OVERSHOOT DAY 2025
Måske kan Danmarks Overshoot Day 2025 motivere til nye miljøindsatser
Foto: Shutterstock
I Danmark rundede vi vores nationale ’Overshoot Day’ den 19. marts 2025. Fra årets start og frem til denne dag nåede vores nations samlede ressourceforbrug et omfang, som planeten Jorden skal bruge et helt år på at genskabe til det antal mennesker, vi er i Danmark.
Ideelt skulle produktion og forbrug krydse hinanden den 31. december, eller endnu bedre, produktionen skulle række til mere end et års forbrug, så der var overskud af ressourcer til pressede tider. Men sådan er det ikke, og Danmark er et af de lande, hvor Overshoot Day kommer tidligst på året.
I 2024 var ‘Earth Overshoot Day’ den 1. august. Her oversteg verdens samlede forbrug Jordens samlede årsproduktion af naturressourcer. Earth Overshoot Day vil i 2025 sandsynligvis ramme omkring den 25. juli.
En positiv reaktion kunne være nye konkrete miljøindsatser i hverdagen
Overshoot Day minder os om ubalancen i forbruget af naturens ressourcer, og at der er behov for at gøre noget. Løsningerne ligger ikke kun i de store ESG-strategier, men også i de helt konkrete valg, vi træffer hver dag. Hos Anders Andersens Rengøring arbejder vi derfor også med enkle, men effektfulde miljøindsatser, og deler rigtig gerne ud af vores erfaringer. Samtidig har vi en åben invitation til virksomheder, der gerne vil samarbejde om miljøfokuserede serviceløsninger.
Foto: Anders Andersens Rengøring
– Vi kan sagtens få gang nogle vigtige miljøforbedrende initiativer, uden at skulle vente på, at de store forkromede ESG løsninger bliver klar, siger bæredygtighedsansvarlige Melanie Weilguny.
– Lad os komme fra ord og målsætning til små og store konkrete indsatser i hverdagen. Det kan fx være korrekt affaldssortering, mere genbrug, valg af genbrugelige materialer og så generelt spare lidt på ressourcerne i forbindelse med kørsel, vandforbrug, materialeforbrug mv. Hellere nu end vente, så vi kommer i gang. Der kan altid justeres op og ned henad vejen, bemærker hun.
Et andet mantra fra Melanie er ’Samarbejde’. - Når flere parter går sammen i projekter til gavn for miljøet, bliver resultaterne ofte større, og der skabes samtidig en smittende motivation for at gå endnu videre. Det batter virkelig noget, når alle de små indsatser og alle kræfter bliver lagt sammen, understreger Melaine Weilguny.
Konkrete indsatser i Anders Andersens Rengøring
Som 3-dobbelt svanemærket serviceleverandør er det naturligt, at vi fokus på miljøet, også på områder, som måske ikke direkte indgår i svanemærket.
Sådan minimerer vi forbrug af rengøringsmidler
Medarbejderne instrueres nøje i altid at dosere præcis den rette mængde middel, hverken mere eller mindre, herunder at benytte doseringsanordning. Dette medvirket til, at vi siden 2017 har reduceret middel- og kemikalieforbruget med 40 %. Tidligere blev sæbe ofte doseret med løs hånd eller ”skvulpemetoden”, som det også blev kaldt. Det førte til voldsom overdosering ud fra filosofien ”jo mere, jo bedre”. Men sådan forholder det sig ikke i rengøring. Overdosering forringer faktisk rengøringskvaliteten, og er jo slet ikke godt for miljøet.
Flere miljømærkede midler
I vores ’trappevask og ejendomsrengøring’ har vi udfaset ca. 60 % af de 25 forskellige middeltyper, vi tidligere anvendte. Nu har vi et mindre og meget styrbart middelprogram, som medarbejderne skal bruge i rengøringsarbejdet. Mere end 90 % af middelforbruget er miljømærket. I vinduespoleringen er miljømærkeandelen 100 %, hvilket omfatter en svanemærket poleringssæbe og en miljømærket frostvæske til at holde poleringsvandet isfrit om vinteren.
Plastforbrug reduceret med adskillige tons
Plastposer er en stor kilde til miljøbelastning i rengøringsbranchen. Der bruges plastposer i alle typer af affaldsbeholdere; store, små, individuelle og fælles. Med daglig tømning bliver det til kilovis af plastaffald hver eneste dag.
Foto: Anders Andersens Rengøring
Vi har optimeret posetyperne til affald og herved minimeret unødigt plastforbrug. Hver affaldspose er nu fremstillet i tyndest mulige plast og i præcis rette størrelse til den enkelte affaldsbeholder, så vi undgår overstørrelse. Er posen bare en smule for stor eller i lidt for kraftig plast, medfører det et stort overforbrug af plast, fordi poserne anvendes i meget store antal. Et nyt initiativ er, at vi mange steder i samarbejde med kunderne har indført genbrugsposer til bl.a. papiraffald. I 2023 sparede med denne indsats miljøet for 5 tons plast og for 7 tons plast i 2024. Det er så hvert år fremover.
Læs nærmere om plastreduktionen her
Smarte kørselsmønstre sparer 125.000 km kørsel i 2024
Vi overgår løbende til elbiler, når det er økonomisk og miljømæssigt forsvarligt at udskifte en nuværende benzin- eller dieselbil. Dette vil i sig selv reducere vores CO2 udledning fremover.
Derudover har vi arbejdet med at optimere vores kørselsmønstre i virksomhedens forskellige afdelinger. Det har givet virkelig gode resultater. Ved at planlægge smartere ruter og sammenlægge kørsler til destinationer i nærheden af hinanden, så én kørsel fx erstatter 2-3 kørsler, har vi i 2024 sparet 125.000 transportkilometer. Det har bidrager flot til i vores CO2 reduktion.
Foto: ID Identity
Vi tester nye miljømærkede produkter
Vores indkøbere arbejder løbende at finde miljømærkede alternativer til nuværende produkter. Det kan være en længere proces, da produkterne skal testes til at opfylde forskellige krav. Fx skal arbejdstøj først og fremmest opleves behageligt og funktionelt for medarbejderne, svanemærket eller ej. Tøjet skal også opfylde krav til robusthed og farveholdbarhed i brug og i vask. Dette er vigtige parametre for de mange tusinde polo- og t-shirts, vi tager i brug hvert år.
Læs case og få gode råd i forbindelse med udvælgelse og indkøb af arbejdstøj med fokus på høj kvalitet og ansvarlighed. Case fra ID identity, der designer Corporate Wear
Nye grønne skridt sammen med kunderne
Det er virkelig meningsfyldt at bidrage til en positiv miljøudvikling i rengøringsbranchen.
Herunder skal blot nævnes enkelte andre projekter, vi har i gang:
- Brug af koncentrerede midler medfører mindre transport.
- Tom plastemballage tages med retur fra alle kunder og bringes til ressourcegenanvendelse.
- Testprojekt: Vi ser på, i hvilket omfang vi kan anvende genbrugssække i stedet for engangsplastfolie til emballering, så også her kan reducere forbruget af plast.
- Vandbespareprojekt: Ved at genbruge skyllevand i vores vaskeri vil vi i 2025 spare ca. 1 million liter rent drikkevand. Projektet gennemføres i samarbejde med vaskemaskineproducenten Miele, og er det første projekt af sin slags i Danmark.
- Cirkulær økonomi med PaperCircle®: Dette projekt handler om at indsamle brugt papirhåndaftørringspapir ude hos vores kunder, og sende papiret til papirfabrikken, hvor det genbruges i fremstillingen af nyt papir. Det er et projekt om cirkulær økonomi og ressourcegenbrug i samarbejde med papirproducenten Tork og vores kunder. Se nærmere beskrivelse af projektet.
Foto: Anders Andersens Rengøring
Vi er åbne for nye samarbejdsprojekter, der kan gavne miljøet. Vores erfaringer og nuværende projekter kan komme mange flere virksomheder til gode, så tøv ikke med at kontakte os.
Læs også: En rengøringshistorie hvor både miljøet og kunderne vinder