En rengøringshistorie hvor både miljøet og kunderne vinder
Siden 2011 har Svanemærket været et værdifuldt redskab i Anders Andersens Rengørings arbejde med at sikre kunderne en stadig mere miljøhensynsfuld rengøringsservice. Det har bl.a. handlet om at minimere CO2 udslip og reducere ressourceforbrug – og om at kunne dokumentere resultaterne. Dokumentation af tal for miljøpåvirkning og bæredygtighed har fået ekstra fokus hos kunderne de seneste par år, i forlængelse af rapportering på ESG området.
Miljømærkning Danmark overrækker i 2017 Nordens første Svanemærkebevis på vinduespolering til driftschef Knud Andersen.. Foto: Anders Andersens Rengøring
Allerede i 2012 begyndte vi at tilbyde kunderne et forbrugs- og CO2 regnskab over den konkrete rengøring, vi leverer hos dem. Det vækker fortsat stor interesse hos rengøringskunderne, at de kan få konkrete tal, der vedrører service i egen virksomhed.
Ansvarlige medarbejdere og engagerede kunder giver flotte resultater
Gennem 14 år har vi oparbejdet stor praktisk erfaring med både at levere og dokumentere miljøforbedringer til gavn for kunderne og os selv. Det er mere end bare ord.
Internt i vores virksomhed er der et stærkt miljøengagement og stolthed over vores nuværende og historiske indsats for at være en ordentlig og ansvarlig leverandør, også på miljøområdet.
Som eksempel på et stærkt konkret resultat kan nævnes, at vi har reduceret vores kemikalieforbrug med 40% og vores plastposeforbrug med 60% siden 2017! Det ville ikke have været muligt uden alle vores dygtige og ansvarsbevidste medarbejderes daglige indsats, eller uden vores kunders positive medvirken til at afprøve nye metoder i den daglige rengøring og i håndteringen af affald mv.
Den grønne rejse startede i 2008
Midt i finanskrisen i 2008 fik vi en kemiproducent til at fremstille vores egen professionelle Anders Andersens Rengøring miljøserie bestående af Svanemærkede og EU-Blomst mærkede rengøringsmidler.
Det kostede godt nok flere penge, men miljøet begyndte at blive en vigtig ting og få strategisk fokus i virksomhederne, vores kunder. Så det var naturligt, at øget miljøhensyn skulle blive en integreret del af vores i forvejen velkendte kvalitetsrengøring, som vi leverede til virksomheder og kontorhuse i hele landet.
Foto: Anders Andersens Rengøring
Første landsdækkende rengøringsselskab med svanemærke – det gav os vinger
Det store miljøskridt i vores virksomhed blev taget i 2011, da vi gennemførte en svanemærke-certificering gældende for serviceydelsen Erhvervsrengøring. Vi blev den lejlighed det første landsdækkende rengøringsselskab i Danmark til at opnå svanemærkning. Der gik faktisk mere end to år, før det næste store selskab i branchen opnåede en svanemærkning.
Vi var stolte som bare pokker over at overhale alle de største rengøringsselskaber på miljøområdet. Vi fik langt mere seriøs opmærksomhed end nogensinde tidligere fra de største danske erhvervsvirksomheder; kort sagt følte vi os flyvende med vores Svanemærke.
Et af verdens mest seriøse og ambitiøse miljømærker
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke; et såkaldt Type I miljømærke og svarende til en ISO 14024 certificering. Ifølge Miljømærkning Danmark, der på Statens vegne administrerer Svanemærket, er det et af verdens mest ambitiøse og respekterede miljømærker. Læs en kort officiel beskrivelse af svanemærket her.
Et miljølokomotiv i rengøringsbranchen
Vores svanemærke igangsatte de følgende år nærmest en bølge af nye svanemærkninger blandt de andre selskaber i rengøringsbranchen. Det var fantastisk for miljøet. Så ikke alene var Svanemærket et lokomotiv for Anders Andersens Rengøring i form af ekstra opmærksomhed og anerkendelse, det var også et lokomotiv, der trak øget miljøhensyn fremad i hele branchen generelt.
Foto: Anders Andersens Rengøring
Først i Norden med Svanemærket vinduespolering
I 2017 blev det muligt at blive svanemærket på vinduespolering. Det var første på dette tidspunkt, der blev udviklet kravspecifikationer, som leverandører af vinduespolering kunne blive certificeret efter. Vi havde givet input til Nordisk Miljømærke til deres arbejde med at opstille kriterierne for at opnå svanemærkningen. Derefter gik vi så i gang med at gennemføre certificeringsprocessen. Og det var en stolt driftschef Knud Andersen, der fik overrakt licensbeviset for vores svanemærkning på vinduespolering, ikke mindst fordi Anders Andersens Rengøring dermed var det første rengøringsselskab i hele Norden til at opnå svanemærkning på vinduespolering.
Det var fantastisk igen at gå forrest på miljøfronten og opleve et nyt boost i interesse fra de store virksomheder, der for alvor havde sat miljøhensyn og bæredygtighed på den strategiske dagsorden.
Foto: Anders Andersens Rengøring
Komplet program af svanemærkede serviceydelser - 3-dobbelt svanemærkning
Da vi i 2021, hvor verden stadig var påvirket af corona pandemien, opnåede vi vores tredje svanemærkning, da vi gennemførte en certificeringsproces specifikt på serviceydelsen ’Trappevask/ejendomsrengøring’.
Derved fuldendte vi vores serviceprogram med certificering og svanemærkning på vores tre kerneydelser.
På alle tre serviceydelser skal vi bl.a. opfylde skrappe krav til ressourceforbrug; kemikalier, plast, transport mv. Det faktiske forbrug opgøres årligt til Miljømærkning Danmark og tildeles point i forhold til, hvor godt kravene er opfyldt. Det kræver minimum 14 point at bevare sit svanemærke, og der kan maksimalt tildeles 24 point. Læs mere om, hvordan kriterier og krav i Svanemærket bliver udviklet.
Høj pointscore på hver af de tre serviceydelser
Vi forsøger hele tiden at iværksætte nye miljøforbedrende indsatser og score flere point, til gavn for miljøet. Det opgjorte ressourceforbrug i Anders Andersens Rengøring de seneste tre år har resulteret i nedenstående score, som vi er temmelig stolte over.
Foto: Anders Andersens Rengøring
Strammere krav fra 2025 er godt for miljøet og for kunderne
Nordisk Miljømærkning har netop revideret og strammet kriteriekravene for svanemærket rengøringsservice. Det betyder, at det bliver sværere at opfylde kravene, men til gengæld er den positive effekt for miljøet tilsvarende større.
Vi hilser de skrappere krav velkommen og glæder os over, at også kunderne har fordele af en endnu mere miljøfokuseret rengøringsservice.
Vi vil gerne her invitere miljøinteresserede virksomheder til dialog om, hvordan vi kan hjælpe med at øge ansvarlighed og bæredygtighed i hverdagen hos dem gennem de mange serviceydelser, vi tilbyder. Det er gennem samarbejde om nye miljøforbedrende initiativer og udbredelse af miljøvenlig adfærd, at det virkelig batter noget for miljø og klima.
Læs også om cirkulær økonomi
https://www.csr.dk/presset-til-genanvendelse-et-cirkulaert-samarbejde
Et par tips fra en bæredygtighedsansvarlig
https://www.csr.dk/vores-baeredygtighedsansvarlige-guider-og-giver-her-et-par-tips