Derfor er ny danskledet komité en sejr for miljøet, klimamål og eksporten af bæredygtigt byggeri i Europa
Med den grønne pionerarkitekt Kasper Guldager i spidsen er det lykkedes at nedsætte en danskledet komité, der fremover vil udstikke visionerne for europæiske standarder, når det gælder cirkulær økonomi i byggeriet. En sejr for miljøet, EU’s ambitiøse klimamål og ikke mindst – eksporten af cirkulære løsninger i den danske byggebranche.
For Kasper Guldager var det en forelæsning tilbage på Arkitektskolen med tyske Michael Braungart, der blev åbenbaringen. Det var her, at arkitekten første gang stiftede bekendtskab med kemikerens vugge til vugge-filosofi. En filosofi, som Michael Braungart sammen med den amerikanske arkitekt William McDonough havde beskrevet i bestselleren fra 2002 “Cradle to Cradle - Remaking The Way We Make Things”
“Han fortalte til forelæsningen, at affald ikke eksisterer i naturen. Her er alting i kredsløb. Affald er altså menneskeskabt, og det vækkede noget i mig, for som arkitekt bliver affald dermed en designudfordring,” siger Kasper Guldager, der siden forelæsningen og sin afgang fra arkitektskolen nationalt såvel som internationalt har positioneret sig som én af de fremmeste, når det gælder cirkulær økonomi i arkitekturen.
Som tidligere medejer af den københavnske tegnestue 3XN samt medstifter af den grønne tænketank GXN har Kasper Guldager fungeret som én af drivkræfterne i kultiveringen og udviklingen af bæredygtige byggeprojekter i Danmark og Europa gennem de seneste to årtier.
“Jeg har altid haft et behov for, at arkitekturen gav mening i et miljømæssigt perspektiv. At jeg gennem mit virke som arkitekt kunne tage livtag med de enorme klimaproblematikker, som byggebranchen står med og har ansvaret for,” siger han.
Et arbejde, der i 2021 kun har fået et endnu mere solidt fundament at stå på. Her er Kasper Guldager nemlig ikke alene blevet medstifter i det nystartede udviklingsfirma Home.Earth, hvis altoverskyggende fokus er bæredygtige byggerier, han er samtidig blevet formand for en danskledet komité, der fremover skal fastlægge de europæiske standarder for cirkulær økonomi i byggebranchen.
En komité, som standardiseringsorganisationen Dansk Standard er lykkedes med af få nedsat, og som inviterer hele værdikæden inden for det cirkulære byggeri til at deltage. Fra bygherrer, bygningsejere og arkitekter til producenter af byggevarer, entreprenører, rådgivere, driftspersonale, nedrivere og myndigheder.
Hvem er Dansk Standard
Danmarks standardiseringsorganisation, der står for udvikler og udgiver standarder. Alle der vil have indflydelse på de kommende europæiske standarder for cirkulær økonomi i byggeriet har mulighed for at deltage i arbejdet. Dansk Standard har sekretariatet for den europæiske komité, der udvikler standarderne, og står således for styringen af arbejdet.
Det danske arbejde foregår i Dansk Standards udvalg for cirkulær økonomi i byggeri og anlæg, hvor 35 virksomheder, organisationer og andre aktører fra den danske bygge- og anlægsbranche deltager. Deltagerne i det danske udvalg udvikler således sammen med byggeaktører fra andre interesserede europæiske lande fremtidens fælles europæiske standarder inden for cirkulært byggeri.
Nyt eksporteventyr
Ifølge Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard, er det en kæmpe sejr, at branchen nu får en danskledet komité med Kasper Guldager i spidsen til at sætte barren for det bæredygtige og cirkulære byggeri på tværs af Europas grænser.
“Det er en sejr for miljøet, for EU’s ambitiøse klimamål og – ikke mindst – for et potentielt eksporteventyr af cirkulære løsninger i den danske byggebranche. Man kan jo bare skæve til vindmølleindustrien. Hvad har det ikke betydet for interessen og eksporten af danske vindmøller, at vi de sidste mange årtier har været verdensledende på netop det område?” siger Anne Holm Sjøberg.
Samtidig peger hun på de senere års stigende efterspørgsel på bæredygtige og miljøcertificerede byggerier. Kommercielle strømninger i byggemarkedet, som Kasper Guldager også kan genkende fra sin side af bordet som arkitekt og nu bygherre.
“I dag er der allerede større slutsalgspriser på bygninger, der er miljøcertificerede og kan dokumentere deres klimaregnskab. Og så er salgstiderne og liggeperioderne generelt kortere på ejendomme, der har deres klimadokumentation i orden,” siger han.
“ Ultimativt skal vi designe alt fra vores metropoler til molekyler, så de kan genbruges igen og igen
Kasper Guldager, medstifter i Home.Earth
“I dag er det jo sådan, at kan du ikke levere et byggeri, der besvarer klimadagsordenen, så misser du ikke kun en miljødagsorden, du misser også muligheden for at følge med markedet, der kræver klimarigtige produkter,” siger Kasper Guldager.
En efterspørgsel, der kun vil stige som resultat af de ambitiøse klimamål, der fra EU er sat de næste ti år. Her stiler man således mod at reducere CO2-udledningen med 55 pct. i 2030. Da byggeindustrien som den største klimasynder topper med en CO2-udledning på 40 pct. på verdensplan, er og vil der komme flere og flere miljøregulativer i byggebranchen. Tænker og bygger man i forvejen bæredygtigt, har man automatisk et forspring, mener Kasper Guldager.
Et fælles sprog for bæredygtighed
Selvom den danske byggebranche hører til blandt Europas førende, når det gælder det bæredygtige byggeri, har det ikke været let for Dansk Standard at sikre sig sekretariatet og dermed styringen af standardiseringsarbejdet.
“Fordi vi i Danmark er så langt fremme med det bæredygtige byggeri, kommer vi til at sætte barren ekstra højt. Det ved de godt i lande som eksempelvis Frankrig og Spanien, hvor man ikke er lige så langt fremme med den grønne dagsorden i byggeriet. Derfor har vi også mødt en del modstand fra lande som dem i forhold til, at vi i Danmark skulle lede komitéen,” siger Anne Holm Sjøberg.
Hun frygter dog ikke, at Frankrig, Spanien eller de andre europæiske lande, som halter bagefter, vil afstå fra at deltage i arbejdet med at udvikle standarderne.
“De er udmærket klar over, at byggebranchen er en international branche, hvor der konstant transporteres varer og materialer på tværs af landegrænser. Derfor tror jeg også, at de gerne vil deltage og have indflydelse på de markedskrav, som stilles i de kommende standarder,” siger Anne Holm Sjøberg.
Den danske byggebranche er i alt fald bevidst om vigtigheden af at være med. Til opstarten af den danske komité var der således et rekordstort antal deltagere, og ifølge Anne Holm Sjøberg udspringer interessen for arbejdet af et generelt behov for at vide, hvordan man præcist definerer cirkularitet i byggebranchen.
“Der mangler nogle konkrete standarder, som giver branchen et fælles europæisk sprog til at forstå, hvordan man eksempelvis definerer et cirkulært udbud. Hvilke krav skal der sættes, så man kan fremme bæredygtigt byggeri i Danmark såvel som i Spanien,” siger hun.
Førsteprioriteten
For den danske bygge- og anlægsbranche har udviklingen af standarderne for et materialepas førsteprioritet. Det skal gøre det klart, hvad de enkelte byggematerialer indeholder samt, hvordan de er blevet behandlet.
Lykkes det, understøtter man nemlig mulighederne for at genbruge byggematerialer, da man dermed kan få styr på, hvad de enkelte materialer indeholder, og hvordan de er blevet behandlet. En kæphest for Kasper Guldager siden den forelæsning med Michael Braungart på arkitektskolen.
“Jeg har altid ment, at vores største designudfordring er at afskaffe affald. Ultimativt skal vi designe alt fra vores metropoler til molekyler, så de kan genbruges igen og igen. Vi er tilbage ved Michael Braungarts tanker om at tænke alt ind i et kredsløb. Fremtidens bygninger skal være materiale-banker, ligesom fremtidens byer skal fungere som urbane miner for fremtidens byggematerialer,” siger Kasper Guldager.
Vær med til at sætte dagsordenen for bæredygtigt byggeri –læs mere her: www.ds.dk/cirkbyg
“ Fordi vi i Danmark er så langt fremme med det bæredygtige byggeri, kommer vi til at sætte barren ekstra højt Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard
Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard
Denne artikel er del af et tema:
I fokus: bæredygtigt byggeri 2021
Mange nye tilbud og krav til at gøre bygninger og branchen mere bæredygtig vælder frem i form af certificeringer, bygningsreglementsændringer, materialer og cirkulære modeller. Vi ser på, hvor der kan sættes ind og hvem har gode løsninger?