Det er nu på tide danske virksomheder får styr på videnskabsgrundlaget bag deres CSR arbejde

Der har indenfor CSR-verdenen aldrig været større fokus på at modarbejde greenwashing end nu. Der har i den seneste tid været en samlet enighed indenfor CSR-verden om behovet for at der skal være et videnskabsbaseret grundlag bag de grønne initiativer, som virksomheder brander sig på. Det er dog ikke altid lige nemt at finde frem til, hvordan man helt konkret fører videnskabsbaserede grønne initiativer ud i livet. Vi har derfor svaret på de tre vigtigste spørgsmål når det kommer til at finde rundt i de nye forventninger i CSR-verdenen.

Spørgsmål 1: Hvorfor nu?

Der er forskellige grunde til at behovet for et videnskabsgrundlag bag CSR-arbejde er blevet så relevant nu. En af de vigtigste grunde er EU’s Green Deal, som blev underskrevet i december 2019 for at bekæmpe den risiko som klimaændringer og miljøforringelse udgør for Europa og verdenen. Denne Green Deal er brugt som ’blueprint’ for den omstilling som EU trænger for at nå sit mål, nemlig at blive det første klimaneutrale kontinent i 2050. For at opnå dette er første skridt at reducere kontinents CO2-udslip med 55% allerede i 2030.

Ligeledes er en af EU’s målsætninger at sikre, at virksomheder som hævder at de er en del af denne grønne omstilling, også har videnskabsbaseret dokumentation på dette. Disse dokumenter skal kunne vurderes mod en standardmetode i forhold til deres indvirkning på miljøet. Desuden blev EU-taksonomien vedtaget i juni 2021. Den blev oprettet for at give virksomheder, investorer og politiske beslutningstagere et klassifikationssystem til de forskellige økonomiske aktiviteter som kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige.

Endelig er dette større fokus på dokumentation og videnskabeligt fundament også blevet set i Danmark, hvor Finansloven senest har vedtaget et udspil fra Enhedslisten om at give 28 millioner til Forbrugerombudsmanden for at bekæmpe greenwashing indenfor det danske marked. Ideen bag dette er at kunne sikre at forbrugere, der ønsker at bidrage til den grønne omstilling igennem de produkter og tjenester de køber, har tillid til at virksomheder der markedsfører sig selv som grønne har den nødvendige videnskabelige baggrund for at kunne gøre dette.

Spørgsmål 2: Hvordan gør man?

Det næste logiske spørgsmål er hvordan man som virksomhed får det nødvendige videnskabelige grundlag til sine CSR-aktiviteter. Hos CEMAsys lægger vi vægt på at starte med det helt grundlæggende: et veldokumenteret og metodetro CO2-regnskab. CO2-regnskabet lægger fundamentet for seriøs og videnskabsbaseret klimaaktion. Uden at kende til sine udslip bliver det svært for en virksomhed at sætte sig meningsfyldte reduktionsmål. Vi anbefaler at følge Greenhouse Gas (GHG)-protokollen, den førende globale standard for måling og håndtering af drivhushasemissioner. GHG-protokollen blev oprettet i 2001 af World Resources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) og bliver brugt af regeringer, globale virksomheder, NGO’er og brancheforeninger for at rapportere deres CO2-aftryk. I 2016 brugte 92% af Fortune 500 virksomheder der rapporterer til CDP GHG-protokollen for at måle, styre og rapportere drivhusgasemissioner fra deres aktiviteter og værdikæde.

For at følge GHG-protokollens metode skal en virksomhed opdele sine udslip i tre forskellige scopes. Scope 1 er de direkte emissioner, scope 2 er de indirekte emissioner og scope 3 er de emissioner der relaterer til aktiviteter der finder sted i virksomhedens samlede værdikæde. Et klimaregnskab giver virksomheder og dets interessenter information om virksomhedens udledninger. Ved at have deres årlige CO2-udslip på plads, har virksomheder det nødvendige kvantitative datagrundlag til at kunne udvikle reduktionstiltag og til helt generelt at være en del af den grønne omstilling.

Denne grønne omstilling udgør selvfølgelig en vis omkostning fra virksomhedernes side, da det kræver at man sætter både finansielle og menneskelige resurser i gang for at for det førsteinvestere i et klimaregnskab, så for at skabe en struktur for dataindsamling der kan gentages år for og, og endelig for at kunne analysere dataene fra klimaregnskab og på baggrund af disse udvikle de relevante grønne tiltag. Det er derfor også værd at notere at Virksomhedsprogrammet uddeler vouchers på enten 50.000 kr. eller 150.000 kr. for at hjælpe SMV’er md at komme i gang med eller udvikle deres arbejde frem mod den grønne omstilling bæredygtighedsrejse.

Spørgsmål 3: Hvordan indarbejder man sit videnskabsgrundlag ind i sine aktiviteter?

Det sidste og vigtige spørgsmål er hvordan et dette arbejde i praksis kan indarbejdes i en virksomheds CSR-aktiviteter. Der er forskellige steder at starte og initiativer at rapportere til, hvor et af de mest anerkendte er the Science-based Targets initativ (SBTi). SBTi er det ledende internationale initiativ for virksomheder som ønsker at nå det ambitiøse 1.5gradersmål, der blev aftalt i 2015 under COP21 i Paris. Denne ’business ambition for 1.5°C’, blev oprettet for at opfodre virksomheder i hele verdenen til at forpligte sig til kampen mod klimaændringer ved at sætte videnskabsbaserede mål for at reducere sine drivhusgasemissioner og blive klimaneutrale inden 2050. Ved at forpligte sig til SBTi kan virksomheder vise at de følger en videnskabsgrundlagt metode i deres bæredygtighedsarbejde.

For at kunne sætte videnskabsbaserede mål, eller SBTs, skal virksomheder have et godt og fuldt overblik over deres udslip, i alle tre scopes i GHG-protokollen. Det giver virksomheder et præcist indblik ind i hvor deres største udslip kommer fra og hvilke tiltag skal sættes i gang for at modarbejde deres emissioner med størst effekt. Ved at følge SBTi kan virksomheder derfor nemmere strukturere deres miljøfokuserede initiativer og sikre sig at disse initiativer gør mest mulig gavn for miljøet. Overordnet er det ved at følge en data-fokuseret og metodisk tilgang til klimaet, at virksomheder kan sikre et videnskabsgrundlag bag deres CSR-initiativer, sætte science-based targets, bekæmpe greenwashing og være frontløber i den nødvendige kamp mod klimaændringerne.

Hvis du har lyst til at høre mere om hvordan din virksomhed kan starte med sit klimaregnskab, kan du kontakte Raphael her.