Det kan vi lære af livet i Kenya

Umiddelbart lyder livet i Kenyas vestlige Bondo-region ikke som noget, man som dansk pensionist kunne ønske sig:

48 procent af familierne lever under fattigdomsgrænsen, over 40 procent af befolkningen er analfabeter og næsten 18 procent af befolkningen har HIV/AIDS.

Alligevel kunne 69-årige Bente Harrison og hendes mand, Rowland, godt se fordele ved tilværelsen i Bondo, da de tog til Kenya for at besøge deres sponsorbarn, Anna.

”De har en helt anden hverdag materielt og økonomisk, det er klart, men de tager tingene på en helt anden måde, og det synes jeg er sundt et eller andet sted. Der er en anden ro i hverdagen. De er ikke lige så forkælede, som vi er herhjemme,” siger Bente Harrison.

VI KAN LÆRE AT NØJES

Bondo ligger ud til Victoriasøen i det vestligste Kenya. Her bor mange familier i lerhytter, der er lavet af ko-møg. Små børn går op til fire kilometer dagligt for at komme i skole, og familier på op til 10 personer må ofte dele om en enkelt seng. De har ikke elektricitet og Wi-F og befolkningen må hente vand fra en fælles brønd

Til gengæld er her heller ingen mails, der tikker ind eller støj fra larmende trafik. Og det er den ro, som Bente Harrison og hendes mand oplevede i Kenya, som hun kan savne herhjemme, hvor hun selv har været ramt af stress et par gange, og hvor vi måske går lidt for meget op i at skulle nå og have for meget.

”Herhjemme taler vi om, hvordan vi kan få et større hus, og komme på flere ferier, købe en bedre bil. Prøv lige og sæt dig ned og slap af og se på, hvad der betyder noget. Det kan godt lade sig gøre at nøjes. Det kan vi lære af dem. At leve lidt mere simpelt,” siger Bente Harrison og fortsætter:

”Jeg ved naturligvis godt, at vilkårene og forholdene i Danmark kontra Kenya er helt og aldeles forskellige, men stadig tror jeg, at vi som menneske vil ha’ godt af at skrue ned for tempoet og forventningerne til livet og hverdagen.”

VI HAR VÆRET HELDIGE

Gennem årene har Bente Harrison og hendes mand rejst rigtig meget. Kina, Thailand, Vietnam, Etiopien, Sri Lanka og Nepal er bare nogle af de steder, de har stempler fra i passet. Og det er et stort privilegium, det ved Bente Harrison godt. Alligevel kunne hun godt leve med mindre end hun har:

”Vi har selvfølgelig levet et dejligt liv. Vi har været heldige, det ved jeg godt, men jeg ville gerne leve, hvor man kunne nøjes med færre materielle goder og tænke mere på sine medmennesker. Vi har virkelig været steder, hvor folk har meget lidt og man tænker, hvor er det irriterende, at folk går og brokker sig herhjemme,” siger hun.

Derfor er Bente Harrison og hendes mand Rowland glade for at se, at deres penge går til at gøre det muligt for Anna at gå i skole og forbedre levevilkårene generelt i Bondo.

”Det er jo almindelig omsorg, at vi kan give lidt til nogen af dem, som har brug for det. Det er noget helt andet at komme ud at få syn for sagen end at se det i fjernsynet. At se høre, lugte og smage giver et helt andet indtryk. Det var rigtig fint at opleve i virkeligheden,” siger Bente Harrison.

Hun kan godt se, at der hårdt brug for hendes sponsorpenge i Bondo, og der er meget at arbejde med, hvis familierne i Bondo skal have samme muligheder, som vi har herhjemme.

”Generelt er der bestemt masser at tage fat på i Kenya og andre udviklingslande, men vi skal samtidig prøve at forstå vilkårene på stedet og ikke ubetinget presse vestens levemåde ned over hovedet på dem, siger Bente Harrison.