Stærke kvinder og piger kæmper for en bedre verden

af PlanBørnefonden

Se virksomhedsprofil  

Det kan være svært at drømme stort, hvis ikke man er dreng. Sådan er det i mange af verdens lande, hvor diskrimination og overgreb er hverdagskost, hvis man er pige eller kvinde.

Men der findes små piger med store drømme om at blive premierminister, og der findes kvinder, som gør en stor forskel. På Kvindernes Internationale Kampdag hylder vi nogle af de unge piger og kvinder, der kæmper for deres rettigheder. Du kan møde fem af dem her.

Santina vil være premierminister

11-årige Santina vil gerne lede Østtimor. Til FN’s Internationale Pigedag i 2018 fik hun råd fra landets premierminister Taur Ruak, om hvordan hun kunne opnå sine drømme.

”Hvad skal der til for at få dit job en dag?” spurgte hun og fik svaret, at hun skulle studere virkelig hårdt og læse mange bøger. Noget, der ikke er fremmed for Santina, der elsker at lære.

Santina fik lov til at være premierminister for en dag, og det gav hende en følelse af at være meget magtfuld. Nu ønsker hun, at flere piger som hende også får samme mulighed.

Men der er mange ting, der står i vejen for det. Mange unge piger risikerer at blive gift tidligt.

”Jeg vil gerne, at min stemme blive hørt, så vi i fremtiden kan forhindre andre piger i at blive gift. Så kan de også få chancen for at blive premierminister, hvis det er det, de ønsker,” siger Santina.

Roxana finder sig ikke i kønsdiskrimination

Kvinder er ekstremt stærke. Det ved 17-årige Roxana fra Colombia med sikkerhed. Hun er vant til en verden, hvor kvinder dagligt møder diskrimination – blot fordi de er kvinder. Hos Plan International kæmper vi for, at unge selv skal gå i spidsen for kønsligestilling. Roxana finder en enorm styrke i at kæmpe for sagen.

”Ikke alle kan være modige. Og ikke alle kan rejse sig selv op igen og blive ved med at kæmpe, når de er nede. Men det faktum at kvinder kan gøre det, når de konstant har modstand, er unikt,” siger Roxana.

Det er mere reglen end undtagelsen, at hun bliver chikaneret af mænd, når hun går på gaden med sine venner.

”Jeg spørger dem altid: ’Hvad hvis det var din datter? Ville du ønske, at din datter blev behandlet sådan?’,” siger hun og tilføjer:

”Vi er her, vi eksisterer, og vi vil kæmpe for vores rettigheder. Hvis vi står sammen, så vil de mænd, der udøver vold mod kvinder, indse, at det er uretfærdigt, og at det ikke vil gå ustraffet hen.”

To søstre fra Nigeria kæmper mod mandsdomineret samfund

Forestil dig en verden, hvor piger og unge kvinder bliver nægtet jobs, fordi de er gift; hvor den gængse opfattelse er, at kvinder ikke kan have karriere, når de har en mand at sørge for.

”Der er mange patriarkalske praksisser i Nigeria, vi er nødt til at aflære os selv,” fortæller 23-årige Loveth, der arbejder som læge. Sammen med sin 25-årige søster Gift, ønsker hun brændende at befri det nigerianske samfund fra de negative praksisser, som hæmmer kvinders udvikling.

Gift har en kandidatgrad i udviklingsøkonomi. Hun har for nyligt mistet sit job, fordi hun blev gift.

”Jeg fik at vide, at kvinders karriere ikke blomstrer i et ægteskab. Det, der gjorde mest ondt, var, at det var en kvinde, der sagde det.”

Begge kvinder er aktivister hos Plan International og arbejder bl.a. på en kampagne, der skal tvinge alle registrerede organisationer og enheder i landet til at have en seksuel chikane-politik. Som lovene er nu, er der ikke nogen konsekvens for at chikanere kvinder på arbejdspladserne.

23-årige Loveth (tv.) og 25-årige Gift er søstre og kæmper for bedre rettigheder til kvinder.

Alya kæmper for et bedre liv i flygtningelejr

”Du er nødt til at være stærk, udfordre modstand og aldrig give op,” siger 32-årige Alya, der er mor til fem og leder en frivillig Plan International-gruppe i flygtningelejren Azraq Camp i Jordan. Hun er et billede på, hvor stærke kvinder kan være i selve de hårdeste situationer.

Alya var gravid i sjette måned, da hun blev tvunget på flugt fra sit hjem i Aleppo i Syrien. Hun kom til lejren i 2015. Efter nogle år begyndte hun sit frivillige arbejde i lejren, hvor hun hjælper til med at forbedre de frivilliges færdigheder. Mange af dem har nemlig begrænset uddannelse.

”Jeg føler, at jeg bidrager til sammenholdet og hjælper mennesker,” siger hun.

Arbejdet har givet hende noget at stå op til hver dag, en mening i ellers barske omgivelser. Nu kæmper hun for, at hendes familie kan få en god fremtid og håber på, at hun en dag kan vende hjem til et normalt liv med sine børn og sin mand i Syrien.