Divestmentbølgen når nye højder

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

Se virksomhedsprofil  

Stadig flere investeringer bliver dirigeret væk fra de fossile energiformer.

Siden den formelle start i USA for fem år siden, er mængden og størrelsen af investeringer fra virksomheder, organisationer og private, der undgår fossile brændstoffer, vokset støt. Det viser den seneste opgørelse fra analysefirmaet Arabella Advisors, der har indsamlet data fra en lang række investorer verden over.

Læs også: Billioner på vej væk fra kulinvesteringer

Sammenlagt når de frem til, at den samlede værdi af de aktiver, der er blevet dirigeret væk – divestet – fra primært olie, kul og gas således nået op på 5 billioner (trillion) dollars, svarende til godt 35.200 mia. kr. Det er en fordobling i forhold til september 2015, hvorfra bevægelsen for alvor rykkede frem mod COP21 i Paris.

Spredningen af virksomheder, investeringsfonde, institutioner og ikke mindst private borgere, der divester sine midler, er vokset i samme takt. Ved rapportens offentliggørelse have 688 organisationer og 58.399 personer fra 76 lande bundet sine investeringer væk fra de fossile energiformer.

Divestmentbølgen i tal. Illustration: 350.org

Blandt de seneste tilføjelser nævner ngo’en 350.org Trinity College i Dublin, 16 universiteter i Storbritannien, Islamic Society of North America og Naturhistorisk Museum i New York. Byer som Stockholm, Paris, København, Washington og Berlin er allerede ombord, og for nylig opfordrede 17 Nobelprismodtagere, bl.a. Desmond Tutu, Nobelfonden til at følge trop.

Rent geografisk kommer under halvdelen af investorerne nu fra USA, og nye sektorer repræsenteret via fx forsikringsselskaber, banker og pensionskasser er kommet med på kortet. Ingen enkelt sektor repræsenterer i dag mere end en fjerdedel af investeringerne.

Usikkerhed omkring fremtiden
Omkring fremtidsudsigterne anfører Arabella, at den globale divestment-bevægelse bliver en stadig større trussel for den fossile industri, i takt med at sektoren bliver presset af både lovgivning og den offentlige opinion. Bølgen af konkurser i branchen, mener Arabella kan føre til yderligere divestment, og modsætningsforholdet til de internationalt vedtagne CO2-standarder koblet med stadigt dårligere resultater fra fossile selskaber som eksempelvis ExxonMobil, vil i Arabellas øjne kun øge tempoet i det finansielle ryk i retning af vedvarende energi.

Et stort spørgsmålstegn, som rapporten kun overfladisk berør, er de nye politiske strømninger i USA, hvor den kommende præsident Donald Trump er ved at sammensætte et særdeles klimaskeptisk ministerkabinet, der vil styrke bl.a. kulindustrien og trække landet ud ad Parisaftalen.

Arabella noterer sig således, at valget at Trump ”sår tvivl om USA’s fortsatte vilje til at reducere sine udledninger”, men samtidig at ”eventuelle setbacks i den officielle amerikanske klimapolitik kun højner vigtigheden af divestments”, og at manglen på lovgivning gør, at ”investorer kan bruge deres midler og stemme til at fortsætte med at skubbe energisektoren væk fra fossile brændstoffer”.

Læs også: Pensionskasser kræver klimahandling fra olieselskaber

Det er i øvrigt værd at bemærke, at Arabella ikke har kunnet få præcise tal fra 20 procent af de institutioner, der offentligt har meldt ud omkring divestments, ligesom ”et stort flertal” af de personlige investorer har valgt ikke at dele sine oplysninger på området. Begge grupper er medregnet i antallet af investorer, men deres konkrete investeringer er ikke med i de 35 billioner, hvorfor det reelle tal er ”signifikant” højere.

Læs hele rapporten The Global Fossil Fuel Divestment and Clean Energy Investment Movement her.

-AK