EEA sætter fokus på ti klimaemner
Det Europæiske Miljøagentur sætter hver måned fokus på et nyt klimarelateret emne anledningen er en FN-konference om biologisk mangfoldighed.
Det Europæiske Miljøagentur EEA (The European Environment Agency) varmer op til FNs konference om biologisk mangfoldighed (Convention on Biological Diversity - CBD), som afholdes i oktober 2010. Derfor lancerer EEA 10 messages for 2010, der hver måned, op til mødet, sætter fokus på forskellige temaer med relation til klima. Det første tema blev således lanceret i januar under navnet Message 1: climate change and biodiversity. Det næste tema omhandler beskyttede områder, og hvordan disse påvirker klimaet. Alle temaerne kan løbende ses på www.eea.europa.eu, hvor man kan læse hele udredningen om hvert emne.
-JR