Efter MeToo slår danske virksomheder hårdt ned på chikane
Efter MeToo-bølgen skyllede ind over Danmark i 2020, har flere børsnoterede virksomheder opsat flere tiltag som whistleblowerordninger og kurser. Det har fået flere sager frem i lyset, men problemet er stadig ikke løst, påpeger professor.
Hotlines, whistleblowerordninger, kurser og ekstern rådgivning hos advokater.
I kølvandet på MeToo-bevægelsen, som ramte Danmark i 2020, har nogle af landets største virksomheder strammet betydeligt op på procedurerne for at undgå i chikane på arbejdspladserne.
Det skriver Finans på baggrund af en rundspørge med 16 ud af 24 børsnoterede virksomheder i C25-indekset.
Læs også: Parter vil forbyde nøgenkalendere på arbejdspladser
Her svarer størstedelen blandt andet, ar de har haft flere sager om seksuel chikane i virksomhedens danske afdeling og globalt siden 2020 – syv oplyser, at nogle af de sager har resulteret i afskedigelser, advarsler eller opsyn af en given medarbejder.
Carlsberg er en af dem, der siden 2020 har modtaget 19 anmeldelser globalt om chikane – ingen af dem, har dog fundet sted i Danmark.
Finans har også spurgt virksomheder, hvad de konkrete sager handler om, og her svarer Netcompany, at nogle handler om ”sætninger og jargon”, der opleves som stødende og nedgørende, mens andre er ”mere alvorlige”.
Læs også: Nyt Diversitetsbarometer viser betydelige udfordringer med ligestillingen
Det har siden 2021 været et krav for virksomheder med mere end 250 medarbejdere at have en whistleblowerordning. Ifølge Anette Borchorst, professor, har det været med til at bringe sagerne frem i lyset – men de betyder ikke, at virksomhedernes arbejde er færdigt.
”Der er arbejdspladser, der har en smuk politik på papir og ikke så meget mere. Men en whistleblowerordning hjælper ikke, hvis der ikke bliver fulgt op på henvendelserne. Virksomhederne har en opgave i at sikre kulturændring og forebyggelse. Det er noget med at få ryddet op,” siger hun til Finans.
- HCL