Eksperter i madspild: Derfor vil internationale standarder give danske virksomheder et konkurrencemæssigt forspring
Foruden klimaet er der masser af gode argumenter for, at danske virksomheder sætter sig for bordenden, når Dansk Standard nu står i spidsen for udarbejdelsen af en ny international standard for madspild.
Skal der for alvor ske en reducering af madspild, er initiativet nødt til at komme fra private virksomheder og organisationer..
Danmark står i spidsen, når der nu skal udarbejdes nye globale standarder for reducering af madspild. For danske virksomheder er pladsen for bordenden en unik mulighed for uvurderlig indflydelse, konkurrencemæssige fordele og grøn branding, lyder det fra tre eksperter på området.
1,6 milliarder.
Så mange tons fødevarer går hvert år til spilde, hvilket i grove tal svarer til en tredjedel af al verdens mad. Under et år med corona blev det tal desværre ikke mindre. Tværtimod er vurderingen fra FAO, FN’s organisation for landbrug og fødevarer, at de bevægelses- og transportrestriktioner, pandemien medførte, kun gjorde ondt værre.
Corona eller ej kræver udfordringen med madspild global handling, og ifølge afdelingschef hos Dansk Standard, Maibritt Agger, ligger bolden bl.a. hos private virksomheder og organisationer.
“Selvom vi fra dansk side er godt med, så må vi bare erkende, at der på internationalt plan mangler politisk vilje til at skabe rammerne for de forandringer, der kræves. Derfor må initiativet også ske gennem private virksomheder og organisationer. Det tror vi bestemt er realistisk, men udfordringen er, at vi ikke kan stille krav og skabe forandring, hvis vi som udgangspunkt ikke er enige om, hvordan vi definerer og dokumenterer madspild,” siger hun.
Det er med afsæt i netop den problematik, at Dansk Standard nu står i spidsen for udarbejdelsen af en ny international standard for madspild. Standarden er én af flere, som skal stille krav til madspild på alle niveauer – fra landbrug til detail – og dermed sikre en fælles forståelse af, hvordan man på tværs af virksomheder, organisationer og lande definerer og dokumenterer madspild. Målet er, at det fremover bliver lettere at sammenligne og sætte ind, hvor tiltagene mod madspild har mest effekt.
License to trade
Vi vil selvfølgelig alle sammen det bedste for klimaet. Men hvad får private virksomheder og organisationer reelt set ud af at bruge en masse økonomiske og tidsmæssige ressourcer på at arbejde for mindre madspild?
"Det vil kun understøtte den grønne strategi, som vi ved spiller en større og større rolle for virksomheder i dag," fortæller Maibritt Agger, afdelingschef i Dansk Standard.
For Mette Toftegaard Rasmussen, Head of Foodwaste i danske eSmiley, findes der en hel værdikæde af svar på det spørgsmål.
“Ja, klimaet giver sig selv. Men tager du som fødevarevirksomhed de økonomiske briller på, så er der masser af fordele at hente på bundlinjen: Fra den optimale udnyttelse af landbrugsarealer over optimal udnyttelse af forarbejdning, emballage, transport og arbejdstid.”
Mette Toftegaard Rasmussen mener, at det er dybt problematisk, at vi med en klode, som klimamæssigt er tvunget i knæ, har en global fødevaresektor, der er så udfordret, når det gælder om at udnytte sine ressourcer optimalt.
“Men det er et problem, der udspringer af, at man mangler metodikken og systematikken for, hvordan vi dokumenterer og lovgiver om madspild,” siger hun.
Af samme årsag hjælper eSmiley virksomheder med at udvikle systemer og målemetoder, der kan understøtte dem i at mindske madspild. Heriblandt Roskilde Festival, som ved hjælp af teknologi, tablets og en ekstraordinær stor køkkenvægt skal få et bedre indblik i, hvor meget madspild festivalen rent faktisk har. Og hvor og hvordan de kan sætte ind for at mindske den fremover.
“Roskilde Festival har meldt nogle ambitiøse mål ud omkring madspild. Men de ved godt, at hvis de vil være troværdige omkring det mål, så er de først og fremmest nødt til at forstå omfanget af deres spild, tage handling og derefter vise, at de har gjort en forskel,” siger Mette Toftegaard Rasmussen, der mener, at grøn branding er blevet et værdiparameter for danske musikfestivaler. Hun peger på den aarhusianske Northside Festival som seneste eksempel på det. I oktober meldte festivalen ud, at den fremover vil være 100 pct. plantebaseret.
“Jeg tror, at hvis du som festival skal eksistere om 20 år, så er du nødt til at få styr på din monitorering af ressourcer. Du er nødt til at vise, at du rent faktisk rykker på de her områder. Men samme ‘licence to trade’ er jeg sikker på før eller siden kommer til at gælde for alle andre virksomheder. For fødevaresektoren gælder den til dels allerede i dag.”
Argumenter til en CEO
For Maibritt Agger er den stadig vigtigere grønne branding endnu et argument for, at danske virksomheder bør involvere sig i arbejdet med madspild og udarbejdelsen af de nye standarder.
“Det vil kun understøtte den grønne strategi, som vi ved spiller en større og større rolle for virksomheder i dag. Og tager vi de altruistiske klimabriller på, så er det enormt vigtigt, at vi får de danske initiativer med for bordenden, for de kan for alvor være med til at hæve barren,” siger hun med reference til, at Danmark og danske virksomheder hører til blandt de fremmeste i verden, når det gælder mindskning af madspild.
"Vi vil ikke alene være forrest på dette område, vi vil også kunne vise, at vi er det," siger Anja Braad Nielsen, enviromental specialist hos Danish Crown.
“Vores oplevelse er, at danske fødevarevirksomheder ligger inde med nogle af de mest effektive systemer i forhold til at måle, dokumentere og mindske madspild. Det er de systemer, som de får mulighed for at få implementeret og skaleret internationalt, hvis de deltager i arbejdet med standarderne,” siger Maibritt Agger og fortsætter:
“Sagt på en anden måde: Sidder danske virksomheder med for bordenden, vil de få enorm indflydelse og klare konkurrencemæssige fordele.”
Effektivt fundament
Muligheden for at få indflydelse og kunne implementere eksisterende systemer er da også en motivation bag, at Danish Crown deltager i arbejdet med de kommende standarder. Det fortæller Anja Braad Nielsen, environmental specialist hos Danish Crown.
Men i endnu højere grad handler det for den internationale fødevarevirksomhed om at højne niveauet og gøre arbejdet med området nemmere internt.
“En udfordring er, at der på verdensplan findes et hav af tilgange til madspild. Det gør det svært at tale samme sprog og sammenligne data. En international standard vil – for en global virksomhed som os – fungere som et fundament til, at vi fremover kan arbejde endnu mere effektivt med madspild,” siger Anja Braad Nielsen.
Og så er hun enig i, at standarden vil kunne hjælpe Danish Crown og andre danske virksomheder med branding på bæredygtighedsområdet.
“Vi vil ikke alene være forrest på dette område, vi vil også kunne vise, at vi er det. De internationale standarder vil være et redskab, hvormed vi kan benchmarke os op mod hinanden – både i forhold til konkurrenterne og internt i virksomheden. Og på den måde lokalt og globalt få skabt en løftestang for arbejdet med madspild fremover,” siger Anja Braad Nielsen.
Læs mere om arbejdet med de kommende internationale standarder for madspild og mulighederne for at få indflydelse på dem på www.ds.dk/madspild
