Eksperter opfordrer EU’s ledere til at gøre bæredygtige livsformer til normen

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

Se virksomhedsprofil  

”Europas gader genlyder af opråbet om ’systemforandring fremfor klimaforandring’”. Sådan lyder det fra en række eksperter i en opfordring til EU's politiske ledere.

”Europas gader genlyder af opråbet om ’systemforandring fremfor klimaforandring’”.

Sådan indledes et åbent brev, som Information har trykt på dansk i sin fulde længe, der kommer med en kraftig opfordring til EU’s politisk ledere, som skal mødes til et topmøde i denne uge, om at gøre bæredygtige livsformer til normen.

Læs også: Globale investorer underskrevet fælles klimabrev

Brevet er forfattet af Kate Raworth, forfatter til Doughnut Economics, Nick Meynen, Policy Officer Environmental and Economic justice, European Environmental Bureau, Maria Langsenlehner, Project Associate, EU-Umweltbüro, Patrick ten Brink, EU Policy Director, European Environmental Bureau, Toni Ribas Bravo, Ecology Group Coordinator, Barcelona en Comú og Halliki Kreinin, Research Assistant, Institute for Ecological Economics, Vienna University of Economics and Business, og er blevet underskrevet af over 200 europæiske akademikere, civilsamfundsrepræsentanter og byrådsmedlemmer.

”Vort udgangspunkt for at forstå, hvordan vi skaber en omstilling mod et samfund med høj trivsel, som respekterer de planetære grænser, er at rådgive politiske beslutningstagere på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan om, hvordan vi kan håndtere den stadigt voksende tredobbelte krise bestående af klimaforandringer, biodiversitetskrise og artsuddøen samt den voksende sociale ulighed”, skriver de i brevet.

Behovet for at skrive brevet begrunder forfatterne med, at hverken Parisaftalen, Aichi-biodiversitetsmålene eller de nuværende nationale og internationale beskatningsregler er i stand til at håndtere disse eksistentielle trusler, og at fundamentale forandringer er både nødvendige og ønskværdige.

Forfatterne afslutter derfor brevet med at identificeret tre grundlæggende systemiske forandringer, dog ikke udelukker andre løsninger.

1. Fra BNP til trivsel
Kong BNP er død, længe leve Dronning Trivsel: Mennesker ønsker at trives i en levende verden. Politikker, som har til formål at styrke BNP-vækst, tilsidesætter ofte mennesker og miljø, hvorimod politikker med fokus på trivsel vil hjælpe os til at hele.

Det er muligt at skabe velstand uden vækst. Vækst, som skabes på basis af overudnyttelse af ressourcer, dårlige arbejdsforhold og forurening, ødelægger mennesker og miljø. Bhutan, New Zealand og Barcelona frembyder alle eksempler på, at det nytter at sætte menneskelig og miljømæssig trivsel før hensynet til BNP.

Vores krav til Europa-Kommissionen er, at Stabilitets- og Vækstpagten laves om til en Stabilitets- og Trivselspagt, at der flyttes fokus fra ’beskæftigelse, vækst og investering’ til ’trivsel, beskæftigelse og bæredygtighed’, og at der etableres et generaldirektorat for Trivsel og Fremtidige Generationer, ledet af Kommissionens første næstformand.

Vores krav til lande, regioner og byer er, at de sætter et program for trivsel og hensyn til kommende generationer i centrum for al politik.

2. Omfordeling for de mange
Fra skattely for de få til omfordeling for de mange: højere skat på formuer, lavere skat på arbejdskraft. Stigende skatter på forurening og stop for subsidier til forurenende aktiviteter.

I de to årtier efter Anden Verdenskrig var topskatteraten i USA og Storbritannien omkring 90 procent. I dag er den under 50 procent. De fleste EU-lande har fulgt samme kurs. Uligheden er derfor steget støt og har skabt grobund for stigende social uro og populisme.

De Gule Veste i Frankrig illustrerer, at en skat på forurening forudsætter, at skattesystemet anses for retfærdigt. Subsidier til forurenende aktiviteter og til overudnyttelse af ressourcer må udfases øjeblikkeligt og en skat på forurening indføres med provenuet målrettet til velfærd for de fattigste.

Vores krav er, at der indføres en topskattesats på minimum 80 procent, og at provenuet bruges til omfordeling til lavindkomstfamilier.

At der indføres en flyskat, og at provenuet overføres til bedre og billigere kollektive transportformer. At der indføres stigende afgifter på CO2-udledning og andre naturressourcer. At der indføres skattemæssige incitamenter til genanvendelse af materialer.

3. Fra effektivitet til tilstrækkelighed
Effektive produkter er godt, tilstrækkelige løsninger er endnu bedre. Effektivitetsgevinster er vigtige, men kun en start på løsningen.

Social slagside kan rulle effektiviseringsgevinster tilbage. Vi behøver ikke sælge flere produkter, vi har brug for løsninger, der bygger på tilstrækkelighed og er langtidsholdbare. Nogle virksomheder sælger allerede belysning som en service frem for lyspærer som produkt og vender dermed fristelsen til indbygget forældelse til i stedet at sikre lang levetid.

Barcelonas strategi for nul affald omfatter avancerede systemer for affaldssortering og -indsamling med smarte affaldscontainere, der reducerer restaffaldet og øger opsamlingen af organisk affald – det virker meget bedre end blot bevidstgørelse og støtte til genanvendelse.

Læs også: Danske virksoheder ønsker en forpligtende klimaaftale

Vores krav er, at udviklingen af bedre forretningsmodeller såsom produktservice-økonomien støttes. At der indføres nulaffaldsstrategier på alle samfundsniveauer efter modellen om hierarkisk affaldshåndtering, og at programmerne for producentansvar udvides. At momsen på arbejdskraftintensive serviceydelser såsom reparationer reduceres, og at man tager springet fra effektiviseringspolitik til tilstrækkelighedspolitik for at gøre bæredygtige livsformer til normen.

- JMA