17.03.2022 | Klima, miljø og energi
En ny plantefond på 675 millioner kroner skal fremme dansk produktion af plantebaserede fødevarer
Snart kan der søges støttekroner, hvis man ønsker at bidrage til udviklingen af dansk produktion af plantebaserede fødevarer. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) kalder det "hamrende vigtigt for udviklingen mod et grønnere landbrug i Danmark."
Forligspartierne bag landbrugsaftalen fra i efteråret har netop oprettet en plantefond på 675 millioner kroner. Pengene skal gå til at støtte og udvikle dansk produktion af plantebaserede fødevarer. Konkret betyder det blandt andet udvikling af nye sorter, kampagner, der skal øge efterspørgslen, produktudvikling, uddannelse og vidensformidling.
"Der er aldrig blevet brugt så mange penge på plantebaserede fødevarer, som der bliver med plantefonden. Det er hamrende vigtigt for udviklingen mod et grønnere landbrug i Danmark," lyder det fødevareminister Rasmus Prehn (S).
Efterspørgslen på plantebaserede fødevarer er støt stigende både herhjemme og i udlandet. Det betyder altså, at det plantebaserede område ikke alene rummer en stor klimagevinst, men også et stort økonomisk potentiale. I dag bliver omkring 80 procent af de danske marker nemlig brugt til at dyrke foder (eksempelvis hvede) til dyr, som herefter ender som slagtedyr. Dyrker man i stedet afgrøder direkte til mennesker, vil man altså kunne udnytte jorden langt mere optimalt.
Læs også: Landbrugets udledninger kan reduceres med 60 procent ved at omlægge til en mere plantebaseret kost
Michael Minter, programchef ved den grønne tænketank Concito, mener dog, at beløbet er alt for lille. Landbrugsaftalen rummer i alt 27 milliarder kroner - og dét beløb, der er afsat til at fremme ikke-animalske produkter, kan derfor virke forsvindende lille. "En decideret skæv prioritering," lyder det fra Michael Minter. Han håber regeringen vil genoverveje beløbet, næste gang regeringen sætter sig sammen for at gennemgå aftaler for landbrugssektoren, hvilket foreløbig er planlagt til at være i 2024.
Rasmus Prehn afviser kritikken, men lader alligevel en dør stå på klem. "Nu synes jeg, vi starter med det, vi har vedtaget i efteråret. Man skal som nævnt også passe på, at man ikke sætter for mange penge ind i en satsning, hvor de så ender med at stå uden at blive brugt,” siger han, men understreger, at døren er åben for forslag, der kan hjælpe grøntsager endnu mere på vej.
Interesserede vil kunne søge støtte gennem årlige ansøgningsrunder, der vil blive annonceret bredt. Alle oplysninger vil fremgå af fondens hjemmeside, der forventes åbnet i starten af 2023.
Bestyrelsen vil blive sammensat af personer fra Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Plantebranchen, Fødevareforbundet NNF, Dansk Industri, Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen, Forbrugerrådet Tænk, Klimarådet og Dansk Erhverv.
- MTN
Supply chain

Knaphed på sand, sten og grus: Københavns betonaffald skal sikre råstoffer til fremtidens byggeri
Et nyt samarbejde mellem betonproducenten Unicon og Norrecco, der behandler byggeaffald med henblik på genanvendelse, vil modvirke mangel på råstoffer ved at udnytte større dele af overskuds- og nedrivningsbeton i hovedstadsregionen.
Medarbejder

Jo yngre vi er, jo mere åbne er vi om vores løn
Mere end halvdelen af danskerne taler om deres løn med kollegerne. Særligt de yngre generationer på arbejdsmarkedet er åbne om deres løn. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.
Klima, miljø og energi

Dansk FN-chef: Vi kan ikke genanvende os ud af klimakrisen
Inger Andersen, generaldirektør for FN's miljøprogram, advarer mod en stigende produktion af plastik.
Strategi & ledelse

Globalt værktøj skal hjælpe virksomheder med at opgøre deres aftryk på biodiversiteten
Taskforce on Naturerelated Financial Disclosures (TNFD) har netop lanceret et nyt rapporteringsværktøj, som virksomheder kan bruge til at opgøre deres aftryk på og afhængighed af naturen. Finans Danmark og UN Global Compact Network Denmark har stået i spidsen for en Nordisk konsultationsgruppe, som har bidraget til at udbrede kendskabet til det nye værktøj.
Samfund
Hårde tider for verdensmålene
FN-systemet presser nu på for at finde flere penge til indsatsen. De nordiske virksomheder mener selv, de halter bagud på handling.
Samfund

Rapport: Uinteresserede ministre er grund til manglende verdensmålsvurderinger i lovforslag
Næsten ingen lovforslag får påpeget negative konsekvenser for verdensmålene. Grunden findes hos uinteresserede politikere og embedsmænd.