Energi- & miljøprisen gik til Fiberline Composites
Virksomheden Fiberline Composites løb med årets Energi-& Miljøpris, som uddeles af Energiforum Danmark. Prisen tildeles for en energispareindsats præget af omtanke, engagement og ikke mindst økonomisk snusfornuft.
Engagementet lyser ud af Benedikte Jørgensen, når hun fortæller om sit
arbejde med klima, energi og miljø på Fiberline Composites, og det er
tydeligt, at der blandt virksomhedens mange tiltag er mange favoritter.
Styring af lys, ventilation og varme efter behov er gode eksempler på
oplagte besparelser, men i en produktionsvirksomhed som vores, er der så
mange steder, der kan spares energi og CO2, og selv når du har været hele
møllen igennem, kan du blive ved at finde 10 procent siger Benedikte
Jørgensen.
Det er bl.a. den store ihærdighed, som har givet Fiberline Compites årets
Energi- & miljøpris. En anden vigtig faktor er bredden i Fiberline
Composites indsats.
Fiberline laver ikke bare energieffektive produkter, de sørger også for at
nedbringe eget CO2-udslip i produktionen og inspirerer medarbejdere og
omverden til at gøre det samme de bruger simpelthen hele paletten af
muligheder, siger Formand for Energiforum Danmark Mads Bo Bojesen.
Han lægger også vægt på, at Fiberline Composites indsats er
gennemtænkt, systematisk og ikke uden skelen til økonomisk snusfornuft.
En betragtning Benedikte Jørgensen kan nikke genkendende til:
Det er klart, at når energiforbruget pr. m2 reduceres med 80 procent, og
vi ved fælles hjælp kan skåne miljøet for 1.300 tons CO2 pr. år, så giver
det øget sammenhængskraft og konkurrencekraft, og den slags kan ses på
bundlinjen udtaler Benedikte Jørgensen.
-LA