03.04.2019  |  Strategi & ledelse

Erhvervsstyrelsens gode råd til NGO'ers eget CSR-arbejde

En artikel på altinget.dk byder på gode råd til at gøre NGO'ers CSR-profil endnu skarpere. De kan sagtens bruges af virksomheder også.

Samfundsansvar er noget de fleste dele af civilsamfundet er født med, men derfor kan der stadig været meget at hente for ngo’er, foreninger og socialøkonomiske virksomheder i at have en gennemtænkt CSR-strategi. 

“Hvad nytter det eksempelvis at huse flygtninge i telte, der er produceret under dårlige arbejdsmiljømæssige forhold, eller at udsendte læger arbejder i kitler, som er syet ude i Bangladesh af arbejdere, der ikke får en leveløn? Ngo’ens ressource er tillid, og dårlig omtale gør lige så ondt på en NGO som på en virksomhed," siger chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Ellen Marie Friis Johansen til Altinget.dk, som i en serie artikler ser på NGO'ers arbejde og funktion i samfundet. 

Læs også: Ny rapport stiller skarpt på værdien af partnerskaber

Ellen Marie Friis Johansen kommer i artiklen på Altinget med et bud på fire trin til, hvordan man kan blive endnu mere skarp på CSR. De fire trin tager udgangspunkt i en CSR-drejebog til små- og mellemstore virksomheder, som Erhvervsstyrelsen har udgivet.

Hele organisationen skal med

“Mit bedste råd til dem, der skal i gang med at arbejde med CSR, er, at man skal få topledelsens opbakning, turde have ambitioner og være systematisk”, siger hun til Altinget.

1. Trin: Kortlæg jeres CSR-indsat og inddrag jeres samarbejdspartnere
Først og fremmest handler det om, at analysere hvad der allerede bliver gjort på CSR-fronten allerede nu. I skal kortlægge hvilke tiltag i har – også selvom i ikke har skrevet det ned endnu.

En god måde at gribe kortlægningen an på er at kigge på jeres værdikæde. Altså det forløb, jeres ydelse/hjælp/bistand gennemløber hele vejen fra underleverandører og frem til jeres slutbrugere. Ved hvert led i værdikæden skal I notere, hvad I har på plads, og hvor I kan forbedre jer. 

For det andet, så skal i inddrage jeres samarbejdspartnere, fordi de kan give jer en værdifuld indsigt i, hvad de forventer af jer. Samarbejdspartnere kan i denne sammenhæng være frivillige organisationer, leverandører, brancheorganisationer eller myndigheder. Men husk ikke kun at invitere nikkedukkerne og dem, I i forvejen er enige med. De, der er kritiske over for jeres CSR-arbejde, kan jo have en pointe.

2. Trin: lav en liste over jeres fokusområder
Næste step er, at få retning på det fremtidige CSR-arbejde, og her skal i bruge den viden I kom frem til i trin 1. I skal derfor lave en nettoliste på omtrent 10-15 emner, der indeholder de CSR-emner, der er vigtige for jer, men også for jeres samarbejdspartnere.

En overskuelig metode er at vurdere emnerne i et koordinatsystem med to akser. Ud af den horisontale X-akse bedømmes emnets ’væsentlighed for os’ og op af Y-aksen bedømmes emnets ’væsentlighed for virksomhedens interessenter’. Groft sagt vil de emner, der placerer sig øverst til højre være vigtige både for jeres organisation og for jeres samarbejdspartnere. Det er de emner, man typisk udvælger som virksomhedens CSR-fokusområder.

Sidste del af trin 2 er at flette fokusområderne ind i en egentlig CSR-politik. Nogle bruger mange ord og flere A4-sider. Andre vælger at koge det ned til nogle enkelte overskrifter.

3. trin: Vær realistisk og konkret med jeres mål
Nu handler det om at finde frem til, hvad I vil opnå med CSR-arbejdet. Det gør I ved at konkretisere mål og ambitioner inden for hvert af fokusområderne. I det arbejde er det også vigtigt, at I har et klart billede af, hvor I befinder jer nu i forhold til jeres ambitioner.

Husk, at man ikke kan være lige førende inden for alle områder fra dag et. Ambitionsniveauet skal først og fremmest være realistisk og opnåeligt inden for en 3-5 års periode.

Det er nu, I skal forlade mødelokalerne og ud til jeres leverandører med jeres krav om ansvarlig produktion.

4. trin: Hvem har ansvaret for, at i kommer i mål?
I det sidste trin skal I finde ud af, hvem der har ansvaret for, at planen gennemføres, og at der følges løbende op.

Derfor er det en god idé at opstille mellemtider og deadlines, så I er sikre på at genbesøge jeres kerneområder. Nogle organisationer vælger at nedsætte en egentlig CSR-gruppe eller en CSR-ambassadør, der har det som særskilt ansvarsområde at følge CSR-arbejdet til dørs.

Endelig er det vigtigt at kommunikere jeres nye CSR-strategi både internt og eksternt. Ingen skal være i tvivl om, hvad det er for kerneområder, I vælger at fokusere på, og at det er et fælles ansvar at få ambitionerne til at lykkedes.

Husk det er en løbende proces
Man bliver aldrig færdig med CSR-arbejde, forklarer Ellen Marie Friis Johansen:

“Organisationer og samfundet ændrer sig hele tiden. For en NGO ændrer det omgivende samfund sig også, og der kan komme nye udviklingsprojekter til, der rejser nye problemstillinger – eller man kan blive fusioneret med andre. Så CSR-processen er netop en proces. Man skal hele tiden holde øje med, om noget ændrer sig og skal tilpasses”.

Læs også: Enhedslisten, SF og Alternativet foreslår lovgivning om virksomhedsansvar

Men uanset hvilken metode I bruger til at forbedre jeres CSR-profil, kan det være en idé at rådføre dig og for eksempel kigge i det materiale Erhvervsstyrelsen har udsendt.

- SDN

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere