Et personligt bidrag til uddannelsen af sundhedspersonale

Consolata Mungai er godt undervejs i en SOSU-uddannelse på UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen, hvor hun efter planen bliver færdig som SOSU-hjælper næste sommer. Det sker ved hjælp af blandt andet målrettethed, arbejdsomhed, ambitioner og Charlotte Andreasen.

”Charlotte er min mentor. Vi mødes en gang om ugen, hvor hun hjælper mig – specielt med det danske sprog. Der er mange forskellige nationaliteter på mit hold, så vores udgangspunkter er meget forskellige i forhold til sproget. Det kan godt være en udfordring at forstå nogle af de små detaljer i de ting, vi bliver undervist i. Men så siger Charlotte: ’Tag det roligt!’ og så snakker vi om tingene, så jeg bedre forstår dem,” forklarer Consolata Mungai, som kom til Danmark fra Kenya for seks år siden.

Mentorer styrker sproget
SOSU-elevens behov for sproglig støtte i sit uddannelsesforløb er ikke enestående – tværtimod. Social- og Sundhedsuddannelsernes tilbud om mentoraftaler til eleverne er blevet en fast del af strategien for fastholdelse af eleverne, fortæller uddannelsesvejleder Signe Trap-Jensen:

”Vi har en stor andel af elever med et andet modersmål end dansk. De kan godt have brug for lidt ekstra hjælp for at klare sig godt igennem grundforløb 2, der et 20 uger langt skoleforløb, hvor eleverne bliver præsenteret for mange nye begreber og fagudtryk. Derfor har vi valgt at tilbyde dem en mulighed for at få en frivillig mentor, som kan hjælpe med at få bedre styr på sproget,” fortæller hun.

Mentorerne er frivillige, som med vidt forskellige baggrunde vælger at bruge time hver anden uge sammen med en SOSU-elev og hjælpe med primært sproglige, men også andre udfordringer.

”Det er vigtigt, at mentorerne ikke bliver opfattet som privatlærere, som skal hjælpe eleverne med det faglige i undervisningen. Vi har flere andre tilbud som for eksempel lektiecafé hver torsdag eftermiddag, som kan hjælpe med det faglige. Mentorerne er primært en ekstra sproglig og kulturel støtte,” siger Signe Trap-Jensen.

Det giver mening for mig
Charlotte Andreasen arbejder til dagligt som konsulent hos fagforeningen Danske Bioanalytikere, som har til huse i Diakonissestiftelsens bygninger ikke langt fra Social- og Sundhedsuddannelserne. Hun er glad for at bruge tid sammen med Consolata Mungai:

”Det giver så meget mening for mig at være sammen med Consolata og på min måde bidrage til uddannelsen af kompetente medarbejdere i sundhedssystemet. Hun er meget ambitiøs med sin uddannelse, men er udfordret af sproget. Så vi snakker meget om sproget i de forskellige cases, som de arbejder med i undervisningen,” fortæller Charlotte Andreasen og uddyber:

”Jeg forklarer med udgangspunkt i min viden om sundhedsvæsenet, hvad forskellige begreber og udtryk betyder – og vi bruger internettet og sproget.dk til at undersøge forskellige ords betydning og tjekke udtale. Consolata er SÅ sej, og det er spændende at opleve hendes verden og bestræbelser på at lykkes med sin uddannelse.”

Mentorordningen har eksisteret i flere år som en del af det frivillige arbejde på Diakonissestiftelsen, der på forskellige måder tilbyder meningsfulde fællesskaber til brugere, borgere, beboere og patienter på stedet. Men ordningen har været midlertidigt sat på pause under corona. Nu er restriktionerne væk, og mentoraftalerne er genoptaget til stor glæde for både elever og Signe Trap-Jensen:

”Vi er meget tilfredse med vores mentorordning og den effekt ordningen har på fastholdelse af vores elever. Og eleverne er glade for aftalerne. De har stor respekt for den frivillige indsats, som mentorerne leverer. Eleverne fremhæver gang på gang, at mentorerne giver dem noget ekstra – en relation som er uformel og afslappet. Det sætter de stor pris på. Ordningen gør en kæmpe forskel,” konkluderer Signe Trap-Jensen.

En tillidsfuld relation
Mentormøder er noget specielt. Det er tydeligt at mærke hos både mentor og mentee:

”Det vigtigste er at få skabt en tillidsfuld relation, hvor vi kan tale frit om hvad som helst. Det, synes jeg, er lykkedes godt sammen med Consolata. Når vi mødes, er det hende, der styrer forløbet og bestemmer, hvad der skal ske, og hvad vi skal tale om – jeg følger hende. Vores eneste ’udfordring’ er, at vi kunne nå så mange flere spændende ting, hvis bare vi havde lidt mere tid sammen,” smiler Charlotte Andreasen.

Engagementet bliver gengældt hos Consolata Mungai, som sætter pris på de ugentlige møder med sin mentor.

”Jeg er så glad for at mødes med Charlotte. Hun er lidt som min søster på Diakonissestiftelsen. Det har en stor betydning for min uddannelse,” siger hun.

Hendes plan er at afslutte sin hjælperuddannelse, arbejde i et par år og derefter uddanne sig til SOSU-assistent og måske sygeplejerske.

”Jeg er oprindeligt uddannet i rejsebranchen, men jeg har altid haft lyst til at blive sygeplejerske. Nu må vi se, hvad der sker,” siger Consolata Mungai fortrøstningsfuldt.