Langt omkring med en sygeplejerskeuddannelse

af Diakonissestiftelsen

Se virksomhedsprofil  

Med en sygeplejerskeuddannelse i rygsækken er Mathias Hansen rejst til Norge, hvor han både får praktiseret sit fag, oplevet et andet land og sparet op til sin videreuddannelse. Privatfoto.

Helt oppe i det nordligste Norge, tæt på grænsen til Rusland, kører en nyuddannet, dansk sygeplejerske ud til borgerne i byen Båtsfjord.

”Jeg ville gerne ud at rejse og opleve noget efter min uddannelse. Som vikar i Norge får jeg både betalt rejse og bolig. Lønnen er bedre end i Danmark, så jeg har mulighed for at spare op til, at jeg vil tage en kandidat i global health,” fortæller Mathias Hansen, der blev færdig på UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen i juni 2022.

Tættere på borgerne
Båtsfjord er et minisamfund med 2.000 mennesker, der lever langt fra hospitaler. Både naturen, sundhedssystemet og arbejdsvilkårene er anderledes end i Danmark.

”Jeg arbejder for det, der hedder Åben Omsorg, som svarer til hjemmeplejen i Danmark. Derhjemme ville en sygeplejerske kun udføre de sygeplejefaglige opgaver, og så kommer en SOSU-assistent eller –hjælper og klarer eksempelvis bad og madlavning. Her udfører jeg alle opgaver,” siger Mathias Hansen og fortsætter:

”I starten tænkte jeg, ’hvorfor skal jeg stå og lave mad’, men man lærer virkelig meget af en mere helhedsorienteret pleje og kommer tættere på borgerne. Samtidig har jeg den tid til mine patienter, som jeg har længtes efter i Danmark.”

Han oplever, at der i Danmark er en konsensus om, at sygeplejerskeuddannelsen oftest peger mod job på hospitaler, og han følte sig ikke tilfreds med arbejdsudsigterne.

”Jeg var skuffet over at opleve, hvor lidt tid man bruger på patienterne, og hvor meget der går med opgaver, der ikke er direkte patientrettede; dokumentation for eksempel,” erklærer Mathias Hansen, der godt kan se sig selv i Norge i længere tid.

Mathias Hansen er glad for arbejdsvilkårene i Åben Omsorg, hvor han lærer helhedsorienteret sygepleje. Privatfoto.

Tid til at være innovativ
I første omgang er han seks uger i Båtsfjord. Derefter rejser han til Bodø lidt længere sydpå, hvor han skal arbejde på nogle korttidspladser, som er et sted for mennesker, der lige er udskrevet fra hospitalet.

”Jeg kan godt forestille mig at rejse rundt heroppe i et års tid. Jeg har fået øjnene op for sygeplejen på ny og har fundet de arbejdsvilkår, som jeg ledte efter under min uddannelse,” fortæller han.

Undervejs i uddannelsen har han været i praktik og oplevede en uoverensstemmelse mellem det, han havde lært, og det, der var tid til, blandt andet at være innovativ og anvende ny forskning.

”Vi har nok mere talt om end praktiseret, at vi skulle finde udfordringer og med baggrund i vores uddannelse opfinde løsninger. Heroppe har jeg haft tid til eksempelvis at arbejde med sårpleje og samarbejde med læger om at undersøge muligheder og optimere behandlingen for den enkelte. Det er meget tilfredsstillende,” konstaterer han.

Et eventyrland
Mathias Hansen savner ikke noget hjemmefra på det faglige område og konstaterer, at arbejdet er mere givende, når der er god tid til borgerne. Men han savner familie, venner og fritidsaktiviteter.

”Jeg er meget alene heroppe og arbejder meget, så jeg har sjældent fri samtidig med mine kolleger. Men jeg bor i en vikarbolig, hvor vi har et fællesskab. Vi ser hinanden, når vi laver mad og køber også ind sammen af og til,” siger Mathias Hansen og tilføjer:

”Jeg kan godt lide det heroppe. Det har været lyst al den tid, jeg har været her, men nu går solen snart ned. Det er som at være i et eventyrland med storslået natur, men befolket af mennesker, som har en meget velkendt kultur. Og så har de en stærkere økonomi og mangler sundhedsfaglige, så de vil betale for at få os op. Det er på mange måder perfekt.”