Et samarbejde til fordel for pigers rettigheder
Tirsdag d. 26. april kulminerede flere ugers planlægning i et formålsrigt event, da vi åbnede dørene til vores allerførste event. Eventet havde til formål at præsentere vores igangværende samarbejde med PlanBørnefonden og deres projekt, Pigefonden. Pigefonden kæmper hver dag for pigers rettigheder i Øst- og Vestafrika – den gruppe som oplever allermest diskrimination og stigmatisering i hele verden. Netop dét ønsker vi at hjælpe med.
PlanBørnefonden x Flowering, Pigefonden-buketten
På baggrund af det skabte vi, sammen med PlanBørnefonden, en forårsfrisk og farverig Miljøbuket. Pigefonden-buketten. En livlig buket fuld af forårets fineste farver, der vidner om håb og drømme om en bedre hverdag for pigerne.
Et eventyrligt event
Eventet foregik i The Labs smukke og lyse lokaler på Østerbro, hvor vi havde sørget for at forkæle alle de skønne gæster, som kom og var med til at fejre og støtte op om samarbejdet. Til at slukke den værste tørst, havde Rebæl været med til at sørge for bæredygtige og økologiske cocktails med friske råvarer. Af andre kolde og friske forsyninger i baren var at finde kalorielette hard seltzers med naturlige ingredienser af Drink Dan:sk – et koncept udviklet og produceret i Danmark. The Lab Kitchen stod for lækre appetizers, så ingen gik sultne hjem. Til at fylde snackdepoterne stod Bælg for lækre konfekthapsere – en klimasød konfekt lavet af danske bælgfrugter overtrukket med mørk chokolade.
Aftensolen stod ind ad The Labs store vinduer, og skinnede ned på selvskabets midtpunkt – den der fuldender vores samarbejde – Pigefonden-buketten. Humøret var højt, og da alle havde fundet sig til rette med snacks og drinks, bød Artin og Johan, vores Founders, velkommen og satte ord på samarbejdet med PlanBørnefonden.
Dernæst holdt Signe, kommunikationschef for PlanBørnefonden, et rørende oplæg om Pigefonden og det store stykke arbejde de hver dag udfører i kampen til fordel for pigers rettigheder. Et oplæg vi aldrig vil glemme. I et stående bifald afrundede Signe sit oplæg, hvorefter den spirende sing-and-song-writer Meelo gik til mikrofonen, og forkælede vores ører med sprød akustisk musik.
Intimkoncerten sluttede med en opløftende sang, der fik vores gæster til at slå hænderne sammen i takt til musikken. Til at runde aftenen af, havde vi sørget for at vores gæster kunne få muligheden for at binde deres helt egen og unikke miljøbuket. Det var et kæmpe blomsterhit.
Tak for en skøn aften
Da aftenen var ved at gå på hæld, den sidste sang sunget og sidste buket bundet, blev der serveret aftenkaffe af friskkværnede bønner fra den danske kaffevirksomhed Ønsk. Da det blev tid til at vende snuden hjemad, kunne vores skønne gæster tage deres selvbundet miljøbuket og en goodiebag med smagsprøver fra Bælg, Drink Dan:sk, Truegum samt en forfriskende rosenvandsspray fra Naturligolie, lavet helt specielt til vores gæster, med sig under armen. Tak for en helt fantastisk aften.
Tak til alle vores sponsorerer. Og sidst, men ikke mindst, tusinde tak til PlanBørnefonden, for at ville samarbejde med os. Uden jer, ville alt dette ikke kunne lade sig gøre.
Sponserliste
Naturligolie, True Gum, Drink Dan:sk, Rebæl, Bælg, The Lab, Ønsk, PlanBørnefonden