13.08.2020  |  Samfund

EU-regulering af bæredygtighedsområdet – hvor peger det hen?

Indhold fra partner Hvad er dette?

Taksonomi, bæredygtige investeringer, ikke-finansielle data. De tekniske begreber flyver gennem luften, hvis man dykker ned i aktuel og kommende EU-regulering på bæredygtighedsområdet.

Coronakrisen har understreget behovet for at tackle globale trusler mod blandt andet klima, økosystemer og dyreliv som en sikring mod fremtidige pandemier. Efterspørgslen er derfor støt stigende efter sammenlignelige og pålidelige data om, hvordan virksomhedernes aktiviteter påvirker klima- og miljøforhold. Det trækker tråde til en lang række andre emner med relevans for virksomheders bæredygtighed, og hvordan de rapporterer på den. Vi har samlet et overblik her.

Taksonomiforordningen
Konsekvens for virksomheder: Formentlig skærpede krav fra investorer om klima- og miljødokumentation fra 2022.

Ideen med den nye EU-taksonomi for bæredygtige investeringer er et fælles sprog for, hvad der kan karakteriseres som en bæredygtig investering. Taksonomien skal med andre ord benyttes til at vurdere, hvor klima- og miljømæssigt forsvarlig en investering er ud fra en række konkrete parametre. For investeringsselskaber i EU betyder taksonomiforordningen, at de skal kunne forklare, i hvor høj grad deres investeringer (og øvrige finansielle produkter) lever op til taksonomien. For at taksonomien kan fungere i praksis, vil investorer få behov for at indhente en række oplysninger fra virksomhederne om deres aktiviteter. Derfor er taksonomien i høj grad også relevant for virksomheder. For virksomhederne kommer det til at handle om at kunne dokumentere, at man gennem sin kerneforretning påvirker en eller flere miljømæssige forhold i positiv retning. Det kan være forebyggelse eller tilpasning til klimaforandringer, beskyttelse af vand eller andre ressourcer relateret til havet, bidrage til overgangen til en cirkulær økonomi, forebyggelse eller kontrol af forurening eller beskyttelse og genopbygning af biodiversitet. Som virksomhed skal man kunne dokumentere, at man ikke påvirker nogle af disse forhold negativt, og man skal overholde nogle minimumsstandarder. Detailregulering skal fastlægge de konkrete aktiviteter og grænseværdier. Taksonomien skal være i anvendelse inden udgangen af 2021, men yderligere udvikling af EU's taksonomi vil finde sted via en ny platform for bæredygtig finansiering, som forventes at være i drift allerede i efteråret 2020. De første virksomhedsrapporter og investoroplysninger forventes ved starten af 2022.

Læs mere:  EU taxonomy for sustainable activities

Ny strategi for bæredygtig finansiering
Konsekvens for virksomheder: Formodentlig kommende krav om klima- og miljødokumentation samt hensyn til sociale risici fra banker og investorer.

I 2018 fremsatte EU-Kommissionen sin handlingsplan for 2018 om finansiering af bæredygtig vækst. Handlingsplanen skal understøtte virksomheder i deres bæredygtige omstilling, og omfatter for eksempel EU-taksonomien. Den fornyede strategi for bæredygtig finansiering fra 2020 bygger videre på planen fra 2018 med et skarpt fokus på at fremme bæredygtige investeringer: Det skal være nemmere at ”finansiere grønt”. Det indebærer, at investorer skal have bedre forudsætninger for at inddrage langsigtede, bæredygtighedsrelaterede udfordringer og muligheder, når de for eksempel vurderer værdien af et selskab. Sidst men ikke mindst skal klima- og miljørisici integreres i finansielle institutioner og i det finansielle system som helhed, samtidig med at der tages hensyn til sociale risici. Sidstnævnte kan for eksempel være minimumslønninger, adgang til klagemekanismer m.m. Det betyder eksempelvis, at banker og andre investorer vil få behov for at indhente en række oplysninger fra virksomhederne om deres aktiviteter. Strategien er i offentlig høring frem til den 15. juli 2020.

Læs mere: Sustainable finance

Direktivet for ikke-finansiel rapportering (NFRD)
Konsekvens for virksomheder: Formentlig skærpede krav om CSR-rapportering, tidligst fra 2022

Af Kommissionens ’Green Deal’ fremgår det, at virksomheder og finansielle institutioner bør forbedre deres ikke-finansielle information. Brugerne af den ikke-finansielle information er hovedsageligt investorer og civilsamfundsorganisationer. De kræver mere og bedre information fra virksomheder om deres sociale og miljømæssige resultater og samfundspåvirkning. Af den grund forpligtede Kommissionen sig i 2019 til at gennemgå direktivet for ikke-finansiel rapportering i 2020 som et led i strategien for bæredygtige investeringer. Dette afspejler også situationen i Danmark, hvor erhvervsminister Simon Kollerup i 2019 lancerede en gennemgang af den danske lov om ikke-finansiel rapportering (§99a i Årsregnskabsloven).

Den 20. februar 2020 lancerede Kommissionen derfor en offentlig høring for at indsamle synspunkter om en mulig revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD). Høringen lukkede den 11. juni 2020. Direktivet vil blive lanceret i første kvartal af 2021. Det vil for eksempel kunne indeholde mere specificerede og detaljerede krav til de oplysninger, virksomheder i dag skal afgive informationer om, anbefalinger om særlige standarder, ændringer i omfanget af omfattede virksomheder og en afklaring af bestemmelserne om, hvor de ikke-finansielle oplysninger skal rapporteres, som i dag varierer imellem medlemsstaterne. Derudover vil den digitale tilgængelighed med stor sandsynlighed blive italesat.

Læs mere: Review of the non-financial reporting directive
Læs høringssvaret fra den danske regering: Danish response to the Roadmap for the revision of the NonFinancial Reporting Directive (NFRD)

Whistleblower-direktivet
Konsekvens for virksomheder: Krav om whistleblowerordning hos virksomheder med flere end 50 fuldtidsansatte fra 2022

Det primære formål med whistleblower-direktivet er at beskytte folk, som rapporterer om overtrædelser af EU-retten via interne eller eksterne kanaler. Direktivet omfatter virksomheder med 50 eller flere fuldtidsansatte og forpligter de omfattede organisationer til at etablere en intern whistleblowerordning, som kan varetages enten af en intern person eller afdeling eller leveres udefra af en tredjepart. Direktivet fastlægger en række mindstekrav til den interne indberetningskanal og til proceduren for håndtering af og opfølgning på indberetninger. Direktivet blev vedtaget i 2019 og skal implementeres senest den 17. december 2021. Det påtænkes i en dansk kontekst at give arbejdsmarkedets parter mulighed for at etablere interne whistleblowerordninger via kollektiv overenskomst.

Læs mere: Directive on the protection of persons who report breaches of Union law.

Lovpligtig due diligence på menneskerettigheder og miljø
Konsekvens for virksomheder: Mulighed for lovpligtig due diligence på miljø tidligst fra 2022 og eventuelt menneskerettigheder

EU-kommissæren for Retlige anliggender, Didier Reynders, fortalte i april 2020, at han vil arbejde for at fremsætte forslag til nye regler for lovpligtig due diligence (nødvendig omhu) på miljø- og menneskerettighedsområdet i 2021. De nye regler er baseret på FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Efterfølgende har Europa-Parlamentets arbejdsgruppe for ansvarlig forretningsadfærd, ledet af Heidi Hautala, udtrykt deres støtte til initiativet som et væsentligt bidrag til Green Deal. I et brev beskriver parlamentsmedlemmerne deres vision for en fremtidig lovgivning, som de mener, bør gælde for virksomheder i alle størrelser i hele EU. Udmeldingen betyder imidlertid ikke, at der vil komme en lov i 2021, men at der vil blive igangsat en proces med sigte på at fremsætte et lovforslag. Kommissionen forbereder i øjeblikket en offentlig høring om corporate governance og due diligence, der skal spilles ind i Kommissionens lovforslag. I sit arbejdsprogram har Kommissionen desuden offentliggjort, at der under strategien for cirkulær økonomi vil blive lanceret due diligence-krav inden for ’sustainable corporate governance’. Strategien ventes lanceret i løbet af 2021.

Læs mere: A new Circular Economy Action Plan For a cleaner and more competitive Europe
Læs brevet her: Follow up to Responsible Business Conduct Working Group webinar on due diligence

Kønsbalance i bestyrelserne
Konsekvens for virksomheder: EU-harmonisering af regler om kønsbalance i bestyrelserne – mulighed for skærpede sanktioner for manglende efterlevelse

I november 2012 stillede EU-Kommissionen forslag om et direktiv om kønsbalance blandt såkaldte ’non-executives’ – det vil sige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. Forslaget har som mål, at inden 2020 skal mindst 40 procent af virksomhedsbestyrelserne i private virksomheder udgøres af det underrepræsenterede køn, og inden 2018 i offentlige virksomheder. Forslaget blev ikke løftet under den forrige Kommission og overføres derfor til den nuværende Kommission (2020-2024). Forslaget er én af ​​prioriteterne i Kommissionens nye EU-ligestillingsstrategi for 2020-2025, som blev vedtaget den 5. marts 2020. Det indebærer, at medlemsstaterne skal kræve, at virksomheder udgiver årlige rapporter om sammensætningen af ​​deres bestyrelser og indfører sanktioner i tilfælde af negativ evaluering. Direktivet finder ikke anvendelse på SMV'er. Nogle lande har allerede lovgivningen på plads på nationalt niveau, herunder Danmark, hvor det er implementeret i Årsregnskabslovens § 99b.

Læs mere her: Forslag til EU-Parlamentets og Rådets direktiv om mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmer og European Parliament - Gender balance on boards.

Mere fra Dansk Erhverv

Dansk Erhverv

WWW.DANSKERHVERV.DK

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere