Europæiske NGO’er går rettens vej for klimaet

Det første klimasøgsmål mod en stor kommerciel bank er sparket i gang. Det bliver næppe det sidste. NGO'ers brug af juridisk aktivisme er på fremmarch.

24.02.2023

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Tre miljøorganisationer i Frankrig har i denne uge anlagt sag mod Eurozonens største bank, BNP Paribas, for dens finansiering af store olieselskabers udvindingsaktiviteter.

De tre NGO’er, Oxfam, Friends of the Earth og Notre Affaire à Tous, baserer søgsmålet på den franske ”duty of care”-lov, der siden 2017 har forpligtet store franske virksomheder til at identifiicere risici og forebygge alvorlige negative indvirkninger på miljø og menneskerettigheder. I søgsmålet anklager NGO’erne BNP Paribas for ikke at leve op til denne forpligtelse på klimaområdet, fordi de fortsat finansierer olie og gas-projekter.

Læs også: Danske pengetanke i grønt angreb på Shell: ”Handler imod aktionærers interesser”

I en rapport fra 2022, som opgør og sammenligner verdens to største bankers finansiering af aktiviteter hos store olie- og gasselskaber i 2016-2021, lander BNP Paribas på en 10. plads. Nordea og Danske Bank ligger som henholdsvis nummer 51 og 54 på samme liste.

Bankens svar er nej
BNP Paribas har reageret på søgsmålet i en officiel udtalelse, hvor de meddeler, at de ikke vil stoppe med at finansiere fossile brændsler med det samme.

”Vi er overbevist om at … omstilling er den eneste farbare vej for vores økonomiers fremtid. Vi fokuserer på den vej vi har lagt for vores exit fra fossile brændsler, accelererer finansiering af vedvarende energi og støtter vores kunder, uden hvem omstillingen ikke kan ske,” skriver de.

Søgsmålet blev offentliggjort d. 23. februar, men kom ikke som en overraskelse for banken. For tre måneder siden advarede samme NGO’er dem nemlig med et krav om at de stoppede med al finansiering af olie- og gasselskabers aktiviteter, for ellers ville NGO’erne anlægge sag ved retten i Paris.

En klar tendens
Juridisk aktivisme ses som et stadig mere populært værktøj i NGO’ernes værktøjskasse i deres forsøg på at presse virksomheder til at sætte tempoet op i arbejdet med at overgå til en low-carbon økonomi og at stille dem, der hænger i bremsen, til regnskab.
I takt med at især EU stiller stadig flere juridisk bindende krav til virksomheder, vil NGO’er med denne strategi kunne lægge sager an i flere landes retssystemer. Derfor er disse første sager af stor betydning.

Endnu har det franske retssystem ikke dømt en virksomhed til at ændre adfærd på basis af landets duty of care-lov. Men der forventes at falde dom inden for kort tid i en lignende sag mod TotalEnergies over deres udvindingsaktiviteter i Uganda og Tanzania.

Det har det hollandske retssystem. Her har man også en duty of care-bestemmelse i sin nationale lovgivning, og i 2021 afsluttedes en retssag mod Shell, som blev dømt til at til at reducere sine globale udledninger af drivhusgasser, så de kom på niveau med Paris-aftalens krav. I øjeblikket behandles en lignende sag mod Air France-KLM's hollandske arm.

Shell er prøvekanin
Dommen i det første NGO-søgsmål mod Shell i Holland har dog ikke ændret Shells kurs eller mål. De mener, at deres eksisterende målsætninger allerede er i overensstemmelse med en videnskabelig vurdering af, hvad de skal gøre for at arbejde inden for Paris-aftalens målsætninger.

Læs også: For lidt eller for meget kontrol med greenwashing?

Det er NGO’erne ikke enige i, og derfor er der anlagt en ny sag, som også repræsenterer første gang, man tester en bestemt type søgsmål i forbindelse med klima og grøn omstilling. 

I sagen sagsøger NGO’en ClientEarth, med basis i sin position som aktionær i selskabet, således de 11 medlemmer af Shells bestyrelse personligt for ikke at have levet op til deres juridiske pligt til at styre selskabets risici.

”Shell har måske rekordhøje overskud nu pga. uroen på det globale energimarked, men skriften på væggen er tydelig for fossile brændsler i det lange løb. Skiftet til en low-carbon økonomi er ikke bare uundgåelig, den er allerede i gang,” udtaler Paul Benson, jurist hos ClientEarth til euronews.green. 

“Men Shells bestyrelse fastholder en grundlæggende forkert omstillingsstrategi, og det gør at virksomheden er alvorligt eksponeret over for de risici klimaforandringer udgør for dens fremtidige succes – selvom bestyrelsen har et juridisk ansvar for at styre disse risici,” fortsætter han.

Shell afviser på bestyrelsens vegne anklagen og vil arbejde for at retten afviser søgsmålet.
 

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

29.10.2026CSR.dk

Opgøret med dansk dyreproduktion er nået til kyllingerne

05.10.2026CSR.dk

Datacentre: Amazon lover over 1 mia. dollar til lokalsamfund

CSR.dk

Stort, nyt projekt sætter fokus på seniorers karrieremuligheder

CSR.dk

Unge mænd vil gerne sige fra over for sexisme. De skal have opbakning

CSR.dk

TotalEnergies politianmeldt for oliespild og kemikalieudledninger i Nordsøen

Dansk Erhverv

Sponseret

Nye retningslinjer giver virksomheder klarere rammer for reglerne om forbud mod tvangsarbejde – her er 4 ting, du skal vide som virksomhed

CSR.dk

Fakturafabrikker rammer kunder hos transportvirksomheder

CSR.dk

Stop farlige produkter før forbrugerne køber dem!

Dansk Mode & Textil

Sponseret

Forbrugerombudsmanden fanger to tekstilvirksomheder i greenwashing

CSR.dk

To af Danmarks største fonde går ind i nye udviklingspartnerskaber

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Konference
SMV'ernes ESG-arbejde - aktiv værdiskabelse i forretning og værdikæde - København

Sådan kan små- og mellemstore virksomheder bruge sin ESG-data aktivt i virksomheden og værdikæden

Dato

12.11.2026

Tid

08:30

Sted

Grant Thornton. Lautrupsgade 11, 2100 København Ø, Denmark

Dakofa
Kursus
Kursus: Cirkulær Jordhåndtering 2026 – jord som ressource

På dette 2-dages kursus lærer du om strategiske, tekniske og juridiske værktøjer til cirkulær jordhåndtering - og dermed undgå deponering af jorden. Rettidig planlægning af håndtering af overskudsjord fremhæves, herunder mulighederne ved at etablere en ressourceplads og ved kalkstabilisering. Du møder forskellige aktører inden for håndtering af jord, og der indgår konkrete øvelser og gruppediskussioner i undervisningen.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V

Etisk Handel Danmark
Kursus
Modul 3: Få resultaterne i hus – fra indsats til reel forandring

Lær, hvordan du følger op, kommunikerer resultater til jeres vigtigste interessenter og bruger klagemekanismer som et værktøj til prioritering og forbedring.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Jylland - nærmere lokation følger

DTU
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

Deltag i tre dages spændende kursus, hvor du får en hurtigt og bekvem introduktion til jernbaneteknologi og driftsstyring. Midt i kurset tager vi til Berlin, hvor vi besøger Tekniske Universitet Berlins signal- og driftsstyring laboratorium.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Facilitatoruddannelse – bliv certificeret facilitator!

Bliv en helstøbt og stærk facilitator! På denne facilitatoruddannelse får du fyldt rygsækken med ny viden og masser af værktøjer, der gør dig i stand til professionelt at facilitere møder, workshops, processer og forandringer.

Dato

16.11.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus