For lidt eller for meget kontrol med greenwashing?

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning,
Eva Harpøth Skjoldborg

Se virksomhedsprofil  

Man skal bl.a. passe på med generelle udsagn, når man vil undgå greenwash.

Den seneste tids mediedækning af greenwashing-området viser, at der langt fra er enighed om, hvor stort et problem det er, og hvor svært det er at både overholde og håndhæve.

På den ene side står Forbrugerrådet Tænk og en række politikere, som overfor Danwatch kritiserer Forbrugerombudsmanden for ikke at politianmelde en række virksomheder, som instansen har vurderet skyldig i greenwashing.

LÆS OGSÅ

Klima, miljø og energi

29.05.2023 | Af Bureau Veritas

Skal du med til årets bæredygtighedskonference 2023?

Glæd dig til at høre om "Rapportering af klimaaftryk på produktniveau - hvorfor, hvordan og hvornår? af Jakob Aaen, Co-Founder, MÅLBAR.

Indhold fra partner

På den anden side står f.eks. Dansk Erhverv, hvis direktør, Brian Mikkelsen, i denne uge var at finde i Børsen Bæredygtig og i organisationens eget nyhedsbrev, med budskabet at det er et langt større problem, at virksomhederne tier om deres grønne indsats, end at de oversælger i deres markedskommunikation. Greenhushing over for greenwashing. Et budskab, der er baseret på en medlemsundersøgelse i Dansk Erhverv, hvor hvert tredje medlem er tilbageholdende med grøn markedsføring af frygt for at greenwashe.

Hvad er problemet?
Det kan være nærliggende at afskrive begge positioner som forudsigelige og udtryk for banal interessevaretagelse. Det er måske også noget af historien. Men der er også klare argumenter knyttet til begge ideer.

Argumenterer man for, at indsatsen mod greenwashing ikke er helt proportional med problemet, som snarere er greenhushing, er hovedargumentet, at det sinker den grønne omstilling, hvis gode grønne løsninger ikke kommunikeres til markedet. Som Brian Mikkelsen siger til Børsen:

Læs også: Her er argumenterne i Danmarks første klimaretssag

“Hvis nogen holder igen med at lancere produkter, som er sindssygt gode og kan løse nogle ting, bare fordi de er bange for, hvad sanktionerne kan være, så bliver det et mindre effektivt samfund. …hvis virksomhederne er bange for at fortælle om deres purpose, fordi de bliver beskyldt for at greenwashe, så er der ikke et reelt marked til stede. Vi kan ikke udvikle et reelt marked, hvis vores virksomheder er bekymrede for, hvad der sker, når man stikker næsen frem.”

Taler man for, at indsatsen mod greenwashing bør være mere markant, bygger det på argumenter om, at hvis der ikke holdes snor i, hvad virksomheder udokumenteret kan sige i deres markedskommunikation, så udvander man begreber og ideer, som skal drive den grønne omstilling. Som udtrykt af Lotte Hansen fra HE Agenda på Folkemødet 2022:

”Vores samfundsmodel skal ændres, så vores overforbrug ikke fortsætter. Men fristelsen til at opfordre til at fortsætte med at forbruge er enorm, og det er greenwashing en del af. F.eks. hvis man kalder et produkt med 40 procent genanvendte materialer for bæredygtigt.”

Andre går videre i deres vurdering af konsekvenserne af greenwashing. F.eks. skriver nyhedsbrevet Eco-Business, at:

”…greenwashing skævvrider markedets prissætning, underminerer investorers tillid og kanaliserer finansiering de forkerte steder hen – og det svækker den grønne omstilling. Greenwashing betyder, at fossile brændsler bliver udvundet, selvom der ikke er brug for dem, svindel i carbonmarkeder, plyndring af biodiverse regioner og at multinationale selskabers kan smutte uden om deres ansvar for forurening.”

Tid til at lære reglerne at kende
Som svar på kritikken af at Forbrugerombudsmanden ikke politianmelder de virksomheder, som er vurderet til at have overtrådt markedsføringslovgivnings bestemmelser om grøn markedsføring, siger Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen til Danwatch: 

“Der er gået en vis inflation i at anvende begreber som klimavenlig og bæredygtig uden at kunne dokumentere det. Vores konklusion har derfor været, at virksomhederne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, at der her er lovgivning, der skal overholdes. I en sådan situation anser jeg det for væsentligt at udbrede kendskabet til reglerne, inden vi skrider til politianmeldelser.”

I den holdning opstår et vist overlap med Brian Mikkelsens kritik. Han siger til Børsen Bæredygtig:

“Min holdning er, at de fleste af udsagnene er sande. Det gør ikke noget for mig, at nogle får tæsk, hvis de ikke kan overholde reglerne. Men det er uretfærdigt, at nogle ikke vil lancere nogle produkter, fordi de er bange, selv om de har det rigtige produkt efter deres egen mening, men at de ikke forstår vejledningen godt nok.”

Der har været tid nok
At det skulle handle om en manglende viden og forståelse er dog ikke noget rådgivere inden for greenwashing giver ret meget for. To jurister, Jane Frederikke Land, advokat i LIGA Advokater, og advokat Heidi Højmark Helveg, begge specialiseret i markedsføringsjura og greenwashing, fremhæver over for Danwatch:

Læs også: Arla taber sag om greenwashing i Sverige

• At der har været meget oplysning om reglerne for grøn markedsføring i flere år
• At brancheorganisationerne – inklusiv Dansk Erhverv – kender reglerne, bl.a. fordi de har været med til at forhandle Forbrugerombudsmandens vejledning om samme helt tilbage i 2014.
• At det ikke giver mening at antyde, at store virksomheder ikke skulle kende reglerne
• At hvis man er i tvivl må man søge juridisk assistance enten internt eller hos brancheorganisationer

Forbrugerombudsmanden meldte da også ud i januar, ved offentliggørelsen af de seneste indskærpelser, som var over for Toyota, OK Benzin og Suzuki, at virksomheder fremover må forvente at de også kan blive politianmeldt. Det vil dog være forbeholdt grovere og systematiske overtrædelser, har erhvervsministeriet sagt til Folketinget i februar 2022, ved præsentationen af en ny bødemodel for markedsføringslovens vildledningsforbud.