25.05.2021  |  Klima, miljø og energi

Fælles EU-definition af “grøn virksomhed” er på vej

Indhold fra partner Hvad er dette?

Danske virksomheder oplever i stigende grad, at investorer og aktionærer forventer, at de arbejder aktivt med klima. Baggrunden herfor er politikernes fokus på området. Den nye EU-taksonomi for bæredygtige investeringer er et godt eksempel herpå.

Hvad går EU-taksonomien for bæredygtig finansiering ud på?
I 2018 vedtog EU-Kommissionen en handlingsplan på området for finansiering af den bæredygtige omstilling. Hovedformålet med handlingsplanen er, at investeringer og kapitalflow – både i form af offentlige og private midler – skal flyde i retningen af de bæredygtige løsninger. Det skal være med til at øge incitamentet til, at ”sorte” virksomheder i stedet bliver ”grønne” i klimaåndens forstand. For at løfte den opgave er et af hovedpunkterne i planen at få udarbejdet en EU-taksonomi for bæredygtige investeringer; et klassifikationssystem for grønne investeringer (herefter ”EU-taksonomien”).

EU-taksonomien klassificerer, hvad der er en grøn aktivitet på tværs af EU og udvikler på den måde et fælles grønt sprog i EU. Strategien er at modvirke ”greenwashing”, hvor man får et produkt til at se mere ”grønt” ud, end det reelt er. Herudover er strategien også at modvirke, at der anvendes forskellige standarder for, hvad der er grønt i de enkelte medlemslande med det formål at gøre det mere attraktivt at investere på tværs af EU. Hvad der er grønt i Tyskland eller i Polen vil på den måde også være grønt i Danmark.

Dansk Erhverv støtter op om arbejdet med EU-taksonomien, da det er en stor barriere for den grønne omstilling, at vi indtil videre ikke har haft en fælles forståelse af, hvad der er grønt, og hvordan vi skal opgøre effekten af klima- og miljøpåvirkninger. Et fælles sprog for bæredygtige investeringer er et stort skridt i retningen af at skabe et stærkt afsæt for en efterspørgselsdrevet grøn omstilling i virksomhedernes værdikæder og i vores samfund. Det er samtidig godt for de private og offentlige investorer, som ønsker at investere reelt bæredygtigt og ansvarligt.  

Taksonomien opstiller 6 overordnede miljømål som aktiviteter, der kan klassificeres som grønne:

  1. Forebyggelse af klimaforandringer
  2. Tilpasning til klimaforandringer
  3. Beskyttelse af vand eller andre ressourcer relateret til havet
  4. Bidrage til overgangen til en cirkulær økonomi
  5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
  6. Beskyttelse og genopbygning af biodiversitet.

Det er detailregulering (såkaldte ”delegerede retsakter”), der skal uddybe, hvilke konkrete aktiviteter og grænseværdier der anses som omfattet af de enkelte miljømål. Detailreguleringen udgør de ”tekniske screeningskriterier” for klassificeringen af, om en aktivitet er omfattet eller ej.

Den 21. april 2021 kom de endelige udkast til detailregulering på de første to klimamål, der skal være på plads 1. januar 2022. Dem kan du læse mere om her: Sustainable finance package | European Commission (europa.eu).

Detailreguleringen for de øvrige 4 klimamål forventes at være på plads 1. januar 2023.

Hvad kommer EU-taksonomien til at betyde for virksomhederne?
For investeringsselskaber mv. i EU betyder taksonomiforordningen bl.a., at de skal kunne forklare, i hvor høj grad deres investeringer lever op til taksonomien. Investoren kan på den måde se, om det reelt er en grøn løsning, investeringen placeres i.

Det forventes, at investeringsfonde, der investerer på baggrund af ESG-ratings (Environmental, Social and Governance - bæredygtighedskriterier) vil bruge bl.a. den nye EU-taksonomiforordnings klassificering som grundlag, når de investerer i bæredygtige løsninger på tværs af EU.

Derfor er taksonomien ikke kun relevant for investeringsselskaberne, men i høj grad også relevant for virksomheder, der efterspørger grøn finansiering, der har brug for at dokumentere, at man lever op til EU-taksonomien. For store virksomheder (+500 ansatte) pålægges der faktisk også en rapporteringsforpligtelse, der forventes at træde i kraft i slutningen af 2022. 

Hvad skal man kunne dokumentere – og hvordan skal man opgøre det?
Som virksomhed skal man for det første kunne dokumentere, at ens aktivitet væsentligt bidrager til et af de seks miljømål ved at være omfattet af de tekniske screeningskriterier, der fastsættes for de enkelte miljømål og, for det andet, at aktiviteten ikke påvirker nogen af de øvrige miljømål negativt (også kaldet ”Do No Significant Harm-kriteriet”). For det tredje skal virksomheden dokumentere, at virksomheden lever op til OECD’s retningslinjer og FN’s vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder m.v.

Dansk Erhverv arbejder aktivt for at sikre en god sammenhængende model for, hvordan virksomhederne rent faktisk og lavpraktisk skal opgøre deres klimapåvirkning. Dansk Erhverv arbejder for udvikling af modeller, der gør det enkelt og overskueligt for virksomhederne at anvende og som tager højde for og bygger på krav i EU-regulering og øvrige internationale principper. Det gør vi med særligt fokus på SMV’erne og danske virksomheders globale konkurrenceevne.

Hvordan kan man forberede sig?
Dansk Erhverv afholder den 4. maj 2021 et webinar om, hvordan man kan blive klar til den nye EU-taksonomi for bæredygtige investeringer. Du kan tilmelde dig via Dansk Erhvervs hjemmeside her: Få styr på EU-taksonomien for bæredygtighed (danskerhverv.dk).

Hvis man som virksomhed er interesseret i at bruge EU-taksonomien aktivt som et værktøj til at opnå grøn finansiering, kan man godt allerede nu påbegynde forberedelserne sig på EU-taksonomiens klassificering af grønne aktiviteter, selv om alt ikke er færdigudarbejdet. Man kan f.eks. udarbejde en kortlægning af de relevante aktiviteter i virksomheden og undersøge, hvilke aktiviteter der forventes at være omfattet af taksonomiens anvendelsesområde.

Man kan f.eks. strukturere processen ud fra følgende model:

Figur 1. Forslag til model for sammenligning af aktiviteter ud fra taksonomiforordningen.

Hvad gør vi med aktiviteter, der ikke er omfattet af taksonomien?
Det er hensigten, at EU-taksonomien for bæredygtig finansiering over tid skal omfatte flere aktiviteter og skal udbygges.

Hvis en eller flere af en virksomheds aktiviteter slet ikke er omfattet af taksonomien, men I fortsat finder taksonomiens systematik relevant, f.eks. fordi I vurderer, at jeres løsning bidrager til et eller flere af miljømålene, selv om de tekniske screeningskriterier ikke omfatter præcis jeres løsning, opfordrer EU-Kommissionen til, at man stadig bruger taksonomien som benchmark for at opnå ”grøn investering”.

Hvad gør vi med aktiviteter, der ikke er omfattet af de to første miljømål, men i stedet ét eller flere af de sidste fire?
Detailreguleringen for de to første miljømål (se beskrivelse af miljømålene længere oppe i artiklen) forventes at være på plads 1. januar 2022, mens detailreguleringen for de øvrige fire miljømål forventes at være på plads 1. januar 2023. Der vil derfor være nogle aktiviteter, der ikke er omfattet af taksonomien, før den fulde detailregulering er på plads i januar 2023.

Også her opfordrer EU-Kommissionen til, at man stadig bruger taksonomien som benchmark for at opnå ”grøn investering”, f.eks. ved at beskrive, hvilke dele af taksonomien man forventer at anvende, når taksonomien er ”rullet helt ud”. Det kan også være, at nogle af en virksomheds løsninger er omfattet af de første to klimamål, mens andre aktiviteter er omfattet af ét eller flere af de resterende fire klimamål.

Dansk Erhverv arbejder aktivt for at sikre en god dansk model for overgangsperioden, sådan at alle reelle, grønne løsninger – om de er omfattet af taksonomien fra start eller ej – får adgang til grøn finansiering bl.a. i regi af Grønt Erhvervsforum. Kontakt Dansk Erhverv for at høre mere vores arbejde med EU-taksonomien og anden EU-regulering på det bæredygtige område, herunder i Grønt Erhvervsforum.

Hvordan hænger EU-taksonomien sammen med de øvrige initiativer på det finansielle område for at finansiere den grønne omstilling?
EU-taksonomien er blot et af flere nye begreber, der flyver rundt gennem luften, når man dykker ned i aktuel og kommende EU-regulering på bæredygtighedsområdet. Nedenfor har vi skitseret de aktuelle øvrige initiativer på området i en første og anden bølge af ny regulering:

Første bølge

  • Fælles definitioner af ”grønne løsninger” (EU-taksonomien)
  • Krav om at finansielle virksomheder skal dokumentere og oplyse, hvordan de arbejder med bæredygtighed (Disclosureforordningen).
  • Konkrete og specifikke krav til udbydere af bæredygtige finansielle produkter (Disclosureforordningen).

Anden bølge

  • Krav til obligationsudstedere og långivere (Green Bonds Standard)
  • Data fra realøkonomien (Non-Financial Reporting Directive)
  • Mærkningsordninger (Eco-Label).

Kontakt Dansk Erhverv for at høre mere vores arbejde med EU-taksonomien og anden EU-regulering på det bæredygtige område.

Mere fra Dansk Erhverv

Dansk Erhverv

WWW.DANSKERHVERV.DK

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere