FH dokumenterer mere sexchikane end i de officielle tal
En ny undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation afslører, at over dobbelt så mange lønmodtagere oplever seksuel chikane, som de officielle tal viser. Det er der én god forklaring på. Og det kan laves om.
11 procent svarer ja til at have oplevet seksuel chikane i det sidste år. Grafik: FH.
En ny undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) viser, at 11 procent af lønmodtagere er blevet udsat for seksuel chikane inden for det sidste år.
Undersøgelsen dokumenterer dermed et langt større problem, end det officielle tal viser: Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har kun fire procent af lønmodtagerne været udsat for seksuel chikane.
Dårlige spørgsmål giver dårlige svar
Når man kun spørger overordnet ind til, om folk har været udsat for seksuel chikane, svarer langt færre ja, end når man spørger ind til forskellige konkrete handlinger, der kan kategoriseres som seksuel chikane.
Definitioner af seksuel chikane
Sådan defineres begrebet "sexuel chikane" af:
- Ligebehandlingsloven:
”Enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima”. - Arbejdstilsynet:
”Krænkende handlinger af seksuel karakter er al form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan fx være: uønskede berøringer, uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem, sjofle vittigheder og kommentarer, uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner eller visning af pornografisk materiale”.
Men hvis man spørger mere præcist ind til forskellige konkrete former for seksuel chikane – fx lumre kommentarer eller uønskede berøringer – så afslører der sig et stort omfang”, siger Majbrit Berlau, næstformand i FH.
Det er ikke en teoretisk konklusion. For at tydeliggøre forskellen på at spørge konkret og generelt har FH også stillet det generelle spørgsmål: ’Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for sexchikane på din arbejdsplads?’ i deres undersøgelse. Det svarer fem procent ’ja’ til, mens tallet altså kommer op på 11 procent, når der Derfor opfordrer FH myndighederne til at begynde at undersøge seksuel chikane gennem mere konkrete spørgsmål.
Også arbejdsgiverne skal blive bedre til at kortlægge og spørge ind, så man kan afdække konkrete handlinger og få en langt mere effektiv forebyggelse, pointerer Majbrit Berlau.
”Ellers bliver vi ved med at have et urealistisk billede af problemets omfang og derfor også forebygge alt for lidt”, siger hun.
Læs også: Stor interesse for lederkursus i håndtering af seksuelle krænkelser
Maj Britt Dahl Nielsen, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, er også fortaler for at benytte den måde, Fagbevægelsens Hovedorganisation har spurgt til sexchikane på i undersøgelsen.
"Alle de sager, der har været fremme i forbindelse med #MeToo, er kommet bag på mange arbejdsgivere og mange danskere, og det er blandt andet, fordi nogle undersøgelser hidtil har vist, at det kun handlede om få procent. Men undersøgelserne har ikke fanget alle, der har haft oplevelser med sexchikane, og derfor er det godt, at vi får andre og bedre metoder til at få en forståelse af, hvor mange der udsættes for det," siger Maj Britt Dahl Nielsen til Information. Hun leder et projekt, hvor Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udvikler et spørgeskema til at afdække sexchikane ved netop at spørge ind til helt konkrete oplevelser.
Kulturen bestemmes oppefra
”Arbejdsgiverens og ledelsens ageren og handlinger er afgørende for kulturen på en arbejdsplads. En nedfældet politik på området er også vigtig – men gør jo kun en forskel, hvis den praktiseres. Udmeldte værdier og normer om seksuel chikane skal følges op af handlinger”, siger Majbrit Berlau.
Hun opfordrer arbejdsgiverne til at sørge for, at arbejdspladserne har en forebyggelsespolitik og klare retningslinjer, men understreger samtidig, at både en politik og normer er kun noget værd, hvis de er kendt af alle.
Og her er der tydeligvis et problem: Kun omkring hver tredje oplever, at ledelsen på deres arbejdsplads melder klare værdier og normer ud for accepteret og ikke accepteret adfærd, som fx seksuel chikane. Og kun hver femte oplever, at der i meget høj grad er dialog mellem ledelse og medarbejdere om at forebygge seksuel chikane, og kun hver sjette har ifølge FH’s undersøgelse kendskab til, at deres arbejdsplads har en forebyggelsespolitik ift. seksuel chikane.
Undersøgelsen er foretaget blandt tilfældigt udvalgte danske lønmodtagere og bygger på svar fra 1.153 personer, og er repræsentativ ift. køn, alder, geografi og uddannelse. Dataindsamlingen er gennemført marts 2021.
- EHS
