13.06.2022 | Klima, miljø og energi
Fire ud af ti danskere vil rejse mere bæredygtigt
Indhold fra partner Hvad er dette?
Med Climate Award 2022 kårer klimascore.com og Dansk Erhverv Danmarks mest klimavenlige hoteller. Og en ny undersøgelse viser, at bæredygtighed fylder, når danskerne skal planlægge rejser.
Vandforbrug, affaldshåndtering og brug af plastik er nogle af de parametre, som spiller ind, når fire ud af ti danskere planlægger deres rejser. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion. Og danske hoteller og konferencecentre er klar til at tage imod de klimabevidste rejsende. Sammen med Klimascore.com kårer Dansk Erhverv Danmarks mest klimavenlige hoteller i 2022.
”I hele Europa er turisterhvervene ved at komme op i omdrejninger efter corona-nedlukningen. Danmark har blandt andet en styrkeposition inden for bæredygtige forretningsrejser og events. Det forspring skal vi udnytte, og med Climate Award hylder vi Danmarks mest klimavenlige hoteller og konferencecentre i alle dele af landet. Vi ved, at netop klima og CO2-besparelser fylder, når især virksomheder rejser og afholder møder og konferencer, og vi forventer klart, at ferieturister i stigende grad vil orientere sig efter bæredygtige valg. I dag er rigtig mange virksomheder dog foran forbrugerne,” siger Lasse Fridberg Bilstrup, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Klimascore er en faktabaseret opgørelse af hoteller og konferencecentres CO2-udledning opgjort per gæst. Den er udviklet af klimascore.com med input fra førende klimaeksperter fra DTU og Concito. Klimascoren tager udgangspunkt i det opgjorte og dokumenterede klimaaftryk fra stedets data, der baseres på 8 indsatsområder som eks. Energi, mad, affald og vand.
Og det er netop nogle af de ting, som cirka 1/3 af danskerne også har fokus på, når de skal planlægge rejser. Helt præcist vil 32 pct. vælge feriedestinationer, hvor de ved, at deres forbrug som turist bliver håndteret bæredygtigt, når det kommer til eks. vandforbrug, affaldshåndtering og brug af plastik, viser Epinions undersøgelse.
”Klimascore er opgjort på CO2-fakta fra hotellerne selv. Det er fakta, der giver virksomhederne og den rejsende tryghed til at træffe deres klimavalg på et sagligt grundlag. Samtidig gør Klimascore det muligt for virksomhederne at hjemtage store CO2-besparelser til deres egne CO2-regnskaber,” siger René Jacobsen, CEO i klimascore.com, som står bag standardparametrene.
Tilmelding
Hoteller og konferencecentre har mulighed for at deltage i Climate Award 2022 ved at udfylde en dataskabelon med oplysninger om hotellet, herunder dokumentation i form af fx elregninger, antal gæster, vandforbrug og grønne certifikater. Tilmeldingsfristen er åben fra den 31. maj til den 23. august.
Når dokumentationen er udfyldt, beregnes hvert hotels klimascore, som danner datagrundlag for dommerpanelets kåring. Priserne uddeles den 4. oktober 2022, hvor de 10 mest klimavenlige hoteller nationalt og regionalt kåres.
Tilmelding til Climate Award 2022 her
Læs Epinions undersøgelse: Sådan rejser danskerne 2022
Samfund

2030-panelet udgiver første statusrapport for udviklingen inden for Verdensmålene i Danmark
Hvad er 2030-panelet, hvem består det af og hvad viser den første statusrapport for udviklingen inden for Verdensmålene i Danmark?
Indhold fra partner
Kommunikation

CSRD – oftest stillede spørgsmål
Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler om CRSD, og hvornår skal man begynde at afrapportere? Hvilke standarder skal der bruges og er det obligatorisk at bruge en revisor? Alt det og meget mere kan du få svar i denne FAQ, hvor vi stiller skarpt på Corporate Sustainability Reporting Directive, og ikke mindst på, hvad det betyder for dig og din virksomhed. Har du spørgsmål til CSRD, så læs med her.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse
Ny guide til de nye regler om ligelig kønsrepræsentation i ledelsen
De største virksomheder skal rapportere om måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, politikker og progression. Folketinget vedtog i maj 2022 skærperede regler om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for rapportering herom. Erhvervsstyrelsen har den 6. december offentliggjort en ny vejledning, og nedenfor kan du få overblik.
Indhold fra partner
Kommunikation

CSR, ESG eller CSRD: Hvad betyder forkortelserne?
Min kollega arbejder med CSR. Nogle gange kalder hun det for ESG. For tiden danner hun sig et overblik over ESRS, som virksomheder skal bruge til rapportering jf. CSRD. Udover det sidder hun med CSDDD, som er inspireret af UNGP. Hvis du også har vanskeligt ved at finde rundt i de mange forkortelser, som præger arbejdet med bæredygtighed i disse år, så læs med her.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse
SDG Business Accelerator – afrunding af første batch
SDG Business Accelerator er et program for danske SMV’er, som ønsker at styrke de muligheder, som arbejdet med bæredygtighed og verdensmål kan give virksomheden på et relevant eksportmarked. Måske er det noget for din virksomhed?
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny emballagelov er stort skridt mod mindre affald og cirkulære emballager
EU-kommissionen har præsenteret et nyt skelsættende forslag med blandt andet reduktions- og genbrugsmål for emballager. Det er en milepæl mod et samfund med mindre affald, mener Dansk Erhverv, der opfordrer til en målrettet indsats for at få det til at lykkedes.
Indhold fra partner