Firmaer vil spinde sølv på Afrikas Guldkyst

I Ghanas største havneby Tema er en gigantisk havneudvidelse i fuld gang med A.P. Møller-Mærsks havneselskab APM Terminals som medinvestor. I hovedstaden Accras industrikvarter foregår Afrikas mest avancerede produktion af højteknologiske ID- og betalingskort på en fabrik med det danske firma IDFG som partner. Langt ude på landet i det nordøstlige Ghana er danske Blue­Town i gang med at sikre tusinder af ghanesere adgang til internettet. Og flere tusinde ghanesiske hjem er nu udstyret med avancerede elmålere og vandmålere fra østjyske Kamstrup.

Danske firmaer har for alvor fået øjnene op for det vestafrikanske land med det tætte og varme forhold til Danmark, der blandt andet skyldes, at Danmark var blandt de første lande, der ydede udviklingsbistand til og anerkendte Ghana, da det som den første tidligere koloni i Afrika syd for Sahara blev selvstændigt i 1957. I 1961 åbnede Danmark en ambassade i landet. Men så fulgte et par årtiers uro og økonomisk stagnation, og først i 1989 tog dansk udviklings­bistand til Ghana for alvor fart. Den toppede i 2012 med 510 mio. kr. og gik til blandt andet vand og sanitet, veje, sundhed, den private sektor og god regeringsførelse.

Fra 1990’erne har Ghana oplevet en positiv udvikling, økonomisk og politisk. I 2011 blev landet et lavere mellemindkomstland, så Danmark i 2013 besluttede at udfase udviklingssamarbejdet frem mod 2020. I stedet skal erhvervssamarbejdet mellem de to lande udbygges. Partnerskabet skal gå fra bistand til handel – også efter ghanesisk ønske.

"Ghana er det oplagte udgangspunkt for at nå ud til resten af Vestafrika, og om tre år kan jeg meget vel se for mig, at vi har rullet internettet ud til alle fjerntliggende dele af Ghana."
- Mogens Birk Vice President for Partnerships & Alliances, BlueTown

Veteranerne og de nytilkomne

Adskillige danske firmaer har været i Ghana i årevis: Toms har i mange år hentet kakaobønner til sin chokolade i det sydvestlige Ghana. AAK har i mere end 60 år fragtet sheanødder fra det nordlige Ghana til Aarhus og Malmø, hvor de forarbejdes til brug i blandt andet chokolade og kosmetik. Også A.P. Møller-Mærsk Gruppen kom til Ghana tilbage i 1950erne.

Men nu kommer der nye danske virksomheder til, og flere af ”de gamle” udvider deres engagement i Ghana. Som APM Terminals, der er med i investeringen på 1,5 mia. dollar i den enorme havneudvidelse, der blandt andet omfatter fire dybvandskajpladser samt en ny, seksbanet motorvej mellem Tema og hovedstaden Accra. En langsigtet investering, der vidner om troen på fremtiden og på Ghana som porten til flere vestafrikanske lande.

Østjysk vandinvasion

De langvarige og stærke historiske bånd samt Danidas massive indsats, ikke mindst i vandsektoren, kommer nu danske firmaer til gavn:

– Vi kender danske virksomheder via de mange år, Danmark har støttet vandsektoren i Ghana. Vi samarbejder med danske virksomheder som Grundfos, AVK og Kamstrup, fordi vi ved, de leverer kvalitet,” lyder det fra Stanley Martey, kommunikationschef i Ghanas statsejede vandselskab, Ghana Water.

Kamstrup har inden for de seneste år solgt 40.000 intelligente vandmålere og 200.000 højteknologiske elmålere til Ghana, men Per Trøjbo, Senior Vice President for vandforretningen i Kamstrup, er overbevist om, at det kun er begyndelsen til noget større:

– Vi har lige underskrevet en hensigtserklæring med de lokale myndigheder, der kan føre til eksport af yderligere hundredtusinder af vandmålere. Ghana er for os en perfekt indgang til ikke bare Vestafrika, men hele det afrikanske kontinent. Om fem-ti år forudser jeg, at vi har en rigtig god forretning i flere afrikanske lande. Der er gang i væksten, både i befolkningen og økonomien, og samtidig er der konstant mangel på vand og et enormt vandspild i systemerne. Det skaber efterspørgsel efter de produkter, vi og andre danske virksomheder kan levere.

Også pumpevirksomheden Grundfos fra Bjerringbro har i nogle år haft et godt øje på Ghana. Da Grundfos for fem år siden etablerede sig i Vestafrika, var der flere grunde til at vælge Ghana som hjemsted for den regionale afdeling:

– Ghana er et politisk stabilt land i en i øvrigt usikker region. Økonomien er i vækst, og Ghana ser positivt på udenlandske investorer. Vi føler os velkomne og godt behandlet,  siger Sonny Ogunseye, direktør fra Grundfos West Africa. 

Og nu er Grundfos’ engagement i Ghana på vej til at give resultat: 

– Under det danske statsbesøg i november underskrev vi en hensigtserklæring om et projekt til omkring 100 mio. dollar med en privat virksomhed, der vil levere rent drikkevand til 600.000 fattige i Ghana ved brug af vores bæredyg­tige og innovative forretningsmodel, AQtap. Det er en intelligent vanddispenser, der er drevet af solenergi, og som gør det muligt at betale for vandet med et såkaldt WaterCard, fortæller Rasoul Dashtbani Mikkelsen, direktør i Grundfos LIFELINK.

Grundfos underskrev desuden en hensigtserklæring med de offentlige myndigheder, der potentielt kan give et salg på 50 mio. dollar over de kommende tre-fem år samt indtægter for efterfølgende service.

Ghana efterspørger også dansk it

Danske virksomheder er også godt med på it-fronten i Ghana. Danske BlueTown har specialiseret sig i at sikre fjerntliggende områder adgang til internettet. Også selv om de ikke har adgang til strøm. BlueTown har nemlig udviklet en særlig løsning, der drives af solceller og genopladelige batterier. I 2016 kom BlueTown til Ghana, og firmaets første anlæg tages snart i brug i det nordøstlige Ghana.

– Ghana er det oplagte udgangspunkt for at nå ud til resten af Vestafrika, og om tre år kan jeg meget vel se for mig, at vi har rullet internettet ud til alle fjerntliggende dele af Ghana, og at vi også er i gang i et par andre vestafrikanske lande, lyder det optimistisk fra Mogens Birk, Vice President for Partnerships & Alliances, i BlueTown.

Et solidt dansk fingeraftryk er der også på ghanesiske Margins Group, der fremstiller højteknologiske ID- og betalingskort og netop er gået i gang med at forsyne alle ghanesere med et super-avanceret ID-kort med biometrisk genkendelse og en række forskellige funktioner samlet i ét kort med en avanceret chip. Den danske forretningsmand Peter Blom har gennem næsten 20 år været partner med direktøren for Margins Group, Moses Baiden, og samarbejdet fik i de første vanskelige år adskillige millioner kr. i starthjælp fra Danida.

Margins Groups nyeste projekt er en vigtig del af den digitaliseringsproces, Ghana har iværksat med et mål om at blive Afrikas mest digitale nation.

Største danske erhvervsdelegation

H.M. Dronningen var 23. – 25. november på officielt statsbesøg i Ghana. Med var blandt andet udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og næsten 100 repræsentanter for danske erhvervsorganisationer – heriblandt Dansk Industri – og 38 danske virksomheder, den største danske erhvervsdelegation til Vestafrika nogensinde.

Fra 1989 har Ghana været blandt de største modtagere af dansk udviklingsbistand. Bistanden toppede i 2012 med 510 mio. kr. Men Ghana kategoriseres nu som et ”mellemindkomstland,” så den danske bistand udfases i 2020. Fremover skal samarbejdet fokusere på handel, erhverv og investeringer. Og udsigterne er gode. Ghana har pæn økonomisk vækst, og er med politisk stabilitet, fred og sikkerhed et godt brohoved til resten af Vestafrika.

De første danskere kom til Vestafrika i 1659 og indledte et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien, nemlig slavehandlen. Talrige ghanesere bærer derfor den dag i dag danske navne som Hansen, Pedersen, Jacobsen og Svanekær, men den dystre fortid kommer ikke Danmark og danske virksomheder til last i Ghana i dag.

Dronning Margrethe trak selv tråden helt tilbage i historien i sin kommentar omkring forholdet til det vestafrikanske land:

– Ghaneserne synes at være mere optaget af, at Danmark har været til stede så længe i Ghana, og at det har medført nogle helt specielle bånd imellem de to lande.

Jesper Heldgaards rejse til Ghana var støttet af Udenrigsministeriets oplysningspulje.

Fakta

Stort dansk efterslæb – og potentiale – i Afrika

Den danske vareeksport til hele det afrikanske kontinent udgjorde i 2016 blot 9,5 mia. kr. – beskedne 1,5 pct. af den samlede danske vareeksport. Det fremgår af en ny DI-analyse, der med masser af tal dokumenterer, at Danmarks samhandel med Afrika halter langt efter andre EU-landes:

• Hver afrikaner køber i gennemsnit danske varer for 8 kr. om året. I Sydamerika køber folk i snit danske varer for mere end det dobbelte: 20 kr. om året.
• Hvis den danske vareeksport hæves til EU-gennemsnittet, vil den stige med 4,5 mia. kr. Og hæves den ligefrem til, hvad Belgien og Holland formår at eksportere, vil Danmarks vareeksport fire-femdobles.

Analysen viser dog også, at det går fremad: Siden 2010 er den danske vareeksport til Afrika steget med over 45 pct. Analysen angiver også mange gode grunde til, at danske virksomheder skal satse mere på Afrika. Først og fremmest har Afrika en ung og voksende arbejdsstyrke. I 2035 vil kontinentet have flere mennesker i den arbejdsdygtige alder end både Indien og Kina.