09.11.2022 | Klima, miljø og energi
Folkekirkens Nødhjælp tager historisk klimaansvar og planter 280.000 træer
Indhold fra partner Hvad er dette?
Som den første store nødhjælpsorganisation i verden har Folkekirkens Nødhjælp beregnet sit 100-års klimaaftryk og forpligter sig på at reducere alle fremtidige udledninger.
Som den første store nødhjælpsorganisation i verden har Folkekirkens Nødhjælp beregnet sit 100-års klimaaftryk
Folkekirkens Nødhjælp har som den første store nødhjælpsorganisation i verden besluttet at tage livslangt klimaansvar og investerer massivt i en grønnere fremtid.
Nødhjælpsorganisationen har beregnet sit historiske klimaaftryk og tager ansvar for at opfange de udledninger af drivhusgasser, der er udledt gennem 100 års nødhjælpsoperationer.
Desuden sætter Folkekirkens Nødhjælp helt nye ambitiøse standarder for at reducere alle fremtidige udledninger. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen siger:
”I Folkekirkens Nødhjælp er vi førstehåndsvidner til, at klimaforandringerne fordriver og udsulter millioner af mennesker i verden. Så for os er det indlysende at gå forrest – og tage ansvar for vores historiske udledninger ved at investere i klimapasning og træplantning i udviklingslandene. Det er til gavn for mennesker, der allerede er hårdt ramt og truet på livet af ekstremt vejr, tørke og oversvømmelser.”
280.000 træer til gavn for mennesker lokalt og klimaet globalt
Derfor investerer Folkekirkens Nødhjælp nu massivt i klimatilpasning. Nødhjælpsorganisationen planter 280.000 træer, der kan optage de 165.000 tons drivhusgasser, som organisationen har udledt gennem 100 år. Det drejer sig om udledninger fra nødhjælpsflyvninger, udsendelse af medarbejdere til verdens brændpunkter, kontordrift i Danmark og verden, drift af genbrugsbutikker etc.
Træerne plantes som en integreret del af udviklingsarbejdet med klimatilpasning til gavn for fattige bønder og samfund i Uganda.
”Det er naturligvis ikke muligt at gøre op for alle fortidens klimaugerninger. Men vi kan estimere fortidens udledninger og på den baggrund tage ansvar ved at investere i klimatilpasning og træplantning til gavn for mennesker i udviklingslandene. De betaler den højeste pris for de klimaforandringer, som de har den mindste aktie i,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Se også: Certificeret CO2-kompensation for virksomheder
Vil inspirere til livslangt klimaansvar
Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen uddyber:
”Vi tager det livslange klimaansvar på os. Vi håber at inspirere andre i Danmark og resten af verden til at sætte tilsvarende høje standarder for deres klimaansvarlighed. Vi præsenterer initiativet på det kommende klimatopmøde i Egypten. Og vi opfordrer en ny dansk regering til at sætte klimaet allerhøjest på den politiske dagsorden, skrue op for øget klimaansvar og for klimafinansiering til ulandene. Til gavn for hele verden.”
Folkekirkens Nødhjælp kæmpede i årevis for en klimalov i Danmark. Klimaloven understreger, at Danmark har et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest og inspirere og påvirke resten af verden.
Læs mere om Folkekirkens Nødhjælps historiske klimainitiativ Livslangt klimaansvar her: Klimaansvar for 100 års nødhjælp - Folkekirkens Nødhjælp
Klima, miljø og energi

Global klimatilpasning: Behov for en holdindsats
Nyt partnerskab mellem Danfoss, Folkekirkens Nødhjælp og Udenrigsministeriet om hjælp til småbønder i Kenya.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Wefood-konceptet fejrer syv år med succes
For syv år siden slog Wefood første gang dørene op på Amagerbrogade i København til et supermarked med overskudsvarer. Her er nogle af resultaterne siden åbningen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Gavmilde danskere og tæt samarbejde med Salling Group sikrer 11 millioner kroner til verdens brændpunkter
Søndag den 12. marts blev der indsamlet 11 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling. Salling Groups butikker var behjælpelige med at tage imod de mange kontante bidrag, som står for over halvdelen af det samlede beløb.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Salling Fondene og Salling Group støtter ofre for jordskælvskatastrofe gennem Folkekirkens Nødhjælp
Salling Fondene og Saling Group, der ejer kæderne Netto, føtex og Bilka, donerer 1 mio. kr. til hjælpearbejdet efter jordskælvet i grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Salling Group stiller butikker til rådighed for Folkekirkens Nødhjælp
Saling Group, der ejer kæderne Netto, føtex og Bilka, stiller i år føtex og Bilka til rådighed ved at modtage og håndtere kontanter fra Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling.
Indhold fra partner
Samfund

Giv et rentefrit lån til cambodjanske risbønder
Ny folkelig finansiering hjælper fattige landmænd ud på verdensmarkedet
Indhold fra partner