Folkemøde: Overforbrug, biogas og ansvarlig produktion

Årets Folkemøde på Bornholm blev som altid et tilløbsstykke med næsten 3000 events og over 100.000 deltagere fra hele landet. Blandt de mange debatter fokuserede ikke så få på bæredygtighed, klimaforandringer, miljø, forbrug, produktion, madspild og andre emner relateret til ansvarlig forretningsførelse. CSR.dk var med til et udvalg.

Læs også: Folkemøde: Hvordan får vi opfyldt målene fra Parisaftalen om klima?

Hos tænketanken Concito havde man inviteret to interesseorganisationer og to virksomheder til at diskutere forbrug og produktion i dagens Danmark under det overordnede spørgsmål: Hvilken rolle spiller mere effektiv produktion og ændrede kostvaner i reduktionen af fødevaresektorens klimabelastning?

Fødevareproduktion og -forbrug står for en stor del af Danmarks drivhusgasudledning, og i den sammenhæng spiller teknologi og grøn omstilling en væsentlig rolle. For som dagens ordstyrer, Concitodirektør Christian Ibsen, spurgte: I hvor høj grad skal den grønne omstilling af fødevaresektoren drives af teknologiske tiltag i produktionen eller ændrede kostvaner?

Først mand der fik ordet, var afdelingsleder for klima energi og planter i Landbrug & Fødevarer, Jens Astrup Madsen, og han var ganske optimistisk på sektorens vegne.

”Vi er ganske langt fremme i Danmark på det her område, og vi gør rigtig meget for at inddrage teknologi allerede, fx til energibesparelser, når vi bruger biogas. Fremadrettet kan vi selvfølgelig gøre endnu mere, eksempelvis i forhold til forskning og udvikling omkring foderoptimering og ressourceudnyttelse. Generelt mener jeg i øvrigt, at vi skal huske at tænke hele værdikæden igennem og se det lange perspektiv”, sagde han.

”Primærindustrien skal lave, det samfundet har brug for”
Helt så optimistisk på naturens vegne var landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Rikke Lundsgaard, ikke, og så havde hun også et par anbefalinger til at ændre danskernes kostvaner.

”Vi skal gøre meget mere for at bevare arealer med fritvoksende græs i Danmark, og også for at bevæge os i retning af nogle mere CO₂-venlige afgrøder. Derfor mener jeg også, at både forbrugere og producenter skal have økonomiske incitamenter til at tilvælge flere organiske og økologiske fødevarer. Her har primærindustrien også et stort ansvar for ikke bare at lave det, forbrugerne vil have, men også det samfundet har brug for”, sagde hun, det sidste henvendt til Jens Astrup Madsen.

Den problematik var panelets ene virksomhedsrepræsentant, ansvarlighedschef i COOP, Signe Frese, langt henad vejen enig i, også når det kom til forbrugerperspektivet.

”En masse af de her udfordringer skal løses i landbruget, og sektoren har et ansvar for at omlægge større dele af produktionen; vi kan ofte ikke følge med efterspørgslen på økologiske varer. Men selvfølgelig skal økonomien også hænge sammen. Og så skal vi også som branche gøre klimahensyn til et mere bevidst valg, for det er ikke noget, der står højt på dagsordenen hos gennemsnitsforbrugeren sammenlignet med fx økologi eller sundhed”, sagde hun.

Sidste mand på banen var klima- og miljødirektør i Arla, Jan Johannesen, og fra hans organisations side var man ganske bevidst om sit ansvar i forhold til det danske CO₂-udslip, og hvad der skal ske, for at ændre bare en del af det billede.

”Mellem 85 og 90 procent af det danske fødevarerelaterede CO₂-udslip kommer jo fra landmændene og det er noget, vi er holder øje med, bl.a. ved at gennemføre klimatjek rundt om på de danske gårde. Ligeledes gør vi en stor indsats for at neutralisere udslippet fra produktion og transport, og det tror vi på kan lykkes. På forbrugersiden er det svært at kommunikere om sådan noget som carbon footprint, så der skal vi som branche tænke alternativt. Til at starte med kan vi råde folk til at spise op”, sagde han.

Afslutningsvis blev de fire panelister også spurgt direkte om de synes, at vi i Danmark generelt har et overforbrug af fødevarer, og her fordelte svarene sig med to ja (Signe Frese og Rikke Lundsgaard), et nej fra Jens Astrup Madsen og et ikke-svar fra Jan Johannesen.

Biogas som eksporteventyr
Andetsteds indbød konsulentfirmaet Geelmuyden Kiese til debat om value for money i den grønne omstilling, vedvarende energi og den politiske scenes holdning til tilskud på området.

Størstedelen af debatten blev – trods moderator Cecilie Becks ihærdige indsats – præget af en værdipolitisk diskussion mellem panelets to Christiansborg-repræsentanter, Lisbeth Bech Poulsen fra SF og Villum Christensen fra Liberal Alliance, men ind i mellem fik virksomhedsfolkene også lov at komme til orde.

Dansk Energi var repræsenteret ved adm. direktør Lars Aagaard, og fokuserede bl.a. på gas og det potentiale, der ’gemmer sig’ her.

”Vi kan skabe effektiviseringer gennem de grønne gasser, der er eksempelvis kan bruges til energilagring. Her kan eksempelvis biogas blive et eksporteventyr, men det vil uden tvivl kræve noget tilskud i starten. Den grønne omstilling er ikke gratis”, understregede han.

Fra Vestas var Global Vice President for Public Affairs, Morten Dyrholm, på plads, og han skiftede naturligt nok spor og adresserede det europæiske perspektiv i forhold til støtteordninger.

”EU bør skærpe sine mål på det her område og gøre kravene skarpere i relation til, hvem der kan få de her subsidier. I min optik skal støtten gives til produktionen, men den skal ikke drive markedet, det skal forbruget og efterspørgslen”, sagde han.

”Virksomheder skal skubbe både EU og forbrug i den rigtige retning”
EU var også topemnet, da Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet i samarbejde med Concito holdt hof om EU's ansvar i klimakampen, og hvordan unionen bevarer lederrollen i fremtiden.

Her startede Frankrigs ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, i det mere menneskelige hjørne, da han talte om vores fælles ansvar som caretakers af den planet, vi bor på.

”Vi skal sørge for, at næste generation fra barnsben lærer at have respekt for naturen og de begrænsede ressourcer, den indeholde. Det handler ikke kun om vores egen indsats nu, men også at om fremtidssikre vores børns forståelse for situationen. For at vende et begreb om; vi skal være bevidste om, hvilke børn, vi efterlader til vores Jord”, sagde ambassadøren.

Kommunikationsdirektør i Grundfos, Kim Nøhr Skibsted, påtog sig på sin virksomheds vegne en del af ansvaret for at skubbe både EU og forbrugere i den rigtige retning.

”Vi vil fortsætte vores bæredygtighedsrejse og på den måde søge at animere både EU, USA, Kina osv. til at gøre det samme, men generelt mangler der ambitioner og vilje på området. Fra vores synspunkt, så skal vi være på vagt og beskytte planeten, hvis vi vil tjene penge, ellers giver det jo ingen mening. Og hvis vi i industrien producer i den ånd, så skal forbrugerne nok følge med”, sagde han, inden medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, Jeppe Kofod, fulgte op.

”Vi skal og vil rigtig gerne understøtte den vedvarende energi i EU, og det er på tide, at vi begynder at implementere de tiltag, der er lagt for dagen, så de kan blive ført ud i den virkelige verden. Det er vi tvunget til, hvis vi vil komme ovenpå i klimakampen”.