Forbrugsafgifter kan nedbringe Danmarks globale klimaaftryk

I et nyt notat vurderer Klimarådet Danmarks globale klimastrategi, som den blev fastlagt af  den tidligere regeringens i Klimaprogram 2022 i september i år. Det er i sagens natur uvist, hvordan en ny regering vil bruge strategien. Rådets kommentarer har dog relevans for klimapolitikken uanset hvilken regering, der kommer.

Højt dansk klimaaftryk skal nedbringes
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er officielt opgjort til 63 mio. ton CO₂e i 2020. Det er cirka 50 pct. højere end den udledning, der finder sted i Danmark. For at mindske klimaaftrykket fra forbruget foreslår Klimarådet bl.a., at Danmark indfører afgifter på udvalgte klimabelastende forbrugsvarer.

Læs også: Danmark får fjerde plads i klimapolitik næstefter… ingen

”Der er de seneste år sket en hel del med udledningerne fra dansk grund, men vi belaster klimaet meget via vores forbrug af varer fra udlandet. Danmark bør også arbejde målrettet for at mindske vores globale forbrugsaftryk. Ikke mindst hvis vi skal kalde os for et grønt foregangsland,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.

Han siger videre, at en afgift kan lægges på f.eks. udvalgte dagligvarer som kød og mælk. Klimarådet har før foreslået, at en drivhusgasafgift for landbruget delvist bliver lagt på forbruget og ikke kun på produktionen. En afgift på forbruget stiller importerede og danskproducerede varer lige og påvirker både udledninger i Danmark og udledninger i udlandet fra dansk import af f.eks. kød. Det betyder, at risikoen for at produktionn flytter til udlandet, kaldet lækage, bliver mindre, end hvis afgiften kun lægges på produktionen. Der kan også lægges afgift på f.eks. soja til dyrefoder, palmeolie og træ, fordi det er produkter, der ofte medfører skovrydning og belaster klimaet.

Klimarådet efterlyser i det hele taget, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk får højere prioritet politisk og anbefaler, at den kommende regering arbejder målrettet på at reducere klimaaftrykket fra vores forbrug. I første omgang kan den kommende regering undersøge, om der kan udarbejdes et pejlemærke for udviklingen i forbrugsaftrykket.

Mål for offentlige indkøb kan være med til at bane vejen
Klimarådet anbefaler samtidig, at en ny regering sætter et mål for offentlige grønne indkøb. I Strategi for offentlige grønne indkøb 2020 sagde den daværende regering, at der skulle fastsættes et mål for offentlige grønne indkøb, men det er endnu ikke kommet.

”Det offentlige er en stor forbruger. Hvis det offentlige går forrest, vil det ikke blot have en klimaeffekt i sig selv. Det kan også bidrage til at udbrede klimavenlige valg hos virksomheder og borgere. Hvis fx de offentlige køkkener serverer klimavenlig mad, kan det også få folk til at spise mere grønt derhjemme,” siger Peter Møllgaard.

Nemmere at skelne mellem sort og grøn
Den globale strategi har et mål om at vende de globale finansieringsstrømme fra sort til grøn. Hvad det mere specifikt betyder er dog uklart, og der er ikke udviklet metoder til at opgøre og følge hverken private eller ’sorte’ investeringer. Klimarådet ser især et behov for at påvirke rammebetingelserne for de sorte investeringer, fremfor kun at fremme de grønne investeringer.

Læs også: Mangel på grønne brændsler presser Mærsk ud i milliardinvesteringer

”Det skal være nemmere at få indblik i, om ens pensionsopsparing indeholder investeringer i f.eks. kul eller olie, så man kan fravælge det. Det kan den kommende regering opfordre finanssektoren til at sikre,” siger Peter Møllgaard. Ved udgangen af 2021 havde danskerne en samlet pensionsformue på næsten 5.000 mia. kroner.

Det nye notat kommer også ind på bl.a. international transport og Danmarks bidrag til at opfylde det globale mål om en reduktion af metanudledningerne med 30 procent.

- EHS