08.04.2019

Fra madspild til måltid

Indhold fra partner Hvad er dette?

Hvert år kasserer fødevarebranchen i Danmark tonsvis af friske fødevarer. Samtidig er der flere udsatte danskere, der dagligt mangler et nærende måltid. Det er et paradoks, som FødevareBanken er sat i verden for at gøre noget ved, fortæller kommunikationschef Trine Baadsgaard.

En forkert etikette, overproduktion, en bule i kartonen eller en udløbsdato, der nærmer sig. Der er mange grunde til, at friske fødevarer bliver kasseret, inden de når butikshylderne. Det er et kæmpe spild, og det har den socialøkonomiske virksomhed FødevareBanken forsøgt at gøre noget ved i snart 11 år. De henter og opbevarer overskudsmad fra producenter og detailhandel og videredistribuerer det til udsatte danskere på herberger, krisecentre, væresteder og institutioner.

” Vi forbinder dem, der har madunderskud, med dem, der har madoverskud,” siger kommunikationschef i FødevareBanken Trine Baadsgaard. Alene i 2017 blev det til 914 ton fødevarer, svarerende til over to millioner måltider.

”Men vi kan sagtens tage mere, og selvom vi modtager mange fødevarer, så er det kun en forsvindende lille andel af det samlede madspild,” fortæller Trine Baadsgaard og forklarer, at den største udfordring er, at virksomhederne ikke kender til FødevareBanken, og at det umiddelbart er lettere bare at kassere maden.

Madspild i Danmark

  • Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist.
  • Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. Det svarer til 24 pct. af affaldet i skraldespanden.
  • Servicesektoren står for 227.000 ton madaffald.
  • Primærproduktionen omfatter 100.000 ton.
  • Fødevareindustrien 133.000 ton.
  • En gennemsnitsfamilie smider mad ud for over 3.000 kr. i løbet af et år – svarende til mere end en måneds forbrug af fødevarer.
  • En husholdning i et parcelhus smider i gennemsnit 105 kilo mad ud om året, hvilket svarer til et samlet ressourceforbrug på 880 kilo.

Kilde: Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse "Danmark uden affald II" (2015)


 

Friske madvarer i overflod

Maddonationerne kommer fra supermarkedskæder, importører, festivaler, producenter og mange andre. Nogle er faste sponsorer, og andre donerer enkelte gange. Trine Baadsgaard fortæller, at virksomhederne indimellem er lidt flove over deres madspild og gerne vil gå lidt stille med dørene. Og det er da heller ikke hvad som helst, der bliver kasseret.

”Det er efterhånden en udfordring med den strenge kvalitetskontrol,” siger Trine Baadsgaard. For når alle vil have perfekte varer og friskt brød kl. syv om aftenen, så vil der være et stort spild. Fx modtager FødevareBanken æbler, der ikke er helt symmetriske eller remoulade, der er blevet lidt for gul.

Det er benhård forretning i detailhandlen, og forbrugerne er kritiske.

”Der er rigtig mange, der taler om, at de gerne vil gøre noget ved madspild, det er jo noget, alle de store kæder konkurrerer på. Men når man kommer ind i maskinrummet, så er der en hverdag, der kører, og det er yngstemanden, der skal stå og sortere frugten. De er pressede ude i butikkerne og bliver kun målt på salg og bundlinje,” siger Trine Baadsgaard og fortæller, at FødevareBanken fx modtog en stor sending med radisser, hvor kun øverste kasse havde enkelte dårlige radisser. Resten fejlede intet.
 

Madspild er også et affaldsproblem

FødevareBanken hjælper ikke alene virksomhederne med at undgå madspild. De hjælper dem også med et stort affaldsproblem.

”Nogle gange har virksomhederne jo næsten ingen alternativer. Sidste år fik vi et stort parti syltede agurker, asier og rødbeder. Virksomheden kan jo decideret ikke komme af med det affald på en ordentlig måde – så skal de stå med hvert eneste glas og skille det ad. Det koster alt for mange penge,” siger Trine Baadsgaard og fortæller, at en virksomhed ikke betaler for komme af med deres overskudsmad hos FødevareBanken. Maden er i sig selv en donation. Til gengæld betaler modtagerne et årligt gebyr på 10.000 kroner for leveringen. Maden er gratis.

”Det er egentlig lidt skævt, at det er de fattige væresteder, der betaler for, at vi leverer mad, fremfor at det er industrien. Så måske skal vi indimellem også vende den om og tænke på, at vi faktisk løser et affaldsproblem for virksomhederne,” siger Trine Baadsgaard.
 

Professionalisme og frivillighed går hånd i hånd

Heldigvis er der i de seneste år kommet større fokus på madspild - fra virksomheder, politikere og ildsjæle. Mange vil gerne løse problemerne, og der er opstået flere lokale initiativer. Men når det kommer til store partier fra industrien, så kræver det struktur og professionalisme. Og der havner ildsjælene ofte i problemer, når Fødevarestyrelsen kommer på besøg, fortæller Trine Baadsgaard.

”Nogle tror, at det er noget med, at der kommer en Volvo og fylder bagagerummet op. Og det er jo slet ikke den løsning, industrien har brug for. De skal bruge nogen, der kan tage ton og paller og kan håndtere fødevaresikkerheden. Det er der ingen andre end os, der kan,” forklarer Trine Baadsgaard og understreger, at det er en krævende opgave at håndtere så store mængder af fødevarer. FødevareBanken har derfor en fast professionel stab, der hjælper med administration, lagerstyring, logistik og ikke mindst fødevaresikkerhed.

”Det er helt essentielt for, at vi kan løse vores opgave,” siger Trine Baadsgaard og fortæller, at det er forbundet med store faste omkostninger at drive FødevareBanken. Heldigvis har flere fonde, sponsorer og mange andre ydet økonomisk hjælp. Men når det kommer til den daglige drift, så er det desværre vanskeligt at få støtte. Heldigvis er der masser af hjælp at hente hos de frivillige medarbejdere, som er helt uundværlige.

”Vi kunne slet ikke køre rundt, hvis der ikke blev lagt så mange frivillige timer,” siger Trine Baadsgaard og forklarer, at ca. 250 frivillige sørger for, at maden dagligt bliver hentet hos fx COOP og Arla og leveret til køkkenerne i Mændenes Hjem, Kirkens Korshær, Mødrehjælpen eller nogle af de mange andre modtagere.

Fra madaffald til energi og gødning

I 2018 forventer Vestforbrænding at modtage ca. 23.000 ton madaffald fra kommunerne. Det sparer atmosfæren for 4.400 ton CO2. Madaffaldet bliver nemlig omdannet til biogas, der erstatter fossile brændstoffer og er langt mere klimavenligt. Madaffaldet havner i første omgang hos Vestforbrændning i Glostrup eller Frederikssund, hvor det bliver omlastet og fragtet til HCS i Glostrup eller Komtek Miljø i Jylland. Urenheder bliver fjernet, og maden neddeles og laves til en såkaldt ”pulp”. Pulpen pumpes på tankbiler og transporteres til biogasanlæg, som omdanner madaffald, gylle og industriaffald til biogas.

Madaffald indeholder energi og næringsstoffer, og man udnytter begge dele på et biogasanlæg. Til sammenligning udnytter man kun energien, hvis man brænder madaffald på et forbrændingsanlæg. Og man udnytter kun næringsstofferne, hvis man behandler madaffald på et kompostanlæg. På et biogasanlæg bliver energien i affaldet til biogas, som kan lave elektricitet og fjernvarme. Næringen bliver til gødning.


10.000 yoghurter i omløb

Der er mange grunde til, at frisk mad havner hos FødevareBanken. Det kan være sæsonvarer - ingen spiser koldskål i oktober eller brunkager i januar. Det kan være varer, som bliver tilbageholdt pga. en handelsembargo, fx 22.000 ton ost, som skulle have været til Rusland. Det kan være kvalitetsfejl eller forkerte informationer på emballage, som da et stort parti med kokosmælk havde påtrykt 68 pct. kokos i stedet for kun 66 pct. Men ofte er det ganske enkelt overproduktion, og varer der er tæt på udløbsdatoen – selvom der måske er flere måneder til.

En af de særligt lækre donationer var 10.000 gourmet-yoghurter. ”En enkelt prik i datomarkeringen sad skævt, så udløbsdatoen kunne læses som 2016 i stedet for 2018. De var derfor ubrugelige for flyselskabet, der havde bestilt dem,” siger Trine Baadsgaard og fortæller, at de i stedet skabte glæde i morgenmadsklubber på væresteder og institutioner i udsatte boligområder.


Kreativ madlavning og større råderum

Hvad gør man med 20 kilo brunkager i januar måned eller 50 liter koldskål i november? Det er den slags udfordringer økonomaerne på værestederne står overfor, når de modtager mad fra en af FødevareBankens kølebiler. Men ifølge Trine Baadsgaard er der mange, der synes, at det er blevet sjovere at lave mad. Fx bliver de mange brunkager til ymerdrys og indgår også i andet bagværk. Men det allervigtigste er, at overskudsmaden giver et større råderum i økonomien. Og det falder på et tørt sted.

"I Kolding leverer vi mad til et værested for sårbare unge. Når de kommer om eftermiddagen har mange slet ikke spist endnu. De får et solidt måltid, og pga. madvarerne fra FødevareBanken er der også blevet råd til et cykelværksted og en udflugt sidste sommer," fortæller Trine Baadsgaard. Og det er netop eksempler som dette, FødevareBanken arbejder for at skabe endnu flere af i fremtiden.

"Så længe der er udsatte og madspild, så har vi en opgave."

Mere fra Vestforbrænding

Vestforbrænding

http://www.vestfor.dk/

Vestforbrænding gør en forskel. Vi er ikke alene Danmarks største selskab, som håndterer affald.Vi er også en af Europas førende virksomheder inden for genanvendelse og produktion af grøn energi, som fjernvarme og el.Vi skåner miljøet for udledning af så meget CO2, der svarer til, at alle Danmarks benzin- og dieselbiler kører 1.000 km.Vi arbejder med effektivisering, projektering og rådgivning i v…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere