Fra ord til impact
Eventen Days of Impact bød i går 25 startups indenfor til at pitche og udvikle på deres koncepter, og samtidig være med til at hvordan vi skaber det bedst mulige økosystem for sociale iværksættere, der vil fremme Verdensmålene.
Hvordan opnår vi FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling? Og hvordan skaber vi det bedst mulige økosystem for sociale iværksættere? Sådan lød de to centrale spørgsmål for eventen Days of Impact, der blev afviklet i går.
Læs også: SpaceInvader i nordisk Top-50 som impact-virksomhed
Arrangementet blev organiseret af DISIE - Danish Institute for Sustainable Innovation and Entrepreneurship, der er sat i verden for at hjælpe netop sociale iværksættere med at bevæge sig fra idé til virkelighed, og det var da også omdrejningspunktet for gårsdagens sammenkomst.
DISIE beskriver selv begivenheden som ’en hybrid mellem en workshop, en konference og en case competition’, det med en pengepræmie på højkant, som de 25 indbudte sociale iværksættere og impact startups konkurrerede om gennem pitches overfor både hinanden og ikke mindst forskellige dommere.
Derudover var der et gennemgående fokus på økosystemet omkring iværksætterne, som man fra DISIEs side ser som meget afgørende.
“Det er afgørende at skabe de bedste forudsætninger for bæredygtige iværksættere i Danmark, så de kan skabe og udvikle nutidens og fremtidens bæredygtige forretningsmodeller og løsninger på samfundets udfordringer. Her spiller økosystemet omkring iværksætterne en afgørende rolle", siger adm. direktør og stifter af DISIE, Anne Katrine Heje Larsen, og fortsætter:
"Økosystemet er broen mellem iværksætterne og investorer, forretningsudviklere, uddannelsesinstitutioner, kommuner, fonde og virksomheder. Kun ved at bygge denne bro og skabe løsninger på tværs når vi i mål med den bæredygtige omstilling.”
Med til eventen var også partnere som bl.a. Industriens Fond, Deloitte, Carlsberg, Københavns Kommune, Innomap og Den Sociale Kapitalfond. Sidstnævnte var repræsenteret ved managing partner Lars Jannick Johansen, der fra den lille scene fortalte om, hvorfor og hvordan, man kan investere i impact.
”Grundlæggende ser jeg tre årsager til, at man som virksomhed eller privatperson i dag kan have et ønske om at investere i en impact startup”, forklarede han og fortsatte:
”For det første handler det om jagten på noget der giver mening, og som gør, at man føler, at man gør en forskel med sit liv og sine midler. For det andet giver det meget bedre kommerciel mening nu end for 10 år siden, og for det tredje, så handler det om at håndtere klimaforandringerne, som er blevet en uundgåelig dagsorden.”
Så er det næste spørgsmål selvfølgelig hvem i den jungle af startups, der efterhånden er opstået, som man skal sætte sine penge i. Her gælder det ifølge Lars Jannick Johansen om at undersøge markedet og finde ud af, hvor man selv bedst kan være med til at gøre en forskel.
”Der er 17 Verdensmål, og der er startups, projekter og små virksomheder, som fokuserer på dem alle sammen, og som har brug for opskalering, så det handler egentlig ”bare” om at vælge. Der mener jeg så, at man skal prøve at balancere den rigtige type kapital med den rette type behov, så man kan skabe det, vi kalder ’additionality’, altså forandring, der ellers ikke var sket uden en given investering”, sagde han.
Pengepræmier til materialepas, kaffegrums og biotekstiler
Generelt pegede Lars Jannick Johansen i den forbindelse på behovet for ”filantropisk og tålmodig kapital”, altså langsigtede investeringer/investorer, der accepterer at ting tager tid.
Den slags midler håbede de mange startups, der brugte dagen på at præsentere deres mere eller mindre udviklede forretningsmodeller for tilhørerne, givetvis også på at tiltrække. For tre af dem lykkedes det i et vist omfang på dagen, i det der med støtte fra One Life Foundation blev uddelt pengepræmier til de tre bedste koncepter.
Læs også: Milliardfonde stiller større krav til investeringer
Førstepræmien på 35.000 kr. gik til Be Resourceful, der udvikler materialepas til byggematerialer, som gennem realtime data kan være med til at skabe cirkulær økonomi i byggebranchen. Andenpladsen og 15.000 kr. blev tildelt Kaffe Bueno, der genbruger kaffegrums fra bl.a. hoteller og restauranter til eksempelvis skønhedsprodukter, hvilket sparer store mængder CO2, mens The Apple Girl, der upcycler madaffald til at lave bionedbrydelige tekstiler, tog sig af tredjepladsen og 10.000 kr.