Fremtiden bliver fuld af lademuligheder

En app, der giver ejere af ladestandere til elbiler mulighed for at gøre dem offentligt tilgængelige, kan sætte fart i den grønne omstilling på transportområdet.

Den stadig relativt begrænsede adgang til offentlige lademuligheder for elbiler bliver fortid i løbet af en overskuelig årrække. Det forudser Peter Vodder, Head of Partnerships hos teknologivirksomheden Monta.

Monta har udviklet en app, der gør det muligt for ejere af elbil-ladefaciliteter at dele dem med en brugerkreds, som ejeren selv definerer. Det vil motivere langt flere til at stille deres ladefaciliteter til rådighed for flere og dermed være med til at dæmpe den bekymring for adgang til lademuligheder, som gør nogle skeptiske overfor elbiler, mener Peter Vodder.

”Deleøkonomiske ideer passer godt til markedet for elbilopladning, og vi tror, at en roaming-model, hvor brugere frit kan vælge mellem udbydere, er fremtiden”, siger han.

Stærk vækst i brugere

Og udviklingen i Montas forretning ser ud til at understøtte det perspektiv. Virksomheden havde regnet med at nå 5000 brugere i år, men er allerede nu tæt på det dobbelte. Samtidig er omkring 100.000 opladninger afregnet via Monta-appen indtil nu i år, og antallet stiger stærkt.

Forklaringen ligger i et behov for stor tilgængelighed for opladning og en nem betalingsløsning baseret på reelt forbrug og gennemskuelig prissætning, mener Peter Vodder.

”Abonnementsordninger, som vi ser en del af i markedet, er baseret på et gennemsnitsforbrug, som langt fra passer på alle. Elbilejere er naturligvis lige så individuelle som alle andre, og i Monta tror vi, at valgfrihed vil være med til at få flere til at vælge elbiler. Vi synes også, at betaling for reelt forbrug er mere i tråd med den grønne omstilling, som el-mobilitet er en væsentlig del af”, siger han.

Michael Lind Schmidt, salgsdirektør for elinstallation hos Lemvigh-Müller og Peter Vodder, Head of Partnerships hos Monta. .

Vælg selv pris og brugere

Monta-appen kan kombineres med ladestandere i Lemvigh-Müllers sortiment, f.eks. fra ABB, Schneider Electric og Orbis. Den giver ladestander-ejerne fuld frihed til at definere, hvordan de vil dele deres installationer. Ladestander-ejerne fastlægger også selv prisstrukturen og kan for eksempel differentiere efter brugerkategorier – relevant for eksempelvis boligafdelinger og virksomheder – samt tidspunkt på døgnet.

Desuden giver Monta-appen mulighed for straksrefusion af afgiften på den del af elforbruget, som er anvendt til elbil-opladning. Det kræver blot, at ejeren af ladestanderen indgår en serviceaftale med en serviceudbyder via appen.

Værktøj til grøn omstilling

Hos Lemvigh-Müller forudser Michael Lind Schmidt, salgsdirektør for elinstallation, at Montas mulighed for på en nem måde at gøre ladestandere til en forretning i et omfang, som ejerne selv bestemmer, kan blive et værdifuldt værktøj i forhold til at sætte yderligere fart i den grønne omstilling på transportområdet.

”En ladefacilitet er en investering, og jeg tror, at mulighed for at gøre den til forretning vil interessere mange ejere. Dermed kan der opstå flere offentligt tilgængelige lademuligheder for elbilejerne, og det har vi brug for, med den hastighed elbilmarkedet udvikler sig”, siger Michael Lind Schmidt.

Lemvigh-Müller er gået i gang med at opstille ladestandere i forbindelse med sine egne adresser. Indtil videre er der mulighed for at oplade elbiler ved administrationscenteret i Kolding og håndværkerbutikken i Gladsaxe.

02.12.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Agil planlægning sparer 470 ton CO2e

31.10.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller er nomineret til Arbejdsmiljøprisen i Ergonomi

11.09.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller får gennembrud på jordbaserede solcelleanlæg

03.09.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller styrker konkurrencefordel med fuldendt ISO-certificering

14.05.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Stål- og teknikgrossist får godkendt forpligtende klimamål

10.04.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Teknikgrossist skærer ned på emballage sammen med producent og installatør