Fremtidens komælk kommer ikke nødvendigvis fra en ko

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

Se virksomhedsprofil  

Mælk lavet i laboratorium vil kunne bidrage til at reducere drivhusgasudledningen fra landbruget

Mælk fra malkekøer har gennem århundreder været en vigtig næringskilde for milliarder af mennesker verden over. Gennem de seneste år er der dog kommet et stigende pres i forhold til at finde alternativer, hvilket skyldes at 18 procent af verdens drivhusgasudledning kommer fra husdyr. Herhjemme står køerne for cirka 75 procent af den mængde metan, der udledes fra dansk landbrug. Danmark er ét af de lande i verden, der drikker mest mælk pr. indbygger.

Det skriver videnskab.dk.

LÆS OGSÅ

Klima, miljø og energi

17.03.2023 | Af Kinnarps A/S

Er møbler bæredygtige bare fordi de indgår i en cirkulær model?

Cirkulær økonomi har for alvor skabt momentum i samfundet, virksomheder og organisationer med henblik på miljøet, mennesker og mangel på ressourcer. Dét og forståelsen af at den lineære ”udvind-producér-køb-smid-ud” tankegang ikke er holdbar. Derfor bliver den lineære model i stigende grad erstattet med den cirkulære, der holder materialer i værdikæden for at mindske CO2-emissioner, forurening og ressourcespild. Et udbredt fokus er bl.a. affaldssortering, genanvendelse og genbrug af eksisterende materialer, der ellers kan blive til affald.

Indhold fra partner

En gruppe forskere fra Aarhus Universitet søsætter i 2021 et nyt forskningsprojekt støttet af Novo Nordisk Fonden, der skal kortlægge hvorvidt det kan lade sig gøre at udvikle en bioteknologi, der gør det muligt at producere mælk uden for koen (in-vitro) – ved hjælp af laboratoriedyrkede mælkekirtelceller fra en ko.

Læs også: Forskere fra Aarhus Universitet vil styrke Norden i produktion af grønne kødalternativer

»Vi har lang vej foran os, og der skal en masse teknologi indover, før vi er i mål, men vi er nødt til at gøre noget for at begrænse udledningen af drivhusgasser ved at producere fødevarer mere bæredygtigt og klimavenligt,« siger projektleder Stig Purup, seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

Hos Novo Nordisk Fonden er man begejstret for, at projektet kan være med til at sænke klimaaftrykket og samtidig frigøre landbrugsjord til at dyrke fødevarer til mennesker i stedet for foder til dyr.

»Den allerstørste, enkelte klimaudfordring er vores fødevarer. Vi skal være mere effektive og bruge mindre areal, hvis vi skal udvikle en bæredygtig fødevareproduktion og samtidig brødføde en voksende verdensbefolkning,« konstaterer Claus Felby, Senior Vice President for bioteknologisk forskning i Novo Nordisk Fonden.

Projektet »What do we drink in 2030? In-vitro milk based on cultured cells« har indtil videre fået penge fra Novo Nordisk Fonden til de næste tre år.

- MTN