Fremtidens regnvejr koster kroner
Vi har allerede gennem de seneste år fået en forsmag på fremtidens regnvejr, og går det som Spildevandskomiteen forudsiger i sin seneste rapport vil det kræve at kommunerne kan håndtere 30 procent mere end de vandmængder, vi kender i dag. Noget tyder dog på, at det bliver endnu voldsommere.
Af Kristina Øby Pedersen
Investeringer for et trecifret milliardbeløb venter lige om hjørnet, Det fremgår af Spildevandskomiteens rapport om håndtering af fremtidens regnmængder, som blev udsendt i midten af august. Ansvaret for investeringerne ligger imidlertid alene på landets kommuner.
Allerede i dag er voldsomme regnskyl, som oversvømmer kældre og lavtliggende haver og veje, ved at være et velkendt fænomen, og ifølge Spildevandskomiteens rapport, er det ikke et forbigående fænomen, det bliver kun værre. Såkaldt monsterregn, som i dag forekommer én gang hvert 100. år, kan vi måske fremover forvente ti gange så ofte. Ifølge rapporten vil klimaforandringerne alt i alt føre til, at mængden af nedbør vil stige med 30 procent i løbet af de kommende 30-50 år.
Allerede i dag er voldsomme regnskyl, som oversvømmer kældre og lavtliggende haver og veje, ved at være et velkendt fænomen, og ifølge Spildevandskomiteens rapport er det ikke et forbigående fænomen, det bliver kun værre. Såkaldt monsterregn, som i dag forekommer én gang hvert 100. år, kan vi måske fremover forvente ti gange så ofte. Ifølge rapporten vil klimaforandringerne alt i alt føre til, at mængden af nedbør vil stige med 30 procent i løbet af de kommende 30-50 år.
Det er i nogle medier blevet fortolket sådan, at samtlige kloakker i landets kommuner skal udvides med 30 procent, men det er ikke det, der står i rapporten, siger Kristian Friis, funktionschef i DANVA og tidligere medlem af spildevandskomiteens forretningsudvalg. Han peger på, at der findes adskillige løsninger, som kan aflaste kloaksystemerne, og at man i en del byer har opereret med forskellige muligheder.
Ikke altid nødvendigt at udvide kloaksystemer
Københavns kommune satser på at klare hovedparten af afledningen ved alternative løsninger - herunder naturlig nedsivning. Det indebærer blandt andet en genåbning af vandløb, som i dag er skjult under asfalt og beton.
I Århus planlægger man såkaldte sparebassiner under jorden, de vil kunne opsamle det meste af regnvandet, som så ledes tilbage til kloaksystemet, når der igen er plads.
I Odense har man valgt en kombineret model, som allerede er sat i værk. Kloaksystemet er under kraftig udvidelse, ifølge Kristian Friis er det ikke alene klimaforandringer, der har gjort det nødvendigt.
Der er jo ikke noget, der er stationært. Dels bygges, der nye huse og dels ændres der på byernes udseende. Når fru Hansen for eksempel lægger flere fliser i sin have, så nedsives der mindre regnvand, og systemet belastes yderligere, siger han.
Odense har desuden opkøbt en del huse i et lavtliggende område og vil rive dem ned. På den måde vil man skabe et rekreativt areal, som samtidig kan bruges til nedsivning og opmagasinering af regnvand. Den slags initiativer duer imidlertid ikke i for eksempel bymidter, som man gerne vil bevare, så her skal findes andre løsninger.
Derfor har Kristian Friis heller ingen præferencer, hvad angår det ene eller det andet system. Det afhænger helt af de enkelte byers topologi.
Mange steder har kloaksystemerne en betydelig overkapacitet, så de indtil videre er helt på højde med regnmængderne, men andre steder vil det selvfølgelig være nødvendigt med udbygning, siger han og nævner separering af vandafledningssystemerne, så regnvand ledes uden om det egentlige kloaksystem bliver. Han skønner, at omkring halvdelen af de gamle kloaksystemer ikke er separeret.
Endnu en mulighed er egentlig afkobling af regnvand fra systemet. Det kræver ikke alene en stor planlægningsindsats, men også teknologier til rensning af regnvand.
Et trecifret milliardbeløb
Hvad enten man vælger betonrør eller andre løsninger, så bliver det dyrt - rigtig dyrt. Ifølge Kristian Friis handler det om et trecifret milliardbeløb.
Vores nuværende system har en samlet værdi af 130 milliarder kr., og det er beregnet på at holde i 100 år. Systemerne skal selvfølgelig renoveres efterhånden, men vi kan ikke lade det hele vente, til det alligevel skal fornys, og vores beregninger viser, at systemer, der skal håndtere 30 procent mere vand, også er væsentlig dyrere.
Den økonomiske side af sagen vil formodentlig få mange kommuner til at tøve med nødvendige investeringer, og Spildevandskomiteen, som er mere eller mindre selvbestaltet, har ikke beføjelser til at gennemtvinge noget som helst, og der findes heller ingen lovgivning, der forpligter til en opfølgning.
Brug for lovgivning
På trods af sin status som selvstændig komite har Spildevandskomiteen en hævdvunden autoritet som normgivende, så dens retningslinier blandt andet er afgørende for kommunernes forpligtelser, herunder om borgere kan anlægge sag mod kommunen for oversvømmede kældre. Det er således Spildevandskomiteen, der har fastlagt grænser for, hvor ofte man må acceptere oversvømmelser. Grænsen ligger på henholdsvis hvert andet, hvert femte og hvert tiende år alt efter, hvilken type vandafledning, der er tale om. Den tilladelige hyppighed er dog blevet opjusteret med 20 procent i 2005, og i 2007 med yderligere ti procent under hensyntagen til klimafaktoren. Opjusteringen vender dog også den anden vej, fordi den forpligter kommunen til at foretage udvidelser.
Kristian Friis mener dog, at der er brug for egentlig lovgivning.
Vi mangler udmeldinger fra politikerne. Det er deres opgave at sætte rammer for hvilke klimatilpasninger, vi skal foretage. Vi burde have en fælles lov for drikkevand og spildevand, hvor der politisk tages stilling til den kvalitet der leveres til borgeren, slutter han.
Hvis er ansvaret
Der er langt mellem de politiske partiers holdning til Folketingets rolle i forbindelse med klimatilpasning.
Den radikale miljøordfører, Johannes Poulsen, er ikke et øjeblik i tvivl om, at man burde have en politisk styring af klimatilpasningen.
Det er en regeringsopgave, og den manglende styring har flere gange været oppe i Folketinget, for det er et stort problem, at vi ikke ved, hvad der sker, fordi man bare skubber opgaven over på kommunerne. På den måde har vi jo ingen mulighed for at prioritere vores indsats, siger han.
Den konservative miljøordfører, Per Ørum Jørgensen vil gerne have tid til at sætte sig nærmere ind i sagen, før han udtaler sig meget håndfast. Han siger dog, at hans principielle standpunkt er, at politikerne skal sætte rammerne, mens Spildevandskomiteen skal levere ekspertbistand i forbindelse med politiske beslutninger.
Dansk Folkepartis miljø- og fødevareordfører, Jørn Dohrmann, mener ikke, at klimatilpasning i forbindelse med spildevandsmængder er et emne, Folketinget skal beskæftige sig med.
Det er kommunalpolitikernes opgave, og så er det op til borgerne at vælge de rigtige politikere, siger han og tilføjer, at Miljøstyrelsen kan sætte nogle rammer.