Gaia Solar åbner kontor i Dubai, UAE

Gaia Solar har siden 1996 leveret arkitektoniske solcelleløsninger til det skandinaviske marked. Virksomheden påbegyndte i 2013 et samarbejde med Eksportrådet om salg ud over Europa og har nu åbnet kontor i Dubai.

Gaia Solar har produceret og leveret nøglefærdige solcelleløsninger til det skandinaviske marked siden 1996. Særligt virksomhedens danskproducerede løsninger til integration i bygningsfacader har haft succes på de skandinaviske markeder, og Gaia Solar har i noget tid haft et ønske om at afsætte disse løsninger til et større geografisk område. I 2013 påbegyndte virksomheden derfor, i samarbejde med Eksportrådet, at afdække potentialet på internationale markeder.

Potentialet for bygningsintegrerede solcelleløsninger er blandt andet afhængigt af aktivitetsniveauet i byggebranchen. Dubai i UAE har en af de højeste vækstrater inden for nybyggeri samt store ambitioner inden for grønt byggeri og blev derfor det første eksportmarked virksomheden valgte at arbejde med.

Gaia Solar har i 15 måneder samarbejdet med udenrigsministeriet og det danske konsulat i UAE og i slutningen af august blev det første salgskontor åbnet i Dubai. Kontoret skal varetage salg af solcelleløsninger til Mellemøsten og Nordafrika. Stifteren af Gaia Solar A/S, Dennis Aarø, er i den forbindelse flyttet til Dubai, for at varetage opbygningen af det nye selskab.

Organisatorisk har virksomheden valgt at etablere et selvstændigt selskab i Dubai, GS Middle East DWC-LLC, der er et datterselskab af Gaia Solar Export ApS, som håndterer alle eksportordrer. Denne struktur er valgt, da det er lovpligtigt, at have en registreret lokal virksomhed, for at kunne drive forretning i Dubai. Det danske selskab Gaia Solar A/S fortsætter således uændret sine skandinaviske aktiviteter.

08.06.2015Gaia Solar A/S

Sponseret

Prototype af solcelleløsning til røde tegltage

15.10.2014Gaia Solar A/S

Sponseret

Gartnerier bliver bæredygtige med solcellepanel til væksthuse

03.09.2014Gaia Solar A/S

Sponseret

Gaia Solar åbner kontor i Dubai, UAE

21.08.2014Gaia Solar A/S

Sponseret

Solcelleanlæg er en gevinst for samfund og virksomheder

11.06.2014Gaia Solar A/S

Sponseret

Kæmpe solcellepaneler til DTU´s Solar Decathlon-hus

04.06.2014Gaia Solar A/S

Sponseret

Testfaciliteter optaget på Cleantechfacilitator.com