Prototype af solcelleløsning til røde tegltage
Integreret solcelleløsning til røde tegltage præsenteres d. 17. juni 2015
Det EUDP-støttede udviklings- og demonstrationsprojekt Building Adapted Solar Energy, der adresserer det store potentiale for integration af solenergi i bymiljøer, er nu klar til at præsentere den første prototype.
Røde tegltagsejendomme er udbredte blandt ældre Københavnerejendomme og disse tage udgør samtidig en betydningsfuld del af Københavns historie og arkitektur. Men de er også nogle af de mest vanskelige bygninger at opsætte solceller på, som følge af den store kontrast til solcellernes farve og struktur. Det er derfor vigtigt at finde en god løsning til disse tage.
Med denne fuldtagsløsning, som er en nyfortolkning af de traditionelle tegltage, der samtidig fungerer som en integreret løsning på dele af taget, er nye banebrydende skridt taget i retning mod udbredelse af solceller på flere typer ejendomme end hidtil.
Gaia Solar har produceret solcelleløsningen, der er tegnet af Krydsrum Arkitekter og mockupen er produceret af Enemærke & Petersen.
Løsningen præsenteres d. 17. juni 2015, kl. 10.00 - 12.00
Arrangementet finder sted hos Enemærke & Petersen på Smedeland 3 i Glostup.
Af hensyn til planlægning er tilmedling nødvendigt på: info@gaiasolar.dk
Læs mere om projektet: http://base-projekt.dk/nyheder/