Gamle Mursten vandt pris på Building Green

Building Green messens nye pris, Det Bæredygtige Element, blev i sidste uge overrakt til firmaet Gamle Mursten for virksomhedens nyskabende måde at rense og genbruge mursten på.

Gamle Mursten har vist en revolutionerende tilgang til genbrug af byggematerialer, fremhævede leder af juryen bag prisen Det bæredygtige Element, Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects. .

04.11.2014

CSR.dk

Building Green-messen introducerede i år den nye hæder for bæredygtige ideer, Det Bæredygtige Element-prisen, i samarbejde med innovationsnetværket InnoBYG. Prisen går til for eksempel et projekt, en ildsjæl, et produkt, et byggesjak, en bog etc., som i særlig grad inspirerer til og gør en forskel for at fremme bæredygtighed.

Læs også: Stor interesse for årets Building Green

Årets vinder er en virksomhed, der på en innovativ måde har en positiv indvirkning på miljøet, nemlig Gamle Mursten, som på sine fabrikker i Svendborg og Hedehusene via vibrationer ryster gammel mørtel af mursten, så de kan genbruges i nye byggerier. Desuden yder Gamle Mursten et stort positivt socialt bidrag i lokalområdet.

Personligt og professionelt engagement
Det Bæredygtige Element uddeles efter en lang række kriterier. Den vindende virksomhed skal ikke bare skabe værdi miljømæssigt, men også økonomisk og socialt. Derudover vægtes et stort personligt engagement højt, når prisen uddeles.

Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects sad som leder af juryen, der udvalgte vinderen. Hun fortæller, hvorfor valget faldt på Gamle Mursten:

”Gamle Mursten har været en toneangivende virksomhed, som har vist en revolutionerende tilgang til genbrug af byggematerialer. De har gjort nedrivning til en kompetence, hvor det handler om ikke bare at rive gammelt ned, men også genbruge det, som fjernes, når der efterfølgende skal bygges nyt. På den måde har de været bannerførere for bæredygtig nedrivning”.

Det er dog ikke kun virksomheden, som får ros. Også det personlige engagement hos ejeren var en medvirkende faktor for, at netop Gamle Mursten løb af med hæderen:

”Claus Juul Nielsen har et kæmpe personligt engagement i ikke bare bæredygtighedstanken, men også i lokalområdet, hvor virksomheden blandt andet ansætter mange, som ikke passer ind i andre virksomheder. Claus er et forbillede for branchen, og juryen ville ønske, at der fandtes flere af den slags mennesker”, siger Signe Kongebro.

Opfinder af sit eget marked
Sille Marie Sales, som er salgsansvarlig hos Gamle Mursten, fortæller, hvad tildelingen af Det Bæredygtige Element betyder for virksomheden:

”Det er en rigtig stor anerkendelse at få prisen. Virksomheden har efterhånden nogle år på bagen, så det viser os, at vi er ved at lykkes med vores projekt. Der er gået lang tid, siden Claus selv stod og rensede mursten og på den måde satte genbrug af mursten på agendaen i Danmark”.

Læs også: Bæredygtige idéer i byggeriet skal hyldes

”Målet er at udnytte en værdifuld ressource til fulde. Der bruges en masse energi til at brænde mursten, og når vi renser dem, indgår de igen i ressourcekredsløbet frem for at gå til spilde som knust materiale. Det er tilgangen i Gamle Mursten. Samtidig er de gamle mursten en del af en kulturarv, som på den måde får lov til at løbe videre i de nye bygninger”, forklarer Sille Marie Sales om værdierne bag Svendborgvirksomheden.

- JKK 

Dansk Standard

Sponseret

Global standard for bæredygtighed i event-, møde-, sports- og oplevelsesbranchen nu på dansk.

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

21.02.2025CSR.dk

Byer må ikke sprede sig, hvis der skal være plads til fremtiden

20.02.2025CSR.dk

Danske influencere holder liv i fast-fashions overforbrug

20.02.2025Lübech Living ApS

Sponseret

Votives – Et sundere og mere miljøvenligt alternativ til fyrfadslys

19.02.2025CSR.dk

Esbjerg Havn rykker tættere på CO₂-neutralitet: Svitzer vælger biobrændstof

19.02.20252030 Builders

Sponseret

Fra Ord til Handling: En Fælles Rejse Mod en Bæredygtig Fremtid

18.02.2025BWT

Sponseret

Coffee by Storm passer på miljøet – med hjælp fra BWT

18.02.2025CSR.dk

Forskere slår fast: Genbrug er ikke nok

17.02.2025CSR.dk

Energiforsyning fra sol og vind kan blive mere robust

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
CBS Executive Fonden
Kursus
SERVICE EXCELLENCE LEADERSHIP ACADEMY

Tidligere SECA-uddannelse! En executive diplomuddannelse med fokus på dit personlige lederskab, forretningsudvikling og kundedreven innovation. Service Excellence Leadership Academy har til formål at udvikle ledere og servicevirksomheder ved at udvide den enkelte deltagers ledelses- og forretningsmæssige kompetence samt ved at udvikle netværk og styrke konkurrence- og innovationsevnen.

Dato

27.01.2025

Sted

Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Invest in Women: En aften for forandring i verden ~ Folkekirkens Nødhjælp

Gå ikke glip af årets mest inspirerende aften! Deltag i velgørenhedsarrangementet Invest in Women i Moltkes Palæ. En spændende aften om kvinders økonomiske empowerment og ligestilling – med stærke keynote-speakers og netværk.

Dato

06.02.2025

Sted

Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K

Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller genneføre et energisyn.

Dato

24.02.2025

Tid

08:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: LCA for ESG/CSRD reporting and the role of AI

In today’s rapidly evolving sustainability landscape, regulations place increasing demands of data transparency and sustainability reporting. Transparency in environmental impacts and sustainability strategies is no longer optional—it's essential.

Dato

25.02.2025

Tid

15:00

Sted

Online

CABI
Webinar
Kort og godt om de nye sygedagpengeregler

Pr. 1. januar 2025 er sygedagpengereglerne blevet opdateret. Det ændrer, hvordan og hvor ofte kommunen skal lave opfølgning, når dine medarbejdere er sygemeldte. På dette webinar får du en gennemgang af de nye regler, og hvilken betydning det får for dig som arbejdsgiver.

Dato

26.02.2025

Tid

08:30

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
Kursus i Svanemærket renovering

Du får en dybdegående gennemgang af Svanemærkets krav til renovering af byggeri. Kurset tager udgangspunkt i kriteriegeneration 2 for renovering, der bl.a. stiller krav til miljøundersøgelser og kortlægning af eksisterende byggeri, energi, klima, ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi, indeklima, materialer og kemi.

Dato

26.02.2025

Tid

09:00

Sted

Hindsgavl Slot, Middelfart