Ghanesere betaler gerne en dagsløn for et kg fisk
Ny dansk investeringsfond er godt nyt for Royal Danish Fish, der har fordoblet fiskeproduktionen i Ghana hvert år siden opstarten i 2008 og forventer samme udvikling de kommende år.
I Ghana giver det ikke mening at have fuldautomatiserede computerstyrede fodringsanlæg, fordi det er svært at finde folk, der kan betjene og reparere dem. Derfor foregår fodring manuelt. Foto: Royal Danish Fish.
Siden 2008 har West African Fish, der er et datterselskab til Royal Danish Fish, produceret fisk i Ghana. Virksomheden startede fra ingenting og har selv bygget adgangsveje og ført strøm ind til produktionsanlægget, der er placeret et godt stykke vej fra anden bebyggelse.
- Vi startede med 30 ansatte og er nu oppe på 120 fastansatte plus 40 løsarbejdere. Samtidig får yderligere 400 familier deres udkomme fra vores aktivitet. F.eks. ved at købe vores produkter og bringe dem til markedet, fortæller adm. direktør Mogens Mathiasen, Royal Danish Fish.
Han glæder sig over, at der i dag er etableret en ny fond, Danish Agribusiness Fund, der foreløbig kan stille 700 mio. kr. til finansiering af fødevareprojekter i udviklings- og vækstlande.
- Vi har ikke hørt om fonden før nu, så vi har ingen konkrete planer om at opnå midler fra den. Men vi forventer også i de kommende år at fordoble produktionen hvert år, og der er ikke tvivl om, at der er et kæmpe potentiale i at udvikle Afrikas fødevareproduktion med dansk ekspertise. I første omgang vil vi udvide vores salg i Ghana, men der er bestemt mulighed for også at eksportere, siger Mogens Mathiasen.
Ingen brune kuverter
Med jysk beskedenhed siger Mogens Mathiasen, at investeringen i Ghana ”ikke er så ringe endda”, hvilket dækker over en forretning, der går strygende, selv om tålmodigheden også bliver sat på prøve.
- Der er mange frustrationer, man skal vænne sig til. Jeg kan godt have svært ved at bevare tålmodigheden, når det f.eks. tager et år at få en ret simpel produktionstilladelse. Men vi har fra start af besluttet, at vi ikke ville have nogen ”brune kuverter” med til embedsmændene, og så må man finde sig i, at det tager den tid, det tager, siger Mogens Mathiasen.
Også udbuddet af kvalificeret arbejdskraft er en udfordring, selv om virksomheden modtager mange ansøgninger.
- Vi er den eneste arbejdsplads i området, så der er selvfølgelig stor søgning. Men selv om vi f.eks. fodrer manuelt i stedet for som i Danmark med computerstyrede fuldautomatiske anlæg, kræver det stadig en del optræning, og vi har konstant international ledelse på stedet, siger Mogens Mathiasen.
Skaf lokale partnere
Han anbefaler derfor også, at virksomheder, der vil binde an med det afrikanske marked, har en bestyrelse med erfaring fra kontinentet.
- Før vi gik i gang i Ghana havde jeg ikke troet, at vi kunne sælge vores produkter til den pris, det koster. Derfor tog jeg derned på forhånd og opdagede, at betalingsvilligheden var der. Ghanesere vil gerne betale en dagsløn for et kilo fisk, og det er jo en noget anden virkelighed end i Danmark. I det hele taget er der intet ved det at drive virksomhed i Ghana, der er som i Danmark, og lokalkendskab er derfor afgørende for succes, mener Mogens Mathiasen.
Han anbefaler desuden også, at lokale partnere kommer med ind som investorer.
- Det er godt, at Danish Agribusiness Fund stiller krav om medfinansiering, så initiativtagerne har hånden på kogepladen. Og for projekterne er det en klar fordel også at få medfinansiering fra lokale, så de også har interesse i at projekterne kommer til at køre godt, siger Mogens Mathiasen.
