Gigantisk økonomisk gevinst i at begrænse den globale opvarmning

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

Se virksomhedsprofil  

Øgede omkostninger i forbindelse med eksempelvis oversvømmelser er noget af det, der kan spares, hvis det lykkes at nå målet om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader i 2100. Den samlede gevinst vil være enorm, viser nyt studie.

Hvis menneskeheden har held til at opnå det mest ambitiøse mål i Parisaftalen – at begrænse af den globale opvarmning til 1,5 grader celcius – er der en kontant økonomisk gevinst af den tunge slags i sigte: 30 billioner dollars (svimlende 190.000 mia. kr.).

Læs også: Global opvarmning kan udrydde halvdelen af arterne i klodens vigtigste naturområder

Det konkluderer en ny artikel i tidsskriftet Nature af tre forskere, Marshall Burke, W. Matthew Davis og Noah S. Diffenbaugh. De er nået frem til det astronomiske beløb ved at beregne de mange skadesomkostninger, der vil følge med en global temperaturstigning på to grader i stedet for de nævnte 1,5, og lægge dem sammen med de fælles fordele, kloden vil opnå.

I artiklen vurderer forskerne, at der omkring år 2100 er en chance på over 60 procent for, at den samlede gevinst vil over 20 bio. dollars, og derudover er der så de afledte effekter fra besparelserne.

”Ved dette århundredes udgang regner vi med, at verden vil ca. tre procent rigere, hvis vi opnår 1,5-graders målet sammenlignet med de to grader. Målt i dollars repræsenterer det $30 bio. i akkumulerede gevinster”, forklarer Marshall Burke, der er assisterende professor ved Stanford University i USA, til The Guardian.

Videre konkluderer forskerne, at disse besparelser ville komme langt størstedelen af klodens beboere til gode. Estimatet er således, at 71 procent af verdens lande, der rummer 90 procent af den globale befolkning, har over 75 procents chance for at opleve reducerede skadesudgifter, hvis de 1,5 nås.

De fattige lande, specielt dem omkring ækvator, vil få de største gevinster, men også store økonomier som USA, Kina og Japan kan se frem til mindskede udgifter, hvilket, påpeger The Guardian, modsiger præsident Trumps udsagn om, at det er for dyrt at gøre noget ved klimaforandringerne.

På vores breddegrader er billedet dog et lidt andet. Analysen fremhæver således at nogle af de koldere lande, heriblandt Skandinavien, Canada og Rusland, formentlig vil se en begrænsning i deres vækst, hvis altså 1,5-graders målet bliver opnået. Det skyldes at den ekstra opvarmning op til to grader faktisk vil være gavnlig for økonomierne i disse lande.

En hvis usikkerhed – men ændrer ikke konklusion
Forskerne anerkender, at deres beregninger og de bagvedliggende modeller er forbundet med en hvis usikkerhed. Den overordnede konklusion om, at en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 grader vil komme langt størstedelen af verdens befolkning til gode, er de dog sikre på.

Faktorer som den teknologiske udvikling, kommende vejrfænomener, klimatiske markører og en masse andre kan ændre på størrelsen af gevinsten. Derudover har studiet ikke medtaget en række effekter ved klimaforandringerne, som er svære at måle. Indvirkningen på lokale økosystemer eller forbedret helbred hos mennesker på grund af mindre afbrænding af fossile brændstoffer kan således gøre gevinsten større.

Professor i økonomi, Maximilian Auffhammer fra University of California, Berkeley, er skeptisk og peger ifølge The Guardian på, at det er ”udfordrende at oversætte effekterne fra klimaforandringerne til økonomiske skader”.

Ifølge Ingeniøren fremhæver han derudover, at forskerne slet ikke tager højde for, at klimaforandringerne vil forandre den internationale handel betydeligt, og at det vil have betydelige økonomiske effekter, selvom disse er uhyre vanskelige at estimere.

Ikke desto mindre, så er studiet ifølge Nature endnu en grund til, at der bør sættes ind for at begrænse den globale opvarmning, bl.a. ved at bremse CO₂-udslippet.

Læs også: Investorer: Virksomheder bør oplyse, hvad klimaforandringer kan koste dem

”Argumenterne for at handle i forhold til udledninger af drivhusgasser er allerede mange og forskellige, men de er blevet lidt stærkere. Afbrændingen af kul er en checkudskrivning, vores økonomi ikke har råd til at indløse”, skriver mediet ifølge Ingeniøren.

-AK