Grøn finansiering hitter hos virksomheder

På blot tre måneder har Danmarks Grønne Investeringsfond været i kontakt med virksomheder og samarbejdspartnere med konkrete finansieringsbehov for op mod en halv mia. kr.

Et grønt fokus behøver ikke betyde en rød bundlinje, og det er virksomhederne klar over. De er ivrige efter at være en del af den grønne omstilling, viser erfaringerne fra Danmarks Grønne Investeringsfond..

15.09.2015

Sponseret

Kathrine Læsøe Engberg, Dansk Industri

De danske virksomheder kan og vil gerne spille en aktiv rolle i den grønne omstilling af Danmark. Det står klart for Danmarks Grønne Investeringsfond, som officielt indledte sit arbejde tilbage i begyndelsen af juni. Siden da har fonden været i dialog med virksomheder og samarbejdspartnere, der har konkrete finansieringsbehov for et samlet beløb på cirka en halv mia. kr.

- Det har været fantastisk at opleve den store interesse, der kommer fra et bredt udvalg af brancher – lige fra teknologileverandører og den maritime sektor til produktionsvirksomheder og energiselskaber. Samtidig understreger det behovet for supplerende finansieringsmuligheder af projekter, der understøtter den grønne omstilling i Danmark og hjælper med at skabe mere med en mindre miljøbelastning, vurderer fondens bestyrelsesformand, Ditlev Engel.

Mere produktion - mindre energi

Virksomhedernes store interesse for Danmarks Grønne Investeringsfond stemmer godt overens med de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som viser, at dansk industris energiforbrug er faldet ca. 10 procent siden 2009. I samme periode er produktionen vokset med ca. fem procent.

- Øget produktion betyder ikke nødvendigvis øget energiforbrug. Danske virksomheder viser gang på gang, at det er muligt både at have fokus på klimaet og vækst, det synes jeg er flot og glædeligt for alle parter. Jeg håber, den grønne investeringsfond kan bidrage til at kombinere sund økonomi og grøn tankegang hos danske virksomheder og samtidig styrke virksomhedernes konkurrenceevne, siger branchedirektør Troels Ranis, DI Energi.

Den endelige afgørelse

Danmarks Grønne Investeringsfond er nu gået i gang med at udarbejde de første konkrete finansieringsløsninger.

- Det er afgørende for os, at det enkelte projekt både rummer en dokumenteret grøn effekt, som løbende måles og afrapporteres, har et solidt kommercielt potentiale, er skalérbart og kan bidrage positivt til samfundsøkonomien. Det vil ikke være alle projekter, som kan leve op til de krav. Men jeg overbevist om, at en lang række nye projekter kommer til at se dagens lys de kommende måneder, siger Ditlev Engel.

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.

21.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Organisering af Bæredygtighed og ESG er et ledelsesansvar

15.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Rådgiverne er afgørende for deres kunders bæredygtige og ansvarlige forretning