03.06.2022 | Klima, miljø og energi
Grøn Vækst bliver en del af idverde Danmark
Indhold fra partner Hvad er dette?
”Vi har solgt Grøn Vækst til idverde. Hvis vi skal gøre os relevante for vores kunder i fremtiden og løse klimaudfordringerne, skal vi samle kræfter, kompetencer og viden”, siger Jakob Kristensen, grundlægger af Grøn Vækst sammen med Thomas Olesen
Jakob Kristensen og Thomas Olesen, grundlæggerne af Grøn Vækst, glæder sig over salget. De ser det som et helt naturligt skridt i bestræbelserne på at skabe en virksomhed, der kan matche markedet og efterspørgslen og samtidig stå som en stærk grøn partner og en faglig kompetent driftspartner.
”Grøn Væksts kunder får adgang til idverdes samlede viden og kan trække på kompetencer fra seks forskellige lande. Medarbejderne får tilsvarende nye muligheder gennem idverdes interne uddannelser og nye karriereveje på tværs af landegrænser”, fremhæver Thomas Olesen.
idverde Danmark dækker alle dele af landskabs- og anlægsgartnerbranchen, både i og på jorden, i højden og på taget. Urban natur med grønne byrum, plads til leg og bevægelse i alle niveauer samt udvikling af nye grønne landskaber er en del af visionen om at være branchens bedste til at bygge, anlægge og vedligeholde grønne bæredygtige byer.
Den grønne omstilling driver markedet
”Vi ser stadig større offentlige udbud, bl.a. i form af rammeaftaler, som dækker alle former for drift og pleje af udearealer. Tendensen ses også hos de store landsdækkende virksomheder, som efterspørger en leverandør, der kan løse den samlede opgave, uanset hvor i landet opgaven skal udføres”, forklarer Jakob Kristensen.
Han understreger, at netop denne udvikling stiller helt nye krav til både samarbejde i partnerskabsmodeller og til kapaciteten. Sidst, men ikke mindst, har den grønne omstilling sat fokus på mere bæredygtige og dokumenterbare løsninger.
idverde arbejder målrettet med bæredygtighedscertificering igennem den krævende internationale standard B Corp. Samtidig er der lanceret en bæredygtighedsstrategi, som sætter helt nye og ambitiøse mål for både arbejdet med miljø, mennesker og merværdi.
Fælles værdier, holdninger og mål
idverde Danmark og Grøn Vækst deler tanken om, at landskaber, grøn drift, klimavenlige byer, biodiversitet, grønne tage mv. udgør hovedingredienserne i visionen om at skabe et grønnere og mere klimavenligt Danmark.
”Grøn Vækst er en stærk partner med en tæt kontakt til det lokale marked. Det passer godt ind i vores strategi om at blive den førende partner indenfor bæredygtige løsninger til udemiljøer i Danmark. Der er utallige krav til nutidens klimaløsninger og grønne byrum. Her ser vi et kæmpe potentiale i en mere totaløkonomisk tænkning, hvor anlæg og drift kombineres fra starten af opgaven”, siger Morten Dohrmann Hansen, CEO og Landechef for idverde.
Krav og vision for fremtiden
Fremtiden byder på større og mere komplekse driftsopgaver, som vil omfatte et stærkt øget behov for dataintelligens, bæredygtighedstænkning, klimasikring, CO2 fangst, vandhåndtering samt biodiversitet.
”Vi kommer til at dokumentere langt mere, end vi nogensinde har gjort før. Derfor bliver dataindsamling, brug af data og dataintelligens en væsentlig del af den fremtidige værdi af vores løsninger. Data udvikler sig fra dokumentation til viden, der skal være med til at udvikle vores egen forretning og skabe nye løsninger og merværdi for kunderne”, udtaler Morten Dohrmann Hansen.
Han forudser også en intensiv udvikling indenfor IoT og arbejdet med fx droner. Et område, hvor idverde som europæisk virksomhed kan være med til at accelerere fremtidige løsninger for kunderne.
Grøn Vækst udgør sammen med søsterselskaberne OKNygaard og Malmos idverde Danmark. De tre selskaber dækker tilsammen alle de kompetencer, som markedet efterspørger. Med dette afsæt ønsker idverde en position som den førende grønne partnerekspert indenfor naturbaserede løsninger.
idverde afventer nu konkurrencemyndighedernes endelige godkendelse af købet af Grøn Vækst.
Klima, miljø og energi

OKNygaard giver indblik i deres B Corp-certificering
Måske har du allerede hørt, at OKNygaard opnåede B Corp-certificering som den første anlægsgartnervirksomhed i EU. Men er du i tvivl om, hvad B Corp egentlig er? Så se med i videoen
Indhold fra partner
Medarbejder

Fællesskab og fagligt engagement var temaet for idverde Danmarks elev- og lærlingetur til DM i Skills
DM i Skills 2023 dannede rammerne for en faglig ryste-sammen-tur for elever og lærlinge fra alle idverdes fire datterselskaber. Samtidig ydede de moralsk støtte til eleven Jacob Bankel fra Malmos, der stillede op i konkurrencen for anlægsgartnere.
Indhold fra partner
Medarbejder

Ny uddannelse giver indsatte grønne fingre – og mod på fremtiden
Anlægsgarterkoncernen idverde og High:five Fonden vil med et nyt uddannelsesforløb ruste indsatte i udslusning til et nyt liv i samfundet.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Samarbejde om biodiverst klitlandskab giver gensidig læring
OKNygaard har mange erfaringer at trække på, men i en branche i udvikling er der altid mulighed for at lære mere. Resultaterne af et nyt samarbejde med HF & VUC FYN om driften af et klitlandskab er særligt spændende, da det er en ny tilgang for alle.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Tværeuropæisk samarbejde løfter innovationen hos OKNygaard
OKNygaard og andre europæiske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og fageksperter bidrager i fællesskab til udviklingen af naturbaserede løsninger, som på sigt vil bidrage til klimatilpasning og øget biodiversitet i byerne og dermed øge borgertrivslen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Københavnsk park klarer store regnskyl med hjælp fra OKNygaard
Der kommer stadig flere klimatilpassede anlæg, der ruster lokalsamfund mod store regnskyl. Men de kræver også løbende vedligeholdelse for at fungere - og det er ikke altid ligetil. OKNygaard ved, at det kræver viden om både planter, hydraulik og teknik.
Indhold fra partner