KRONIK: Naturen har selv løsningerne på vores klimaudfordringer
Klimaforandringer giver voldsomt vejr og nedbørsmængder, der presser vores kystnære områder. Regningen for de massive oversvømmelser ender hos landets kommuner, boligejere og hos naturen, som påvirkes negativt af vores traditionelle kystbeskyttelsesmetoder. I stedet bør vi vende blikket mod naturens egne løsninger.
Foto: Foto: Berit J/idverde Danmark
I oktober ramte en historisk stormflod Danmark med forhøjede vandstande på over 2 meter, og 2023 endte med at slå alle rekorder som det vådeste år nogensinde. Som samfund kan vi ikke længere undlade at tage stilling til, hvordan vi garderer os mod fremtidens vejr. Ligesom kommuner med kystnære områder ikke længere kan undgå at skulle prioritere økonomi til forbyggende foranstaltninger og genopretning.
Hos idverde er vi slet ikke i tvivl om, hvad vi skal gøre mere brug af fremover: Naturens egne løsninger.
På tværs af selskaberne i idverde er naturen en grøn partner, hvis egenskaber og potentialer vi drager nytte af. Naturen er langt fra blot en kraft, vi skal gardere os imod. Som Danmarks og Europas førende anlægsgartnerkoncern har vi specialiseret os i naturbaseret klimatilpasning, der samtidig er katalysator for yderligere værdiskabelse – heriblandt øget biodiversitet, mere levedygtige byer og større mental sundhed.
Naturen som kystsikring
I Danmark er vi vant til at tænke traditionel kystsikring - typisk diger, høfder og bølgebrydere. Udfordringen med denne type kystsikring er, at den forstyrrer dyr og planters oprindelige levesteder, ligesom kystsikring med CO2-krævende betonelementer eller løbende tilførsel af sand- eller jordmaterialer vejer tungt på klimaregnskabet.
Til gengæld taler vi alt for lidt om den naturbaserede kystsikring, hvor vi gennem vores natur- og landskabsforvaltning kan skabe strandsumpe, saltvandslaguner og andre naturtyper, der kan bidrage til større modstandsdygtighed, understøtte økosystemstjenester og binde store mængder drivhusgasser.
Tag strandenge som eksempel. Strandenge er lavtliggende vådområder, der ligger placeret mellem vand og udnyttede jorde. De har en høj tolerance over for saltvand og deres typisk tætte plantedække skaber en naturlig modstandskraft for vandet og sænker bølgernes hastighed. Samtidig fungerer strandenge som optimalt levested for en lang række fuglearter, ligesom beplantningen kan optage og lagre CO2.
Et andet godt eksempel på, hvordan vi kan øge naturens egen modstandsdygtighed, er ved at genetablere havbundsmiljøer – f.eks. ved at etablere stenrev og ålegræsparker. Ålegræs har en naturlig evne til at dæmpe bølger og en fænomenal evne til at binde CO2, hvilket reducerer næringsstoffer i vandet og understøtter et rigt havmiljø.
Vi må være ambitiøse – på naturens og samfundets vegne
Mulighederne er mange, når vi vælger at søge naturens egne løsninger.
På tværs af idverde Europa har vi samlet viden, erfaringer og praktisk know-how om kystsikring og genopretning af vandmiljøer. I Holland plejer vi f.eks. flere hundrede kilometer flod- og kystområde, bl.a. i naturbeskyttelsesområdet De Groenzoom. I Tyskland genoprettes en lang række bynære flodområder for at sikre bebyggelse og lokalsamfund mod oversvømmelse, mens man i den franske by Callais er lykkedes med at kombinere kystsikring med grønne og rekreativ byrum. Bare for at tage et par eksempler.
Det er min personlige ambition, at vores partnerskab med naturen gentænkes. Naturen kan bidrage til løsningen på vores klima- og biodiversitetskriser, hvis vi giver den plads og mulighed. Arbejdet skal tilpasses de lokale naturforhold og der vil være regulativer at forholde sig til - f.eks. klitfredning og Kystbeskyttelsesloven, men vi må være modige nok til at tænke mere ambitiøst - på naturens og samfundets vegne.
