idverde får nye rødder i Dansk Industri

Danmarks største anlægsgartnerkoncern, idverde, er nyt medlem i Dansk Industri. Et vigtigt strategisk skridt i ambitionen om at sætte store aftryk på klima- og bæredygtighedsdagsordenen i bygge- og anlægsbranchen, lyder det fra idverdes CEO.

Foto: Foto: Berit J/idverde Danmark

Da idverde entrerede det danske marked for knap fire år siden, var det som en relativt ukendt spiller, men siden er det gået stærkt. Fire gange har idverde opkøbt stærke og betydningsfulde anlægsgartnervirksomheder – henholdsvis Malmos, OKNygaard, Grøn Vækst og Lauge Bonde, hvilket har givet Idverde Danmark position som landets største anlægsgartnergruppe med over 1.000 medarbejdere og en omsætning på over 1,3 mia. kr.

De seneste år har krævet fuldt fokus på at forene de fire datterselskaber. Der høstes synergier, samles brede kompetencer inden for etablering og pleje af natur, ligesom der er skabt nye fælles indsatsområder og lagt i støbeskeen til et 2024 med fornyet fokus, fortæller Morten Dohrmann Hansen, CEO i idverde Danmark.

”Vores størrelse betyder, at vi i dag har mulighed for at påtage os langt større og mere komplicerede opgaver, ligesom vi har mulighed for at præge projekter og tilbyde løsninger, der skubber både branchen, markedet og samfundet i en grønnere og mere klimavenlig retning. Men det betyder også, at forudsætningerne for vores forretning har udviklet sig markant siden det første opkøb for fire år siden. For os har det bl.a. betydet et fornyet behov for rådgivning, viden og netværk. Vi skal f.eks. være skarpe på entrepriseret og på emner, der relaterer sig til EU-lovgivning – f.eks. CSRD-direktivet, der sætter lovkrav til virksomheders arbejde med bæredygtighed og ESG’’.

idverde Danmark starter derfor det nye år ud ved at melde sig under fanerne hos Dansk Industri.

’’Vi ser store muligheder i at være en del af Dansk Industri. Det giver adgang til et nyt niveau af viden, netværk og partnerskaber, som vi glæder os til at deltage aktivt i”, uddyber han.


Stærke rødder i den grønne faglighed 

Størstedelen af idverdes datterselskaber er i dag medlemmer af Dansk Anlægsgartnere, og det kommer ikke til at ændre sig i fremtiden.

”Vi har en stærk grøn faglighed, som bl.a. har grobund i vores samarbejde og historik med Danske Anlægsgartnere. Det giver værdifulde samarbejder, en faglig sparringspartner og en fælles overenskomst for vores mange medarbejdere. Det kommer vores medlemskab af Dansk Industri ikke til at rokke ved. For vores vedkommende supplerer de to organisationer hinanden ganske godt”, pointerer Morten Dohrmann Hansen.

Med over 1.000 ansatte bliver idverde blandt de 200 største virksomheder i Dansk Industris medlemsportefølje. Og for idverde er strategien at vokse sig endnu stærkere de kommende år.

”Vi er nået langt på de knap fire år, idverde har eksisteret i Danmark, men vores ambitioner rækker meget længere. Vi vil være med til at sætte store aftryk på klima- og bæredygtighedsdagsordenen i bygge- og anlægsbranchen. Vores mål er, at naturen skal spille en langt større rolle i fremtidens byer, landskaber og kystområder og i højere grad tænkes ind fra begyndelsen. Som en del af Danske Anlægsgartnere og Dansk Industri får vi mulighed for at spille ind med vores grønne faglighed i et forum som DI Byggeri, hvilket uden tvivl vil give endnu mere momentum til naturens rolle i byggeriets grønne omstilling” afslutter Morten Dohrmann Hansen, CEO i idverde Danmark.

Også Anders Stouge, direktør i DI Byggeri, ser frem til det kommende samarbejde:

”Bygge- og anlægssektoren er inde i en rivende udvikling, hvor lavere klimaaftryk, cirkulær økonomi og biodiversitet står som centrale udfordringer, som vi skal svare på. Det lykkes vi kun med i samarbejder på tværs af værdikæden, og jeg er derfor meget glad for, at idverde nu kommer med i Dansk Industri for at deltage i bygge- og anlægssektorens fælles arbejde for at svare på, hvordan vi bedst muligt lykkes med den grønne omstilling. Jeg ser meget frem til samarbejdet, for kun sammen kan vi indfri potentialet.’’

22.01.2024Idverde Danmark

Sponseret

KRONIK: Naturen har selv løsningerne på vores klimaudfordringer

10.01.2024Idverde Danmark

Sponseret

idverde får nye rødder i Dansk Industri

02.01.2024Idverde Danmark

Sponseret

Kronik: Mere fart på de bæredygtige indkøb

22.11.2023Idverde Danmark

Sponseret

Styrkede erhvervsuddannelser og skole-virksomhedssamarbejde er vejen til grøn omstilling

17.10.2023Idverde Danmark

Sponseret

idverde og OPLAND sætter ’the power of nature’ i fokus på Building Green

12.06.2023Idverde Danmark

Sponseret

Fokus på ’nøjsomhed’ i grøn drift skaber nye samarbejdsformer