Grønne fag blomster

Flere og flere uddannelsesinstitutioner tilbyder nu studier, hvor miljøinteresserede unge kan beskæftige sig med klima. Også på de danske højskoler ses tendensen. Genvind er taget forbi højskolerne Krogerup og Grundtvigs for at møde underviser Jacob Rask og eleverne Linnea Andersen og Anna Katarina Hinge.

Billede: Grundtvigs Højskole..

Det er ikke helt tilfældigt, at fag som ”Jorden Kalder” og ”Gør en Forskel” har fundet vej til kursuskatalogerne på henholdsvis Krogerup Højskole og Grundtvigs Højskole, bekræfter underviser Jacob Rask og eleverne Linnea Andersen og Anna Katarina Hinge. For der er udpræget interesse for klimaet blandt de unge, der kaster sig ud i alt lige fra økolaboratorier, praktisk havebrug og grønt iværksætteri til NGO-arbejde og lokale samarbejder med aktører på klimaområdet.

Motor i den grønne omstilling
For Jacob Rask, der underviser på Krogerup Højskole, er højskolernes rolle i dag ikke meget anderledes end for de godt 200 år siden, hvor ideen om folkehøjskolerne opstod.

De skal gennem frie rammer for undervisning og læring oplyse og klæde de unge mennesker på til de forandringer, omverdenen byder dem:

”På højskolerne skal vi tage vor tids største emner op til debat, og det er klimakrisen. Selvfølgelig skal der være plads til at udfolde sig kreativt, få nye venner og hygge sig, men vi kan og skal mere end det.

Vi skal engagere os i samfundets problemstillinger sammen med de unge og være en motor i den bæredygtige omstilling,” vurderer Jacob Rask.

Ifølge Jacob Rask er blandingen af teori og praksis i højskolernes undervisning fundamentet for handlinger på klimaområdet, hvor de unge lærer, hvordan de tackler og løser konkrete problemstillinger.
Netop den praktiske og aktive tilgang tilslutter Linnea Andersen og Anna Katarina Hinge sig som en af grundene til deres valg af højskole – og så fordi der ikke er tid til at ikke at engagere sig i klimaet.

Anna Katarina Hinge er glad for det praktiske arbejde i faget "Jorden Kalder":

”Jeg har også været ramt af klimaangst, men bare dét at putte planter i jorden, betyder slet ikke noget i det store perspektiv, men for én selv, giver det en tro på, at vi godt kan gøre noget selv.

At man kan lære at dyrke sin eget jord, have sin egen have og måske endda være selvforsynende.”

Også Linnea Andersen sætter pris på den praktiske tilgang på sin højskole: ”Mine Små Grønne Skridt er et fagligt initiativ, som skal inddrage og samle de lokale borgere i Hillerød omkring bæredygtige hverdagstips.

Der blev lavet en udstilling, hvor forskellige almindelige borgere delte deres måder at være bæredygtige på – og det skulle fungere som inspiration til andre. Mine Små Grønne Skridt blev efter udstilling til en FB side, hvor almindelige borgere opfordres til at dele deres grønne tips.”

Fællesskabets styrke i klimakampen
Både Linnea Andersen og Anna Katarina Hinges valg af højskolefag er drevet af et ønske om at blive klogere på de klimamæssige forandringer, verden står overfor, og være med til at påvirke omgivelserne i en grønnere retning.

Ifølge dem begge ændrer vi ikke noget egenhændigt, men vi skal stå sammen i et fællesskab – en bevægelse af unge, der kræver en ny retning for klimaet.

”Jeg er udmærket klar over, at de ting, jeg laver, ikke gør den store forskel. Men det handler om den kollektive ændring, som jeg kan være med til at påvirke omkring mig i mit eget netværk.

De ældre generationer mærker måske kun varmere sommermåneder og oversvømmelser af deres sommerhuse. Der vil ske langt værre ting for vores generation, så det har stor signalværdi,” konstaterer Linnea Andersen.

Anna Katarina Hinge pointerer, at de unge i højere grad er omstillingsparate som befolkningsgruppe, når det kommer til at ændre deres vaner og skabe en ny og mere klimavenlig levevis:
”Vi er ikke lige så vant til de voksnes indlærte måde at leve på, og jeg forstår også, det er svært at omlægge ens livstil. Selv de helt små ting, som fx at spise kød hver dag.

Men vi unge har hørt om klimaforandringer hele vores liv, så vi er mere villige til at gå på kompromis med hverdagsluksus, rejser og andre store klimasyndere.”

Anna Katarina Hinges klimaengagement skinner tydeligt igennem i hendes livsstil og fremtidsplaner: "Klimaet er noget, jeg tænker over hver dag.

Jeg prøver kun at købe brugt, jeg er blevet vegetar og tager toget på sommerferie. Jeg har også planer om at uddanne mig inden for klimaet, og helt generelt kan jeg ikke forestille mig at handle anderledes, fordi klimaet er så presserende et problem. Vi har ganske enkelt ingen tid at spilde."

De unge får "klimaaben"
Som underviser i ”Jorden Kalder”, ser Jacob Rask dagligt, hvordan Danmarks unge flittigt og initiativrigt arbejder med klimamæssige problemstillinger.

Men han finder det også en smule urimeligt, at det er de unge, der står med ansvaret for de problemer, som tidligere generationer har skabt.

”De unge gør det, alle andre også skal. Ideen om, at de unge skal løse alle klimaproblemerne, er uansvarlig. Det er jo de gamle, der har magten, sidder på alle bestyrelsesposter, som ministre osv.

At politikere overhovedet bliver bedt om at tage stilling til klimakrisen, skyldes unge som Gretha Thunberg eller Den Grønne Studenterbevægelse, som insisterer på at råbe de voksne op.

De unges styrke er, at de har alt at vinde og alt at tabe,” afslutter Jacob Rask.

15.05.2023Vestforbrænding

Sponseret

Vi er nomineret til DAFs verdensmålspris

16.12.2022Vestforbrænding

Sponseret

Fra madaffald til biogas

27.08.2022Vestforbrænding

Sponseret

Vestforbrænding indsamler rekordstor mængde madaffald

25.01.2022Vestforbrænding

Sponseret

Fremtiden er grøn - og belagt med genbrug

31.10.2021Vestforbrænding

Sponseret

Grøn fjernvarme til flere i Lyngby

03.06.2021Vestforbrænding

Sponseret

Håndtér dine brugte mundbind rigtigt