Grønne organisationer sætter Lars Løkke under pres inden klimaudspil
På dagen for Folketingets åbning lagde en stribe grønne organisationer i Berlingske et massivt pres på statsministeren for at levere i den klimaplan, som regeringen er på vej med.
Flere organisationer lægger pres på Lars Løkke (V) og resten af Folketingets medlemmer, forud for at regeringen inden længe vil præsentere sit nye klimaudspil. Arkivfoto..
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Folketingets åbningstale tirsdag løftede den første flig af regeringens kommende klimaudspil ved at fortælle, at regeringen fra 2030 vil lukke for salget af nye benzin- og dieselbiler, skete det efter, at han tidligere samme dag var vågnet til et opråb i Berlingske fra en række toneangivende klimaorganisationer.
Deres budskab er, at sandet i timeglasset er tæt på at rinde ud, hvis vi i fremtiden selv skal være herre over klodens klima, og derfor mener de, der behov for en indsats fra de danske politikere i et helt andet gear end i dag.
Læs også: Klimaudspil: Der skal deadline på udfasning af benzin- og dieselbiler
”Vi kan umuligt udskyde handlingen længere, og derfor er det vel nok den vigtigste indsats nogensinde for politikerne”, siger Maria Reumert Gjerding, der som folketingsmedlem var miljø- og landbrugsrådgiver for Enhedslisten, før hun blev valgt som præsident for Danmarks Naturfredningsforenings i foråret, til Berlingske.
Hun pegede allerede inden statsministerens tale på investeringer i elbiler som et vigtigt fokuspunkt for indsatsen i de kommende år, hvis vi skal holde os under den halvanden graders temperaturstigning, som Paris-aftalen fokuserer på.
”Folk vil gerne investere i den grønne omstilling, men man vil ikke være idiot. Hvis vi skal investere i en elbil, skal der eksempelvis være en ordentlig infrastruktur, så man ikke pludselig holder mellem Randers og Aalborg og er gået i stå”, siger Maria Reumert Gjerding.
Connie Hedegaards tre bud på, hvad klimaplanen bør indeholde:
1. Økonomi: Overordnet skal man beskatte på en ny måde, så man beskatter grønne tiltag mindre, mens tiltag, der trækker i en mindre grøn retning, skal beskattes hårdere. "Der skal være en større tilskyndelse til at vælge den grønne løsning, og så skal det koste noget at forurene og sløse med ressourcerne. Man bør beskatte mere af det, man ikke vil have, og mindre af det, man gerne vil have. F.eks. kan man gøre det mere attraktivt at fravælge plastic som emballage ved at ændre afgiftssystemet", siger Connie Hedegaard.
2. Transportsektoren: Afgifterne skal omlægges, så det bliver billigere at købe grønne biler – og den kollektive trafik skal være mere klimavenlig. Og så skal regeringen turde sætte nogle klare mål. "Regeringen bliver nødt til at tage nogle reelle skridt på transportområdet. Der ligger en meget stor opgave, og den er ikke let, men det skal en klimaplan løse. Man bør finde en model for afgifterne, så det bliver billigere at købe elbiler", mener Connie Hedegaard.
3. Den offentlige sektor: Krav til det offentlige om at tænke mere grønt og klimavenligt i forbindelse med indkøb. "Når der skal indkøbes f.eks. varevogne eller andre biler i kommunerne, skal det være grønt", siger Connie Hedegaard.
Kilde: Berlingske
WWF Verdensnaturfonden lægger sig på samme linje og peger til Berlingske først og fremmest på transportsektoren samt landbruget som områder, hvor ambitionerne skal hæves.
”Dér er vi ikke fremme i bussen på samme måde, som vi er på energi”, siger Hanne Jersild, seniorrådgiver på klima- og energiområdet i WWF Verdensnaturfonden, til Berlingske og understreger:
”Det er nu, der skal handles. Det er helt enormt vigtigt, at det bliver et ambitiøst klimaudspil, for det er en brændende platform.”
Privatbiler står ifølge opgørelser for udledning af syv millioner ton CO2 om året, hvilket er 19 procent af det samlede udslip i Danmark.
Behov for bred aftale i Folketinget
Det er dog ikke nok kun at fokusere på transportsektoren, hvis målene i Paris-aftalen skal nås. Derfor er det også vigtigt, at Folketingets partier er klar til at samarbejde om de nye tiltag, lyder det fra bestyrelsesformand for klimatænketanken Concito Connie Hedegaard til Berlingske:
”Vi har været dygtige til at lave tiltag på energiområdet, men nu kommer vi til nogle af de sektorer, der er tættere på borgerne – landbrug, transport og adfærd. Og det kræver politisk lederskab. Det er ikke nemt, men det ville virkelig være stærkt, hvis regeringen spiller markant og ambitiøst ud i sin klimaplan og forhåbentligt lander en bred aftale i Folketinget”.
Connie Hedegaard har som konservativ politiker en fortid som mangeårig klima- og energiminister, ligesom hun var EU's klimakommissær fra 2010 til 2014.
Hun mener at se klare tegn på, at danskerne er parate til at gøre en ekstra indsats for klimaet, og nu er det op til politikerne at træde i karakter.
”Politikerne har ansvaret for at sætte de overordnede rammer, men vi har alle sammen et ansvar. Der er rigtigt mange kommuner, virksomheder og borgere, der gerne vil den grønne omstilling – men den samlede plan mangler. Den skal regeringen komme med”, siger Connie Hedegaard.
En meningsmåling foretaget af Kantar Gallup for Berlingske viste i sommer, at hver tredje adspurgte dansker – 34 procent – udpeger miljø- og klimapolitik som et af de tre vigtigste politiske emner, en regering skal håndtere efter folketingsvalget. Til sammenligning var det blot 22 procent af de adspurgte, der i en lignende måling i september 2016 havde samme syn på vigtigheden af klima- og miljøområdet.
Omstillingen kommer til at koste penge
På trods af at statsministeren i sin tale fokuserede på vigtigheden af at håndtere klimaudfordringerne, kom han ikke nærmere ind på, hvad klimaudspillet - der forventes at blive præsenteret i næste uge – yderligere kommer til at indeholde af tiltag, eller hvordan planen skal finansieres.
”Klimaplanen skal i høj grad anvise en vej til en mærkbar forøgelse af tempoet i den grønne omstilling. Vi skal op i et noget andet gear for at nå målsætningerne”, lyder det fra Peter Birch Sørensen fra Klimarådet, der er et uafhængigt råd af eksperter, som rådgiver den danske regering om klimapolitik:
Peter Birch Sørensens tre bud på, hvad klimaplanen bør indeholde:
1. Rettigheder: Vi skal koncentrere os om at reducere udledning fra Danmark frem for at købe udledningsrettigheder i udlandet.
2. Transportsektoren: Der skal gang i omstillingen på transportområdet, og det mest oplagte redskab er at fremme elbiler. Klimarådet anbefaler et stop for salg af benzin- og dieseldrevne biler i 2030.
3. Landbruget: Overblik over de forskellige udledningskilder samt klimaregnskab for den enkelte landbrugsdrift.
Kilde: Berlingske
”Det er op til politikerne at vælge virkemidler, men hvis det skal rykke noget, kræver det formentligt en kombination af afgifter, tilskud og direkte påbud”, siger han til Berlingske.
På den baggrund mener Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver hos Greenpeace, at politikerne må afsætte de nødvendige penge til opgaven og ikke lade sig begrænse.
”Det kan ikke nytte noget at sige, at man har en pose penge, og så må vi se, hvor langt vi kommer for den. Regeringen er nødt til at opstille nogle mål, vi skal opfylde, og så må det laves så omkostningseffektivt som muligt. Det koster penge på den korte bane at sikre, at Danmark leverer det, som vi med rette skal levere for at redde verden fra klimakaos", siger han.
Læs også: Miljøeksperter i opråb til regeringen: Forkert omregningspris sænker grønne investeringer
Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ønsker heller ikke overfor Berlingske at kommentere konkrete elementer i en kommende klimaplan, men medgiver, at det er "en af de absolut vigtigste diskussioner, vi har."
"Der er brug for en indsats, men der er også brug for en realistisk og realiserbar indsats. Der er ikke noget lettere i en klimadiskussion end at komme med den ene høje målsætning efter den anden, men vi skal kunne finansiere de ting, vi foreslår", siger han.
- JMA
