Gratis vejrdata kan hjælpe virksomheder i kampen mod klimaforandringerne
Regeringen vil bruge over 80 mio. kr. på at give alle og enhver fri adgang til enorme mængder af vejrdata fra DMI’s digitale arkiver. Frigivelsen vil give store finansielle gevinster og hjælpe med at adressere klimaforandringerne, lyder det.
Gratis vejrdata kan give danske borgere og virksomheder bedre muligheder for selv at håndtere klimaforandringerne..
Som dansker er vejret som bekendt en evig kilde til debat og udfordringer, hvad enten det drejer sig om kolde somre, våde vintre eller hårde efterårsstorme. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har traditionelt været hovedkilden til viden om det danske vejr, og det er blevet til lidt af en database siden organisationen blev startet i 1872.
Læs også: Investorer: Virksomheder bør oplyse, hvad klimaforandringer kan koste dem
Den vidensbank vil regeringen nu gøre lettere tilgængelig for alle interesserede. I dag betaler virksomheder, erhvervsdrivende og andre, der har brug for vejrdata, således store summer for at få adgang til den omfattende viden om vejr, klima og hav, men det skal fremover være gratis.
I sit udspil ”Strategi for Danmarks digitale vækst” vil regeringen derfor afsætte 82 mio. kr. til, at alle kvit og frit kan få adgang til DMI’s værdifulde data, og selv lade sig inspirere og finde ud af, hvordan den megen viden kan bruges.
Det vil medføre gevinster for eksempelvis entreprenøren, der kan planlægge arbejdet efter vejr, vind og klima, eller landmanden, der kan høste på det helt rigtige tidspunkt. Og den frie adgang kan hjælpe alle med at adressere konsekvenserne af den globale opvarmning.
”DMI har en skattekiste af værdifulde data om klima og vejr, som kan være altafgørende for landmanden, kommunen, iværksættere og store virksomheder, hvor vejret har vital betydning. Den skattekiste åbner vi nu. Klimaudfordringerne og ekstreme vejrfænomener er en af vores tids største udfordringer, der berører os alle. Hvis vi skal løse klimaudfordringerne, så skal vi stille data om klimaet og vejret til rådighed, så alle tilpasse sig og udvikle nye klimaløsninger”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en pressemeddelelse.
Vi kan udnytte data endnu bedre
Både ministeren og fagfolk er enige om, at de frie data rummer store muligheder. Eksempelvis har Deloitte i 2016 vurderet, at gratis meteorologiske data alene i el-, fjernvarme- og landbrugssektorerne har et uforløst effektiviseringspotentiale på op mod 135 millioner kroner årligt.
Også for større og mindre virksomheder i andre brancher vil der være gevinster at hente, vurderer Janus Sandsgaard, der er fagchef for IT og Digitalisering i Dansk Erhverv.
”Vi kan træffe meget mere begavede beslutninger både som samfund og enkelte individer”, siger han til DR og kalder frigivelsen af data for en rigtig god nyhed og en guldgrube for de brancher, der er skarpe på data.
Den holdning deler direktør i databehandlingvirksomheden Geomatic, Martin Glarvig, enig i. Han peger på, at vi generelt bør blive bedre til at udnytte den data, vi har adgang til i Danmark.
”Danmark er et af verdens mest gennemregistrerede lande, og vi skal passe på med ikke at holde på dem. Data, der ikke bliver brugt, mister sin værdi, især når vi er oppe imod store selskaber på verdensplan, der er i gang med at sælge data for næsen af DMI og den danske stat”, siger Martin Glarvig til DR.
De mange vejrdata skal frigives i etaper frem mod 2023. Illustration: DMI/Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Gevinster andre steder
Lande som Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Holland og Tyskland har allerede gjort deres meteorologiske data frit tilgængelige, og her viser erfaringerne det potentiale, regeringen og DMI også håber vil blive indfriet i Danmark.
”Vi har set i andre lande, der allerede har gjort de meteorologiske data gratis, hvor kæmpestor interessen er. Meteorologiske data har potentiale til at skabe betydelig effektivitet og vækst. Derfor er det også en utrolig vigtig beslutning, at DMI nu kan arbejde med fri og let adgang til data om vejr, klima og hav. Det giver DMI mulighed for at hjælpe en lang række brancher med at udvikle nye innovative løsninger, som i sidste ende kommer alle danskere til glæde”, siger direktør for DMI, Marianne Thyrring.
Læs også: Carlsbergs strategi: Et produkt af data og samarbejde
Grundet den forventet massive interesse er planen at frigive data i etaper fra efteråret 2019 frem til 2023. Første skridt bliver rå observationsdata i anden halvdel af 2019, og derefter andre typer, ligesom man vil sikre at de frigivne data har den rette kvalitet og kan anvendes af alle borgere og virksomheder via en lettilgængelig portal.
-AK
