Grundfos ser store muligheder i Jordan

Grundfos ser store muligheder i samarbejde med NGO’er om udvikling af løsninger til flygtningelejre, der kan få samfundene på fode.

02.06.2016

Sponseret

Felix Bekkersgaard Stark, Dansk Industri

Kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted, Grundfos, tager sine erfaringer fra turen til Jordan med tilbage til koncernen, så der kan træffes beslutning om tiltag, der kan give værdi til udviklingen i Jordan.

13 virksomheder, to universiteter, Udenrigsministeriet og en NGO rejser i disse dage Jordan tyndt for at se på mulighederne for, at virksomhederne kan levere løsninger til flygtningelejre, nystartede bysamfund og Jordan i det hele taget.

Blandt deltagerne er Grundfos, som allerede leverer produkter til de jordanske myndigheder og en række af de NGO’er, der står for drift og opstart af flygtningelejrene og de bysamfund, hvor de fleste af de 1,6 mio, syrere, der befinder sig i Jordan, opholder sig.

- Det er en super tur, der giver os et netværk og et særligt indblik i, hvilke udfordringer der skal løses. Det tager jeg med hjem, og så skal vi se på, hvordan vi bedst muligt får udviklet samarbejdet med især NGO’erne, siger kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted, Grundfos.

Læs også: Danske virksomheder kan udvikle fremtidens flygtningelejre

Kræver nyt tankesæt

En af mulighederne for virksomheden er at oprette en taskforce, der skal se på, hvordan der udvikles særskilte produkter. Men især skal der bruges kræfter på at udvikle samarbejdet med NGO’erne.

- Vores produkter er ikke verdens billigste. Til gengæld er de mere langtidsholdbare og kan på andre måder sørge for, at vandforsyningen i områderne bliver mere bæredygtige. Vi vil gerne indgå i samarbejder med NGO’erne, som har viden om, hvad der skal til, så vi i fællesskab kan udvikle de helt rigtige løsninger, siger Kim Nøhr Skibsted.

Han erkender dog, at det er en vanskelig øvelse, da organisationernes økonomi er begrænset, og tankesættet skal udvikles.

- Det kan være svært at vælge den dyre løsning, når man står med et akut problem, og der er ikke særlig meget tradition for den type samarbejder. Men det kan der måske komme. Og det vil være fantastisk, hvis danske virksomheder kan udvikle de løsninger, der kan få samfundene til at blive selvbærende. Hvis det lykkes, har vi gode muligheder for, at de også fremover vil benytte sig af vores produkter, siger Kim Nøhr Skibsted.

Læs også: Afrikansk erhvervsklima markant forbedret

Nye samarbejder opstår

Også i DI mener direktør Thomas Bustrup, at samarbejde mellem erhvervsliv, NGO’er og myndigheder er vejen frem for udviklingslande og konflikthærgede egne.

- Danske virksomheder og det danske civilsamfund har meget at bidrage med. Men det kræver, at alle parter indgår i løsningsorienterede partnerskaber med respekt for værdierne og formålet med de forskellige aktører, siger Thomas Bustrup.

Han mener, at udviklingen går i den rigtige retning.

- NGO’erne har i stigende grad fået øjnene op for værdierne i velfungerende virksomheder. Og den danske kultur med høj grad af tillid mellem parterne giver gode muligheder for, at vi kan gå forrest i udviklingen, siger Thomas Bustrup. 

Læs også: Røde Kors: Profit står ikke i vejen for udvikling

03.12.2024Dansk Industri

Sponseret

Regenerativ turisme: Kan arkitektur hjælpe os gentænke måden, vi rejser på?

09.08.2024Dansk Industri

Sponseret

Den bæredygtige oplevelse hos AKKC: ”Plejer er død”

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.