HOFOR puster nyt liv i ikoniske havvindmøller ud for København

Et pilotprojekt skal med støtte fra Energistyrelsen udvikle en model for, hvordan en dansk havvindmøllepark kan få forlænget sin levetid med op til flere årtier. Genbrug og restaurering er nøgleordene i projektet, hvilket både sparer produktion og materialer.

08.01.2021

CSR.dk

Siden 2001 har de 20 vindmøller, der står i en blød bue på Middelgrunden ud for København, været et grønt vartegn for hovedstaden. Og for besøgende, der er ankommet fra havet eller luften, har de været et udstillingsvindue for dansk vindteknologi.

Møllerne på Middelgrunden er nogle af de første havvindmøller, der blev sat op i danske farvande. Derfor er de også nogle af de første, der nærmer sig sin udløbsdato. Nu har HOFOR imidlertid søsat et projekt, der skal sikre, at de også bliver de første danske havvindmøller, der får en livsforlængende behandling.

“Vindmøllerne på Middelgrunden har i næsten 20 år været en påmindelse om, hvad vi gør for at mindske vores påvirkning af miljø og klima. Derfor er jeg glad for, at HOFOR arbejder på at sikre, at møllerne i mange flere år kan fortsætte med at levere CO2-neutral strøm til hovedstaden og være et symbol for København og for den grønne omstilling i Danmark. Vi har tårnhøje ambitioner for vindenergi i København – og er langt fremme i planlægningen af yderligere to havvindmølleparker i Øresund,” siger Københavns overborgmester, Lars Weiss, og tilføjer:

“Jeg håber, at erfaringerne med genanvendelse og levetidsforlængelse fra dette projekt også kan komme i spil i andre vindmølleparker, så de kan holde længe og medvirke til at begrænse vores CO2-aftryk.”

Bidrager til endnu lavere CO2-udledning
I første omgang er det én af vindmøllerne, der bliver udpeget som pilotprojekt. Men hvis det går godt, er det meningen, at den samme model skal anvendes på i hvert fald de 10 af vindmøllerne, som HOFOR ejer. Andre vindmølleparker kan også tænkes at få gavn af erfaringerne. Mest oplagt er dog, at Middelgrundens Vindmøllelaugs 10 vindmøller bliver tænkt med, hvis pilotprojektet falder positivt ud.

Læs også: Vedvarende energi vinder frem trods af corona

Pilotprojektet er så relevant og nyskabende, at Energistyrelsen har valgt at bidrage økonomisk med midler til restaureringen fra EUDP – det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram.

Det glæder Jan Kauffmann, direktør for økonomi og forretning i HOFOR, at der er kommet tilsagn om økonomisk støtte fra Energistyrelsen, og at pilotprojektet nu er skudt i gang.

“Danmark satser i stigende grad på havvindmølleparker. Men vi ved, at de har en begrænset levetid på cirka 25-30 år. Hvis vi kan udvikle en god model for, hvordan havvindmøller kan få forlænget, måske endda fordoblet, deres levetid, vil det virkelig været et godt bidrag til den grønne omstilling. Den CO2, der bliver udledt i forbindelse med vindmøller, bliver jo udledt i forbindelse med, at de bliver fremstillet og opført. Så ved at genbruge og restaurere kan vi bringe CO2-udledningen fra havvindmøller endnu længere ned,” siger Jan Kauffmann.

Læs også: Vedvarende energi vinder frem, imens den sorte energi stadig får milliardstøtte

Genbrug og restaurering af ‘nacelle’
Det er ingeniørvirksomheden R&D, der sammen med HOFOR udvikler og afprøve modellen for restaurering af Middelgrundens havvindmøller.

“Planen er at genbruge så meget som muligt. For eksempel er der formentlig stadig mange gode år i møllernes fundamenter og tårne. Det er primært den såkaldte ‘nacelle’ i toppen, hvor teknikken sidder, og hvorpå vingerne er monteret, der bliver slidt efter et par årtiers funktion i al slags vejr,” forklarer Peter Søgaard Winther, der er områdechef for levetidsforlængelse hos ingeniørfirmaet R&D A/S, og fortsætter:

“Der findes et marked for let brugte naceller i for eksempel Tyskland, og vi vil prøve at finde en brugbar nacelle, som vi kan restaurere og reparere, så den bliver så god som ny.”

HOFOR købte de 10 vindmøller tilbage fra Ørsted i 2018 med det formål at forlænge deres levetid. Købet og restaureringen er et led i HOFORs forpligtelse til at bidrage til, at København kan blive verdens første CO2-neutrale hovedstad allerede i 2025.

- MTN

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering styrker den grønne omstilling og skaber overblik

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

18.05.2026CSR.dk

Ny teknologi: Dansk virksomhed kan omdanne industriens CO2 til kalk

18.05.2026CSR.dk

Ny vidensbank om energi fra Green Power Denmark

CSR.dk

Velkommen til 2050: Industribyen hvor klimakrav er vendt til forretningsmuligheder

CSR.dk

Vi sniger os lige over målstregen på 2030-klimamålet

Dansk Retursystem

Sponseret

EU's krav om flere genbrugsflasker hjælper ikke klimaet

Elis Danmark A/S

Sponseret

Bæredygtighedsredegørelse 2025: Stabilt ressourceforbrug og positiv fremgang i cirkulære løsninger

CSR.dk

Halvdelen af danskerne kan mærke tabet af natur

Schneider Electric

Sponseret

Hvor hurtigt kan dansk industri rykke digitalt lige nu?

Comwell Hotels

Sponseret

Comwell og Coor Danmark sætter fokus på det grønne valg på Madens Folkemøde 2026

CSR.dk

Sidste nyt om EU's afskovningsforordning

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
TANIA ELLIS - The Social Business Company
Konference
Miniconference: Ethical AI & Digital Sustainability

How can businesses create digital value and impact – responsibly and sustainably?

Dato

22.05.2026

Tid

09:00

Sted

Etisk Handel Danmark (Overgaden Oven Vandet 10, 1415 København K)

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO 9001:2015 Foundation Training

The purpose of the course is to provide participants with a basic knowledge of quality management systems and the requirements of the ISO 9001 standard.

Dato

26.05.2026

Sted

Odense

Aros Business Academy
Kursus
Bæredygtighed & ESG – stå stærkere og skab større værdi!

Kom godt i gang med jeres bæredygtige transformation! På dette lynkursus lærer du, hvad bæredygtig omstilling betyder for din branche og organisation, og hvordan I kan tænke bæredygtighed ind i jeres strategier og mål – og samtidig styrke forretningen!

Dato

26.05.2026

Tid

09:00

Sted

Kuglegårdsvej 2, 1. sal, 1434 København

Aros Business Academy
Kursus
Den Intensive Projektlederuddannelse (DIPLU)

Bliv projektleder på 6 intensive dage! Vi har skruet et program sammen, hvor du får alle værktøjerne til at STYRE og LEDE dine projekter sikkert i mål. Projektlederuddannelsen består af 3 moduler og vil komme både dig, dit team og din arbejdsgiver til gavn

Dato

26.05.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Dansk Standard
Kursus
Miljøledelse: Brush-Up på standarden ISO 14001:2026

Få en gennemgang af ISO 14001 miljøledelsesstandarden med fokus på opdateringen i 2026 – kurset er perfekt for dig der har forhåndskendskab til standarden og har arbejdet med miljøledelse i praksis og som gerne vil have denne viden genopfrisket.

Dato

26.05.2026

Tid

09:00

Sted

Nordhavn, København

Dansk Standard
Kursus
Risikoledelse i praksis - med afsæt i ISO 31000 – diplomkursus

På dette 2-dages diplomkursus får du en introduktion til ISO 31000 Risikoledelse – Vejledning samt andre relevante risikostandarder og et solidt fagligt grundlag for at arbejde systematisk og praksisnært med risikoledelse i din organisation.

Dato

27.05.2026

Sted

Kosmopol, København K