Hverken undervisere eller lærlinge har nok viden om bæredygtigt byggeri

Mange undervisere har ikke den nødvendige viden til at drive lærlingene i retning af et mere bæredygtigt og grønt uddannelsesforløb. Derfor anbefales det i en rapport, at underviserne skal opkvalificeres.

Allerede i introduktionen til tømreruddannelsen skal lærlingene påbegynde udviklingen af et grundlæggende mindset om bæredygtighed. Foto: Herningsholm Erhvervsskole..

24.02.2023

CSR.dk

Allerede i introduktionen til tømreruddannelsen skal lærlingene påbegynde udviklingen af et grundlæggende mindset om bæredygtighed, hvis de skal kunne møde fremtidens krav om dokumentation af byggeprocesser, nye byggemetoder og LCA-analyser, der alle driver mere og mere i en bæredygtig retning.

Sådan lyder anbefalingen i en rapport, som Rambøll har udarbejdet for Byggeriets Uddannelser.

Læs også: Rådgiver for byggeriet satser stort på samlet grøn enhed

Her fremføres det blandt andet, at et ’grønt mindset’ vil være afgørende for at give lærlingene en grundlæggende forståelse for, hvad bæredygtighed er, og hvordan man kan tænke det ind i træfagets forskellige områder.

”Analysen er et godt afsæt for at få fornyet tømreruddannelsen, så lærlinge og svende fremover kan bidrage til den grønne omstilling. Jeg har en forventning om, at vi kommer til at ændre en del på uddannelsen, og at vi eventuelt får brug for mere uddannelsestid, hvis vi skal sikre, at der fremover både kan bygges med de nuværende og de nye bæredygtige materialer og metoder,” siger Morten Lehmann, uddannelseskonsulent i 3F og næstformand i Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse.

Afgørende for udviklingen af det grønne mindset er – udover indførsel af en bæredygtig svendeprøve, styrket praksisfokus på bæredygtighed og udvikling af undervisningsmaterialer – at underviserne på erhvervsskolerne er stærke ud i bæredygtighed, lyder det i rapporten.

Rapporten udpeger altså undervisernes rolle – sammen med indholdet i undervisningen – som den mest afgørende faktor for at styrke kvaliteten af undervisningen i relation til bæredygtighed.

Læs også: Ni bygherrer vil skrive danmarkshistorie med nye boligbyggerier

”Vi ved, at mange af underviserne er interesseret i at lære mere om bæredygtighed. Vi lægger op til, at når vi indfører elementer af bæredygtighed i undervisningen, så vil det jo indebære en opkvalificering af underviserne. Det er dernæst op til skolerne at vurdere, hvilke tiltag der skal iværksættes for, at dette kan udføres i praksis,” siger Ole Gregersen, tømrermester og formand for Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse.

- HCL

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

ESG i forsyningskæden: Sådan gentænker du risikostyring i en verden i forandring

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

05.12.2025CSR.dk

Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst

05.12.2025CSR.dk

IEA: De næste år bliver afgørende for verdens energifremtid

04.12.2025Dansk Standard

Sponseret

ISO 14001:2026 på vej: Nye dokumentationskrav og integrering af klima og biodiversitet

04.12.2025CSR.dk

Tre vigtige nøgletal: Så langt er Danmark fra sine egne klimamål

04.12.2025CSR.dk

Ny investeringsfond vil redde udpint landbrugsjord

03.12.2025Dansk Standard

Sponseret

Forslaget til ISO 9001 oversat til dansk

03.12.2025CSR.dk

Tobaksindustrien har solidt fodfæste i dansk politik, viser ny opgørelse

02.12.2025CSR.dk

Grønne løsninger i fællesskab: Kommuner og erhvervsliv skubber omstillingen frem lokalt

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle