Hvordan går man forrest i kampen mod klimakrisen?
Som optakt til dette års CSR konference har vi bedt Bo Øksnebjerg, Generalsekretær i WWF Danmark svare på tre spørgsmål, der kan gøre os klogere på, hvordan man som virksomhed kan gå forrest i klimakampen ved hjælp af SBTs (science-based targets).
Vi har fået en regering, der har erklæret at ville gå forrest i kampen mod klimakrisen. Ambitionerne på klimaområdet skal hæves, og regeringen vil indføre en klimalov med bindende mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Dansk erhvervsliv spiller en afgørende rolle - dels ved at følge trop med ambitiøse reduktionsmål, i at sætte handling bag disse og i at levere klimavenlige løsninger, der kan realisere reduktionerne.
På årets CSR-konference på Børsen d. 31. oktober, stiller vi skarpt på de ambitiøse målsætninger og vi har Bo Øksnebjerg, Generalsekretær i WWF Danmark med i debatten. Som optakt til konferencen har vi bedt ham svare på tre spørgsmål, der kan gøres os klogere på hvordan man som virksomhed kan gå forrest i klimakampen ved hjælp af SBTs.
Hvis en virksomhed ønsker at sætte et ambitiøst klimamål, hvad er så fordelen ved at gå efter et science-based target (SBT)?
Fordelen ved SBT er, at den enkelte virksomheds klimindsats bliver baseret på, hvad videnskaben anbefaler ift. at bidrage til Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Faktisk har organisationerne bag SBT netop selv opjusteret metoden, så virksomhedernes mål nu bliver defineret ift. de 1,5 grader frem for blot ’well below 2 degrees’, som ellers er målet i mange andre initiativer. De har altså opjusteret ambitionerne, hvilket selvsagt har en afsmittende effekt på virksomhedernes mål.
Det giver samtidig god forretningsmæssig mening at sætte et SBT. Seks ud af ti virksomheder fortæller fx, at deres SBT driver innovation internt i virksomheden fra dag ét.
Hvor mange danske virksomheder har allerede forpligtet sig til SBT, og kan du give et par eksempler på de målsætninger der er sat?
I Danmark har 15 virksomheder tilsluttet sig SBT. På verdensplan drejer det sig om 671 virksomheder, herunder 100 fra Forbes Fortune 500-liste. Det er også et rigtig vigtigt signal, at store investorer som Pension Danmark og MP Pension har tilsluttet sig SBT.
Herhjemme var Novo Nordisk den første virksomhed der forpligtede sig til SBT. De har forpligtet sig til både at reducere drivhusgasudledninger fra deres direkte aktiviteter (scope 1) og udslip fra deres energiforbrug (scope 2) med 100 pct. inden 2030 fra et basisår i 2018. Samtidig har de forpligtet sig til, at deres vigtigste leverandører, som står for to tredjedele af deres scope 3 udledninger, vil have målsætninger for udledninger i 2030.
Hvordan mener du, at vi bedst sikrer os at både store virksomheder og SMV’er tager klimaagendaen til sig og sætter ambitiøse klimamål?
Først og fremmest ved vi, at et SBT driver virksomhedens interne innovation, og så melder virksomhederne også tilbage om øget investortillid og brandværdi. Så helt basalt set, giver det god forretningsmæssig mening, at virksomheden sætter mål for en klimaindsats og dermed bidrager til Paris-aftalens 1,5 graders-mål.
Derudover er det afgørende, at finanssektoren får sat ordentligt gang i de økonomiske incitamenter for den grønne omstilling ved, at de sender flere investeringskroner og lån til virksomheder med klimamål. Og i relation dertil er det vigtigt at fremskynde regulering, der netop giver fordele til ambitiøse grønne virksomheder. Det vil samtidig afstedkomme, at både store virksomheder og SMV’er får identificeret den potentielle drivhusgasreduktion i hele deres værdikæde, hvilket er helt nødvendigt. Især de store virksomheder har et særligt ansvar fordi de, med deres mange leverandører og kunder, står for et større samlet udslip. Særligt nu, hvor det er kommet frem, at udslippet fra de 95 danske virksomheder med størst drivhusgasudledning, som står for godt halvdelen af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser, er steget markant de seneste fem år.
Det er helt afgørende for Danmarks grønne omstilling, at de store udledere sætter ambitiøse klimamål og konkret handling bag dem, og her tilbyder SBT en rigtig hensigtsmæssig metode til den omstilling.
Du kan høre mere om hvordan danske virksomheder kan gå forrest i klimakampen i breakout-sessionen ’Sæt ambitiøse klimamålsætninger – og handling bag ord og måltal’ under årets CSR konference , hvor vi har bedt Sara Krüger Falk, direktør i Global Compact Network Denmark om at facilitere diskussionen. Mød også Katherine Richardson, Professor og leder af Sustainability Science Center, Københavns Universitet, Kim Hellstrøm, Strategy lead, Climate & Water, H&M Group, Peter Damgaard Jensen, Adm. direktør, PKA og Uffe Kåre Rasmussen, Sen. Director, Chief Compliance Officer, Lundbeck.
Konferencen #CSRdag2019 finder sted d. 31. oktober på Børsen i København og afholdes for 6. år i træk i samarbejde mellem Dansk Erhverv, FSR – danske revisorer og Erhvervsstyrelsen. Konferencen er fuldt booket, men det er muligt at skrive sig på venteliste. Se programmet på Dansk Erhvervs hjemmeside.
