Indisk-norsk elbil klar om to år
Indiske Tata Motors og norske Miljøbil Grenland går sammen om at lave en elektrisk version af Tatas model Indica....
Indiske Tata Motors og norske Miljøbil Grenland går sammen om at lave en elektrisk version af Tatas model Indica. Bilen, der har en rækkevidde på 200 kilometer, er klar til salg på det norske marked om to år. Bilen er en ombygning af Tatas model Indica og får en tophastighed på 110 km/t og en prisseddel på omkring 225.500 danske kroner. Batterierne bliver litium-ion og kommer til at veje omkring 220 kilogram af bilens 950 kilogram. Batterierne får plads under bilens bagsæde, og en opladning vil tage syv til otte timer fra tom til fuld. Fra 2010 - når selskabet har bygget en batterifabrik i Norge - vil der blive produceret omkring 3000 biler om året. Når bilen står klar, vil den blive solgt i Norge og senere blive tilgængelig i resten af Skandinavien. Og med fem års garanti på batterierne kan Indica blive en mulig konkurrent til de benzindrevne køretøjer, mener folkene bag.
www.miljohorisont.dk/transport