Ingen modstand mod bæredygtighed i virksomhederne

CSR-konferencen 2020 var som så mange events blevet til en virtuel affære, da den løb af stablen om eftermiddagen d. 26. oktober. Så der var 10-20 personer i salen og op mod 500 var logget på fra skrive- og spiseborde i hele landet.

Konferencens hovedspørgsmål var, hvordan man kan blive den bedste til bæredygtighed og ansvarlighed - også i en ekstraordinær tid?  Det virkede dog ikke som om, det ekstraordinære, dvs. coronakrisen, havde haft den frygtede afmatningseffekt i virksomhedernes indsats for bæredygtighed. 

Læs også: Best in class: Arla, Mærsk og Ørsted vinder CSR Prisen     

"De her valg er jo ikke sæsonbetingede. Når man har sat en agenda og driver en transformation, så kører den jo videre. Det er lange seje træk," sagde Lars Fruergaard Jørgensen, som er CEO i Novo Nordisk, og det kunne Jens Bjørn Andersen, som er CEO i DSV Panalpina kun være enig i: 

"I marts/april var klima måske ikke der, vi fokuserede mest, men der var meget, som allerede var sat i gang, og det kørte jo videre. Der er ikke noget alternativ til denne dagsorden. Og samtidig kommer løsningerne hurtigere end vi havde regnet med," sagde han og fortalte, at det slet ikke er umuligt, at der vil være CO2-neutralt brændstof i lastbiler allerede om 2-3 år i Danmark. 

Hold trit med forventningerne
For at diskutere hvordan man bliver best in class på bæredygtighed, fik konferencen input fra Corporate Knights, som de seneste 10 år har udgivet en liste med verdens 100 mest bæredygtige virksomheder, og World Benchmarking Alliance, som udvikler metoder til at sammenligne virksomheders indsats i forhold til verdensmålene. 

Corporate Knigts uddeler hvert år titlen som Verdens Mest Bæredygtige Virksomhed, og den er i de seneste to år gået til en dansk virksomhed, nemlig Chr. Hansen i 2019 og Ørsted i 2020. Toby Heaps, som er Corporate Knights CEO, forklarede konferencen at oddsene for at det ville ske er 1 til 40.000. Chri. Hansen er desuden stadig nummer to på listen og i top 10 finder man desuden Novozymes. 

Hvad skal virksomhederne så gøre, for at holde sig på toppen af den slags lister og altså være "best in class"? 

"Man må aldrig blive tilfreds og tilbagelænet. Den eneste måde danske virksomheder kan forblive i front, er ved at leve op til samfundets forventninger, og de vokser markant i disse år. Man må være opmærksom på forventningerne og tilpasse sin forretning så den er på linje med disse," sagde Gerhard Haverkamp som leder World Benchmarking Alliance.

Det indebærer bl.a. også, at man ikke spørger sig selv, om man gør det bedre end de andre, som det har været tilfældet indtil nu, men om man i absolutte termer gør nok. Det sidste er ved at være muligt, fordi der er ganske meget arbejde i gang med at etablere kriterier, man kan måle sin indsats op i mod, med science based targets for CO2 som det fremmeste eksempel.

Hvor kan vi blive bedre?
Et andet forslag til, hvordan man kan udfordre sig selv og sin indsats, kunne i følge professor Kathrine Richardsson fra Københavns Universitet være, at når virksomheder vælger, hvilke verdensmål eller emner de vil arbejde med, så skal de både finde nogle, de har eller kan have stor positiv indvirkning på, og nogle andre, som de i dag er "rigtigt dårlige til". 

"Der er helt sikkert ting, vi kan og skal gøre bedre i DSV," sagde Jens Bjørn Andersen til professorens udelte begejstring. "Vi kan f.eks. se at 95 procent af den impact vi har ift. CO2 ligger i scope 3 (som dækker værdikæden, red.). Så vi skal i gang med at arbejde med leverandørerne," fortsatte han. 

Og så - helt uden at underkende hvor akut og alvorligt problemet er - så kan det være, vi snart er klar til at tale om noget mere end klima. 

"Klima forsvinder selvfølgelig ikke fra debatten, men der er andre utrolig vigtige emner som arbejdssikkerhed og anti-korruption og meget andet, som vi også skal kunne måle på og komme videre med," sagde Jens Bjørn Andersen, mens Kathrine Richardson kun havde et ord - som hun dog gentog flere gange: "Biodiversitet! Biodiversitet! Biodiversitet!" kom det fra hendes skærm. 

"Jeg tror, det kommer nede fra, og at fremtidens medarbejdere og forbrugere kræver det her. Måske er inklusion og diversitet et af de næste store emner, bl.a. på grund af den sexisme-debat vi har i øjeblikket. Der er nok mange i min generation, som først er ved at forstå hvor stort og hvor grundlæggende det er - modsat de unge, som har nogle meget klare og skarpe holdninger til mange af de her emner, som vi andre heller må se at få sat os ind i og forstå," sagde Lars Fruergaard Jørgensen. 

Nu skal det bare gøres
Thomas Woldbye, CEO i Københavns Lufthavne ville gerne gå skridtet videre: 

"Hvor man for to-tre år siden talte om, hvor stort presset for omstilling og ansvar egentlig var og hvor det kom fra, så er den diskussion nu helt overstået hos os. Vores medarbejdere er med på alt, om det er affaldssortering, partikler eller støj, så kommer de op med de vildeste løsninger, og det er ikke noget med om og hvorfor vi skal gøre det. Det skal vi bare," sagde han. 

Så det handler meget om hvordan. Men måske også et helt andet hv-ord. 

"Vi er nået dertil, hvor det ikke er hvorfor, vi taler om. Det er måske stadig hvordan, men lige så meget med hvem, vi skal gøre det. Vi sender heller ikke bare opgaven videre til nogle andre, både virksomheder og forbrugere er med på, at de skal  tage del i ansvaret," sagde Heidi Boye, som er landechef i madspilds-appen TooGoodToGo. 

"Vi har et kæmpe ansvar som virksomhedsledere, først og fremmest for at minimere vores virksomheds og branches miljø- og klimaaftryk. Men lige så meget på tværs af brancher, hvor jeg skal sørge for at få bredt mine produkter ud, der hvor de kan hjælpe og gøre en forskel for bæredygtighed i andre industrier. Det positive er, at vi oplever, at for virksomhederne skal der ikke den store nudging eller skubben til mere, bolden triller nu - vi skal bare hjælpe med at få den til at trille lidt hurtigere,"sagde Nana Bule, som er CEO i Microsoft Danmark og Island. 

Kom nu, politik
Men træerne vokser selvfølgelig ikke ind i den CO2-fri himmel. Der er stadig masser af løsninger og modeller, der skal udvikles og implementeres, både de teknologiske, finansieringen og implementeringen. De kan ikke alle klares uden at få en hjælpende hånd fra nogle lovgivere. 

"Det er jo slet ikke alle løsninger, der kommer, bare fordi vi siger, vi er klar til at tage i mod dem. Det handler jo om forskning, som vi nok bedst får frem i partnerskaber mellem forskning, virksomheder og  lovgivere. Ingen af os kan gøre det alene, men der er brug for samarbejde i et omfang vi nok aldrig har set før - og her og nu står jeg mest og venter på, at der er nogle lovgivere, der får lidt mere fart på," sagde Thomas Woldbye.

"Vi bliver nødt til at komme tættere på hinanden. Og regeringen har jo været god til at invitetere inden for med klimapartnerskaber bl.a., og nu skal vi så bare have lavet de her rammer, der skal til. Om det så er incitamenter for at investere yderligere i grønne brændstoffer, eller nye rammebetingelser for hvordan en hjemmearbejdsplads, skal være indrettet. Vi skal have taget nogle beslutninger og moderniseret vores lovgivning," sagde Nana Bule. 

Læs også: Leverer din klimaindsats det, den skal 

Faktisk er der ifølge Nana Bule endnu en afgørende debat at tage - nemlig at grøn omstilling er noget alle kommer til at betale for. 

"Vi skal turde og ville tale om, at det her kommer til at koste noget - at det skal koste noget. Erhvervslivet ved godt, at det her kommer til at kræve investeringer. f.eks i udvikling af nye teknologier, nye brændstoffer, nye enzymer etc. Men vi skal også tale om, at forbrugerne skal betale noget af det Det er jo sådan, at økonomi hænger sammen - at køberne skal være villige til at betale mere for grønne varer, for de er dyrere at lave. Og den ekstra omkostning skal forbrugerne jo være med til at dække, for ellers mister de virksomheder deres konkurrenceevne," sagde Nana Bule.